Fællesskab gav Jessie selvværd, selvtillid og sejre

27. november 2018

Nogle gange er det ikke helt nemt at være ungt menneske. Sårbarheden er til at tage at føle på, og der skal ikke meget til, før det føles som om, at livet ramler om en.

Sådan havde Jessie Cassandra Gram-Hansen det i hvert fald, før hun startede i Lolland-Falsters Brandvæsen som brandkadet.

Folkeskoletiden var aldrig rigtig den store fornøjelse for den i dag 16-årige unge pige fra Nakskov. De mange timer siddende på en stol var udmattende, opgaverne kunne hun nemt give op på, hvis de var besværlige, og samtidig var hun udsat for mobning fra flere af de andre skoleelever.

Men da hun i sommeren 2017 startede på brandkadetuddannelsen hos Lolland-Falster Brandvæsen skete der pludselig noget.

Her fandt hun nemlig et fællesskab, der velvilligt tog imod hendes begejstring for beredskabsfaget, hvor man talte ordentligt til hinanden, og hvor det var helt okay at dele bekymringer og begrænsninger med både instruktører og holdkammerater.

”Jeg har altid gerne villet være med til at redde folk, så da jeg fik muligheden for at komme med på brandkadetholdet, var jeg klar fra start”, siger Jessie, der ikke er et sekund i tvivl om, at det var den rigtige beslutning for hende.

For som brandkadet fik hun ikke bare en masse viden om beredskabet; hun kunne også udvikle sig selv som menneske.

”Mine grænser er blevet rykket meget. Jeg havde for eksempel aldrig troet, at jeg skulle op i 32 meters højde i en stigevogn, og det tog da også noget tid at overbevise mig selv om, at det var en god idé, men det var virkelig fedt bagefter”, siger Jessie, mens hun husker tilbage på én af de mange oplevelser i korpset, der har rykket hendes grænser.

Nej til mobning

Med de store grænseoverskridende oplevelser og det stærke fællesskab i brandkadetkorpset i bagagen, turde Jessie også mere.

Selvtilliden voksede, og det samme gjorde selvværdet.

Derfor var det også naturligt for den ellers lidt stille pige at bruge nogle af de ting, hun havde lært i brandkadetkorpset, til at tage skeen i den anden hånd og konfrontere dem, der mobbede hende.

”Jeg lærte at ignorere dem, men jeg lærte også at sige nej, når de begyndte med at mobbe. Så fandt de ret hurtigt ud af, at det ikke var sjovt for nogen, og så holdt det faktisk op”, siger Jessie, der også brugte den fornyede selvtillid til at give den en ekstra skalle med skolebøgerne:

”Før havde jeg ret nemt ved at give op, men jeg har lært, at man ikke bare skal give op med det samme, selvom det er svært. Man bliver nødt til at prøve at finde en løsning”, siger hun.

Et stort potentiale

Men de mange oplevelser har også givet lyst til mere. Derfor er Jessie også den første brandkadet hos Lolland-Falster Brandvæsen, der har gennemført grunduddannelsen, efter hun blev tilknyttet som frivillig efter brandkadetforløbets ende.

Ifølge Jesper Atkinson Petersen, der er vicebrandinspektør hos Lolland-Falster Brandvæsen, og som er projektleder for brandkadetterne, er der ingenting, der hindrer, at Jessie kan blive en dygtig brandmand:

”Det er kun Jessie selv, der sætter begrænsningerne for, hvor langt hun vil i den her verden. Beredskabsfagligt er der ikke en finger at sætte på hendes arbejde, og det så vi også, da hun gennemførte grunduddannelsen”, siger Jesper Atkinson Petersen, inden han fortæller videre om en særlig hændelse på grunduddannelsen.

”Fra brandkadetuddannelsen vidste hun blandt andet, hvordan man binder et knob rigtigt. Derfor hjalp hun fuldvoksne mænd, når teknikken fejlede en smule”, erindrer han tilbage og afslutter med en henvisning til den blomstrende selvtillid:

”Det havde hun ikke gjort, da hun startede hos os som brandkadet”

Falck klar i kulissen

Det er dog ikke kun internt hos Lolland-Falster Brandvæsen, man ser et stort potentiale i den unge brandmandsspire.

Falck, der driver deltidsbrandstationerne på Lolland og Falster, har nemlig stor interesse i at tilknytte de unge brandkadetter, når de fylder 18. Det fortæller Klaus Nielsen, der er Falcks driftsleder for brand på Lolland-Falster.

”Brandkadet-projektet følger vi tæt, fordi vi tror, at det kan være herfra, vi i fremtiden skal rekruttere brandfolk. Derfor er det interessant, at vi kan videreudvikle på disse unge mennesker, der allerede har et stort kendskab til beredskabet”, siger han

Ifølge Klaus Hansen handler det dog også særligt om personlig motivation til at udvikle sig i beredskabet, og netop på det punkt, vidner Jessies arbejdsindsats om ildhu og flid:

”Jessie vil utrolig gerne beredskabet, og derfor synes jeg også, at hvis forudsætningerne er der, så skal vi prøve det af, hvis muligheden byder sig”, siger Klaus Nielsen.

Fuldtidsredder – deltidsbrandmand

Fremtiden ser derfor lys ud for den unge Jessie, der da også drømmer om en permanent fremtid i beredskabet.

Faktisk læser hun i dag på SOSU-skolen i Nykøbing Falster, som det første skridt i rejsen henimod at arbejde i det danske beredskab.

For drømmen stopper ikke som SOSU-assistent. Hun vil nemlig gerne være ambulanceredder og deltidsbrandmand på sigt, og hun bruger derfor uddannelsen som springbræt.

”Det er meget spændende at lære om mennesker, og så har jeg også mulighed for at give omsorg videre. Men jeg tror også, at det er en god baggrund at have, når man søger ind på redderuddannelsen”, siger Jessie, der for alvor har lært sig selv at kende i løbet af uddannelserne.

”Jeg har fundet ud af, at jeg kan klare mere, end jeg selv tror”, fortæller hun.

Og troen på sig selv er enorm vigtig i et fag, hvor man kan komme ud for nogle voldsomme oplevelser. Det er dog ikke noget Jessie frygter, da hun med sine erfaringer i stedet vil udnytte situationerne til at redde liv.

”Beredskabet er meget mere end bare at køre ud til en brand eller en ulykke. Og det har jeg nu fået et godt indblik i, så jeg ved præcist, hvad man skal gøre”, siger Jessie, der nu ved, hvad hun vil:

”Før jeg startede her, vidste jeg ikke, hvad jeg ville med mit liv. Nu ved jeg, hvad jeg vil, og jeg glæder mig til at komme i gang med det hele. Jeg vil arbejde i beredskabet”, afslutter hun.

Du kan følge Jessie og resten af hendes brandkadetvenner i en serie, som har lavet om det første brandkadethold fra Lolland Falster.

Relaterede nyheder

Brandvæsenet rykker ud til langt færre skorstensbrande end tidligere. Det skyldes blandt andet, at danskerne generelt er blevet bedre til at fyre sikkert og derfor har renere skorstene. Sidste år rykkede brandvæsenet ud til 206 skorstensbrande. Det er 46,5 procent færre end i 2021, hvor antallet var 385. Det er en nedadgående kurve, som vækker […]

Deltidsansatte og frivillige brandfolk trak den 30. september i branddragten og viste, hvem der sikrer trygheden tæt på danskerne i forbindelse med Uniform På Jobbet Dagen. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen trak sammen med kommunale deltidsansatte brandfolk, frivillige brandfolk og brandkadetter i Helsingør Kommune den 30. september i uniform i forbindelse med Uniform På […]

På Beredskabskonferencen 2026 hyldede Danske Beredskaber to af hverdagens helte, som uden tøven løb ind i brændende bygninger og reddede liv. Brandfolk er helte, der løber ind i en brændende bygning, når andre løber ud. Men ude i vores lokalsamfund findes der også helte, som uden brandfolkenes uddannelse, udstyr, træning og makkerskab ikke løber væk. […]

Mange af landets skoleelever arbejder i Brandforebyggelsesugen i uge 40 med kampagnen ”Lær børn om brand”, der som noget nyt i 2026 indeholder en lærer-guide til trygge brandøvelser på skolen. Gennem sjov, undersøgende og engagerende undervisning får elever i uge 40 landet over en forståelse for, hvad ild er for en størrelse og hvad de […]

Redningsberedskaberne har forskellige organisationer, forskellige risici og meget forskellige forudsætninger rundt om i verden. Men mange af udfordringerne er de samme. Og vi bliver klogere af at dele erfaringer og løse dem sammen. Synspunkt af Jarl Vagn Hansen, formand Danske Beredskaber Nogle indtryk skal lige have tid til at bundfælde sig. Den 7.–9. september deltog […]

Deltidsansatte og frivillige brandfolk trækker den 30. september i branddragten og viser, hvem der sikrer trygheden tæt på danskerne i forbindelse med Uniform På Jobbet Dagen. Kommunale deltidsansatte og frivillige brandfolk trækker den 30. september for første gang officielt i branddragten i forbindelse med Uniform På Jobbet Dagen, der er en fast dag på året, hvor […]

Danmark skal have et Totalberedskab, og på Beredskabskonferencen fortalte beredskabsministeren om behovet for et formaliseret samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og civilsamfund, så aftalerne er på plads før, under og efter en krise. Totalberedskabet er mere og andet end redningsberedskabet, og på Beredskabskonferencen i Odense den 16. september var de fleste af aktørerne samlet fra staten, […]

I næsten fire døgn stod 45.000 husstande og over 2.000 virksomheder uden strøm og fjernvarme i den tyske hovedstad. Hvordan holder et storbyberedskab samfundet kørende, når forsyningen pludselig svigter? Den 3. januar 2026 blev Berlin ramt af et omfattende strømsvigt. En påsat brand på en kabelbro ved Teltowkanalen beskadigede højspændingsledninger og efterlod omkring 45.000 husstande […]

Et norsk boligkvarter blev på få timer forvandlet til et stort katastrofeområde. Indsatsleder Inge Harald Wergeland delte sine erfaringer med danske beredskabsfolk. Ilden spredte sig hurtigere, end beredskabet kunne nå at reagere. På Beredskabskonferencen i Odense fortalte afdelingschef Inge Harald Wergeland fra Drammensregionens Brannvesen om indsatsen ved branden i boligkvarteret Stenseth i Krokstadelva for få […]

Sådan arbejder Aarhus Kommune, Østjyllands Brandvæsen og Virksomhedsberedskabet sammen, når en krise rammer. Når strømmen går, begynder kapløbet med tiden. På Beredskabskonferencen i Odense gav repræsentanter fra Aarhus Kommune, Østjyllands Brandvæsen og foreningen Virksomhedsberedskabet et indblik i maskinrummet bag beredskabet – og ikke mindst hvordan samarbejdet sættes i gang, når en hændelse rammer. For i […]

Bornholm er frontløber med etablering af totalberedskab, som styrker samfundets robusthed med tryghedscentre og frivillige kræfter. Hvad gør et samfund, når strømmen går, vand- og varmeforsyningen sætter ud, og nettet svigter? Det er nogle af spørgsmålene bag arbejdet med det, der kaldes totalberedskab. Men hvad betyder det egentlig, når et helt samfund skal være beredt? […]

41 omkom under diskoteksbrand i Schweiz. Nu spørger danske beredskabsfolk: Er vi godt nok rustet til at forhindre en lignende tragedie herhjemme? Det skulle have været en festlig start på det nye år. I stedet blev natten på diskotek Le Constellation i Schweiz til en katastrofe, da pyroteknik antændte brandbart loftsmateriale. Branden for godt ni […]

Danske Beredskaber afholdt den 15. september generalforsamling, og formand Jarl Vagn Hansen gjorde det i sin beretning det klart, at de politiske målsætninger om et totalberedskab skal følges op af både økonomi og støtte til udviklingen af det danske redningsberedskab. Effektivisering og samarbejde kan ikke i sig selv finansiere den kapacitetsforøgelse, som det nye risiko- […]

Hvilke kompetencer kræver morgendagens beredskab? Brand- og redningsberedskabet står over for nye og mere komplekse udfordringer. Klimaforandringer, kritisk infrastruktur, teknologisk udvikling, større krav til forebyggelse og analyse samt øgede forventninger til samarbejde på tværs af sektorer stiller nye krav til fremtidens medarbejdere. På nationalt plan pågår der et omfattende arbejde med at se på fremtidens […]

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen deltager på Beredskabskonferencen den 16. september. Den 16. og 17. september åbner Danske Beredskaber portene til Danmarks største beredskabsmesse i Odense Congress Center til to dage fyldt med faglige oplæg og udstillinger med beredskabet i fokus, og ministeren for samfundsikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen har takket ja til […]

På Beredskabskonferencen diskuterer Red Barnet, Røde Kors, Danske Flygtningehjælp, Demokrativærnet, KL og Danske Beredskaber civilsamfundsorganisationernes rolle i Totalberedskabet. Den 17. september under Beredskabskonferencen tager et panel bestående af  Red Barnet, Røde Kors, Danske Flygtningehjælp, Demokrativærnet, KL og Danske Beredskaber med Frederik Rosén, Docent, Forskningsleder for Samfundssikkerhed, Københavns Professionshøjskole som moderator bestik af civilsamfundsagendaen i totalberedskabet. […]

Sorøs Borgmester Jakob Spliid var den 25. august i lære som brandmand på Brandskolen RESC ved Korsør for at blive klogere på redningsberedskabets udfordringer. Den 12. august erklærede beredskabsministeren Lisbeth Bech-Nielsen, at Danmark skal have et Totalberedskab, der skal skabe ”national sammenhængskraft og samfundsresiliens” – men hvad det indebærer, mangler Jakob Spliid, borgmester i Sorø […]

Workshoppen BeredskabSmart klæder unge på til at handle, når krisen rammer, og 93 procent af deltagerne føler sig bedre rustet efter forløbet. Danske Beredskaber ser undervisningsforløbet som et naturligt næste skridt i at gøre danske unge kriseparate efter SAMSIK den 26. august har lanceret hjemmesiden ”Tal om kriser”.  SAMSIK har den 26. august sammen med […]

Brandkadetinstruktører og brandkadetter fra Brand og Redning Køge – Ungdomsbrandvæsen afholdt på Folkemødet Møn workshops med BeredskabSmart koncept. Hvad gør man, hvis strømmen pludselig går? Hvad skal der egentlig være i en prepperkasse? Og kan unge få en nødradio til at virke, hvis mobilen og internettet ikke længere kan bruges? Det var nogle af de […]

Manu Sareen tager deltagerne på Brand- og Redningskonferencen med ind i en verden, hvor ADHD, autisme og neurodiversitet ikke kun handler om udfordringer. Årets Brand- og Redningskonference sætter spot på mental sundhed, trivsel og sikkerhed i den danske brand- og redningstjeneste. Glæd dig til en dag med ny viden, konkrete værktøjer og inspirerende oplæg fra […]

Hvert år i uge 40 sætter hundredvis af skoler landet over fokus på brandforebyggelse med kampagnen ”Lær børn om brand”.   Børn skal lære om ild og brandsikkerhed, så de forstår, hvorfor ild kan være farligt, og så de kan reagere rigtigt, hvis der opstår brand. Lærere og brandfolk er enige om, at børn, der lærer […]

Beredskabskonferencen er nordens største beredskabsmesse med masser af faglige relevante oplæg fra danske eksperter og aktører. Tilmeldingsfristen er den 19. august Nu er der ikke længe til Beredskabskonferencen 16. og 17. september, hvor Danske Beredskaber åbner dørene til Danmarks største beredskabsmesse, hvor du får to dage fyldt med faglige oplæg og udstillinger med beredskabet i […]

Weekenden banker på, og med de høje temperaturer kommer desværre også en høj brandfare, og derfor sender Danske Beredskaber en særlig hilsen til alle på vej på weekend. -Det skønne vejr kalder på hygge i haven – eller slutspurt i marken med årets høst. Uanset hvad planerne er for weekenden, så håber jeg vi kan […]

Beredskabsminister Lisbeth Bech-Nielsen erklærer i et svar til Folketinget, at Danmark skal have et Totalberedskab. Danske Beredskaber bakker op om udmeldingen og efterspørger en mere tydelig rolle- og ansvarsfordeling mellem aktørerne. I et ministersvar 12. august erklærer beredskabsministeren Lisbeth Bech-Nielsen, at Danmark skal have et Totalberedskab, der skal skabe ”national sammenhængskraft og samfundsresiliens.” Udmeldingen kommer […]

Få nyhedsbrev i indbakken

Tilmeld dig Danske Beredskabers nyhedsbrev
Foto: Danske Beredskaber