Et cykelbatteri startede den 7. april en boligbrand, hvor et hus og en hund gik til grunde, mens familien nåede ud. For brandvæsenet er batterier i hjemmet et stigende problem.   

Batteribrande i hjemmet er i stigende grad en udfordring, der møder brandfolk over hele landet, og batterier til elcykler er det enkeltprodukt med mindre lithium-ionbatterier, hvor der hyppigst udbryder brande, som redningsberedskabet alarmeres til. I 2024 skete det 25 gange, og i alt var mindre batterier i 2024 årsag til 143 brande, som beredskabet måtte tage hånd om.

-Man vil rigtig gerne gøre en forskel, men det lykkedes ikke altid. Det er ikke fordi noget gøres forkert – det skyldes omstændighederne; er branden meget voldsom, kan man ikke altid gøre så meget, siger Thomas Halskov, beredskabsinspektør og indsatsleder ved Midt- og Sydsjællands Brand og Redning efter en brand natten til den 7. april, hvor han sammen med 17 andre brandfolk forgæves kæmpede for at redde et rækkehus i den sjællandske by Køng.

Branden opstod i et cykelbatteri, der lå til opladning i stuen hos en familie bestående af to voksne, en ung beboer og en hund. Fra politiet har indsatslederen fra Næstved fået fortalt, at familien lå og så fjernsyn, da der lidt efter midnat lød et knald inde fra stuen. Efter at have konstateret, at et cykelbatteri under opladning er brudt i brand, prøver herren i huset at rulle batteriet ind i et tæppe, så han kan få det udenfor. Det lykkedes ikke.

Han får i stedet hurtigt familien gennet ud på gaden. Hunden stikker af, løber ind i huset igen og gemmer sig, og familien kan ikke følge efter – det brænder allerede her voldsomt. Så ringer familien 1-1-2, og kort efter bipper pageren ved sengen hos indsatsleder Thomas Halskov fra Midt- og Sydsjællands Brand og Redning.

To minutter fra søvn til udrykning

-Jeg får en melding om en bygningsbrand i et rækkehus – jeg får at vide, det er et cykelbatteri, der brænder, fortæller Thomas Halskov, der bliver vækket af sin pager i hjemmet klokken 0.37, og så starter rutinen for indsatslederen gennem 15 år.

Bukser, trøje og strømper ligger klar ved sengen, så brandmanden kvitterer straks for opkaldet, tager underbeklædningen og indsatsledertøjet på og iler ud til indsatslederbilen, der står klar til udrykning. Først ude i bilen får Thomas Halskov adressen og yderligere informationer om den indsats, han er på vej ud til: brand i et rækkehus i Køng.

For Thomas vedkommende går der et par minutter fra dyb søvn til de blå blink tændes – vanskeligere er det for det første hold deltidsbrandfolk, der er kaldt ud til branden. Inden for fem minutter efter deres pager giver alarm på natbordet skal brandsprøjtens besætning have afgang fra brandstationen i Næstved, hvor de hopper i branddragten og op i bilen – og først når der meldes klar til afgang over radioen får de nu lysvågne brandfolk adressen for indsatsen.

-Under fremkørsel får vi at vide fra alarmcentralen i Næstved, at familien er kommet ud – to voksne og en ung. Vi får også at vide, at det er et batteri til en cykel der har startet branden, og at alle er ude. Det brænder voldsomt, fortæller Thomas Halskov om alarmeringen.

I bilen forbereder indsatslederen sig nu på, hvordan brandfolkene skal få et spruttende batteri ud af en stue, så han bliver overrasket, da han klokken 00.54 ankommer og ser et overtændt rækkehus. Batteribranden har udviklet sig kraftigt – alt brænder.

Fra alarmen lyder klokken 0.37.35 går der 18 minutter før brandsprøjten er fremme klokken 00.54 – der er en køretid på 12 minutter plus fem minutters responstid. Thomas Halskov er fremme ti sekunder senere. Her møder ham og resten af brandfolkene et overtændt hus, hvor flammerne står ud vinduerne og op gennem taget – og der er kraftig røgudvikling.

Indsatslederen fra politiet er fremme cirka fem minutter før brandfolkene, og har konstateret, at alle beboere er kommet ud – på nær familiens hund. Der er også en ambulance, hvor husets beboere bliver tilset, og politiet fortæller, at der er en hund i lejligheden. Nabohuset står heldigvis tomt.

-Vi skal altså ikke bare slukke og hindre brandspredning, vi skal eftersøge og forsøge at redde hunden ud. Jeg indsætter holdlederen, og der er to røgdykkerhold; et hold er indsat for at slukke ned og et andet røgdykkerhold indsættes efter de har lagt brandslanger ud. Det bliver opstarten på slukningen – og så tilkalder jeg assistance fra stationen i Vordingborg.

Den kraftige overtænding i rækkehuset gør, at det ikke lykkes at dæmpe branden gennem adgangsvejen, altså hoveddøren – og det betyder, at brandfolkene ikke kan komme ind i bygningen. Taget begynder nu at falde ned, og det bliver for farligt for røgdykkerne at forsøge at nå ind til hunden. Herfra handler det om at påbegynde slukning og hindre brandspredningen.

30 minutter efter den første ankommer endnu en brandsprøjte med en holdleder plus fem brandfolk fra Vordingborg, og der kommer også fire deltidsbrandfolk i en tankvogn ilende til fra Næstved. I alt er to holdledere og 16 brandfolk nu i gang med at håndtere batteribranden.

Masser af vand og hårdt arbejde

Taget er nu delvist sammenstyrtet inde i rækkehuset og gavlene er fritstående – det bliver en udvendig slukning, hvilket kræver masser af vand og hårdt arbejde.

-I første omgang er vi forsinkede i indsatsen på branden, fordi vi forsøger at redde hunden. Det går efter bogen – men det er ikke sjovt at måtte opgive at redde hunden – det er en ærgerlig situation at stå i, men det handler også om egen sikkerhed – det er den prioritering, jeg må tage, siger Thomas Halskov, som beskriver, at opgaven ikke har været en ”yes-oplevelse”.

-Man vil rigtig gerne gøre en forskel, men det lykkedes ikke altid. Er branden meget voldsom, kan man ikke altid gøre så meget, fortæller Thomas Halskov.

Da Thomas Halskov forlader brandtomten klokken 7.00 som en af de sidste har også frivilligstyrken været på en fysisk krævende efterslukningsopgave. Hele indsatsen er langvarig, fordi taget er styrtet ned og har gemt på ildlommer. Kun de blottede gavle står tilbage.

-Vi gjorde det, vi kunne, og vi gjorde det rigtige – og jeg er bare lykkelig over, at familien vågnede, fortæller Thomas Halskov som stadig oftere oplever, at brandvæsenet i Midt- og Sydsjællands Brand og Redning skal slukke brande startet af batterier i hjemmet.

-Det er hyppigere nu end for ti år siden, og jeg synes det er en udfordring, at det nærmest er som fyrværkeri; det er en eksplosiv antændelse. Fragmenterne kan eksplodere, og det kan give en flammeudkastning. Jo større batteri, desto værre kan det gå, siger indsatslederen.

Oplad ikke ved flugtveje

Både for beboerne i de huse og lejligheder, der rammes af batteribrand og for de brandfolk, der skal håndtere branden, er brande i batterier forbundet med flere farer end vanlige husbrande, hvor elinstallationer med 385 brande var den hyppigste årsag til brand i privat beboelse i 2024 – fulgt af 235 skorstensbrande og madlavning med 176 brande.

-Kombinationen af at oplade om natten og at lægge batterier til opladning uhensigtsmæssige steder kan blive fatal. Den største fare for beboerne er, at man risikerer at brænde inde – det kan være en batteribrand om natten, man ikke når at reagere på, siger Thomas Halskov.

Under indsatsen i Køng lagde Thomas Halskov mærke til, at der var parkeret et el-løbehjul i indgangspartiet, lige i flugtvejen, og det er der i Danmark ingen regler om, at man ikke må. Sådanne regler har man indført i eksempelvis New York efter brandvæsenet her oplevede en kraftig stigning i antallet af dødsbrande, hvor cykler og løbehjul var årsag til brandene.

-Opstår der brand i løbehjulet ved indgangen, så kan familien ikke komme ud. Jeg har oplevet at et el-løbehjul gik i brand i en etageejendom, hvor det spærrede for flugtvejen. Heldigvis gik det ikke galt denne gang, siger Thomas Halskov.

Store batterier giver større risiko

Batterier er en fast del af vores liv og hverdag, og i brandvæsenet er man meget opmærksomme på risikoen, som især de større batterier kan medføre.

-En iPad kan også brænde, men min fornemmelse er, at når vi kommer op i større batterier til cykler, løbehjul og solceller så bliver det en voldsommere brand. En telefon og en iPad kan man smide i en spand vand eller ud ad vinduet. Med større batterier handler det om at undgå opladningen indendørs, og måske lade op i et skur eller i et rum, der ikke er et opholdsrum, så man kan lukke af, og så det ikke er en flugtvej, lyder de gode råd fra indsatslederen fra Midt- og Sydsjællands Brand og Redning som påpeger, at risikoen for batteribrande stiger, hvis der benyttes uoriginale ladere eller hvis der er skader på udstyret.

Batterier ændrer risikoprofilen

Hos Danske Beredskaber er sekretariatschef Bjarne Nigaard opmærksom på tendensen i brandbilledet, hvor husholdningsudstyr som robotstøvsugere, telefoner, elcykler og el-løbehjul i stigende omfang er årsag til udrykninger, der desværre ofte ender med udbrændte boliger

-Hvis man for sig selv laver en optælling af det antal små og mellemstore batterier, man har i sit hjem, så vil de fleste nå frem til et pænt stort antal. Når man så tilføjer, at batteribrandene ofte udvikler sig voldsomt og hurtigt, så bliver det tydeligt, at en almindelig beboelse nu har en helt anden risikoprofil for brand, end den havde for bare fem – ti år siden, siger Bjarne Nigaard.

Det er for Danske Beredskaber blevet meget mere afgørende, at man får de rette informationer om god ladeadfærd og rigtig brug og opbevaring af batterier ud til alle danskere, for den forebyggende indsats er vigtig. Som branden i Køng viser, så kan batteribrande i hjemmet have et næsten eksplosivt brandmønster.

-Vi skal i højere grad appellere til danskernes hverdagsadfærd. Batterier bør eksempelvis placeres i et selvstændigt rum, hvor der er mindre risiko, hvis der opstår brand, og hvor de ikke spærrer for hurtig flugt. Der sker heldigvis en løbende udvikling på batterier, der gør dem mere sikre, men i dag er der fortsat behov for omtanke, lyder det fra Bjarne Nigaard.

Batterier kan ud over den hurtige brandspredning også udvikle giftige kemiske gasser, og det er en yderligere risiko, der for både borgere og beredskabet er svær at håndtere.

-Vi har behov for mere viden om batteriernes brandmønster. Mange gange kan et batteri ikke slukkes i første forsøg, men blusser op flere gange igen. Der er i det hele taget behov for at brandvæsenet får mere uddannelse og øvelse i forbindelse med slukning af batterirelaterede brande. Øvelser skaber en mere effektiv indsatstaktik, og dermed mere tryghed for alle.

I 2018-2024 fandt 34% af alle registrerede danske brande i mindre litiumionprodukter sted i forbindelse med opladning.

Gode råd ved opladning af genopladelige batterier

• Brug kun ubeskadigede, originale genopladelige batterier.
• Brug altid opladere, der er beregnet til netop dit produkt – og kontrollér, at ledning og stik ikke har synlige skader.
• Oplad dine batterier/produkter, så du kan reagere, hvis der opstår varme, røg, dampe eller mislyde fra oplader eller batteri.
• Hav mindst én fungerende røgalarm i det rum, der oplades i.
• Oplad ikke i nærheden af brandbart materiale, og dæk aldrig oplader eller batteri til – de kan overophede.
• Oplad ikke på steder, hvor en eventuel brand kan spærre for flugtveje – som døre eller trapper.

Kilde: Beredskabsstyrelsen

Læs også: Brandfolk kæmpere oftere mod brande startet af batterier i hjemmet 

Af Jakob Tilma, Danske Beredskaber (jti@danskeberedskaber.dk)

Kontakt i forbindelse med artiklen: 

Bjarne Nigaard, sekretariatschef Danske Beredskaber tlf: 31 37 88 05 Mail: bni@danskeberedskaber.dk