Fredag inviterede Beredskabsstyrelsen til endnu en temadag for arbejdsgruppen og følgegruppen, der deltager i arbejdet med at forme den nationale forebyggelsesstrategi.

Temadagen foregik på Kastellet i København, hvor der var god nordisk inspiration at hente fra både Direktoratet for Samfunnssikkerhet og Beredskap i Norge og Myndigheten för Samhällsskydd och Beredskap i Sverige.

Det fortæller beredskabsdirektør i Midt- og Sydsjællands Brand & Redning, Flemming Nygaard-Jørgensen, der er den ene af to repræsentanter fra Danske Beredskaber i forebyggelsesstrategiens arbejdsgruppe.

”I både Sverige og Norge er de cirka 10 år foran os, når det handler om forebyggelsesstrategier i et nationalt perspektiv. Der er derfor rigtig meget, vi kan lære af dem.”

Investering i forebyggelse betaler sig

Siden 1985 har det været lovpligtigt i Norge at afsætte et helt årsværk til forebyggelse per 10.000 indbyggere. Og netop økonomi er et af de springende punkter, som virkelig adskiller Danmark fra lande som både Sverige og Norge.

”De forebyggelsestiltag, man har lavet i både Norge og Sverige, har ikke været bundet op på økonomi, som vi i høj grad oplever det herhjemme. I Danmark er der hele tiden en sparedagsorden, som er den underliggende ramme for de ting, vi gør,” siger Flemming Nygaard-Jørgensen.

I både Norge og Sverige har det store fokus på den langsigtede forebyggelse betydet, at skadesudbetalinger og hospitalsregninger er blevet mindre, fortæller Flemming Nygaard-Jørgensen. Han opfordrer til, at man også i Danmark begynder at tænke i forebyggelsestiltag, som kan give en samfundsøkonomisk gevinst over tid.

”Det er der, hvor man skal have det politiske mod herhjemme til at sætte ind på den lange bane i stedet for kun at forholde sig til kortsigtede løsninger. Det er som at tisse i bukserne – det varmer her og nu, men det bliver altså koldt på et tidspunkt,” siger han og fortsætter:

”Og det er det, vi risikerer herhjemme, når vi bliver ved med at skære i budgettet. Vi ændrer på forebyggelsestiltagene og organiseringen af brandvæsnet – der er så mange parametre i spil lige nu, og summen af de ting, vi gør, kan være rigtig svær at gennemskue.”

Et samlet organ

Et af de andre læringspunkter, som Flemming Nygaard-Jørgensen tager med sig fra temadagen, er den måde, man i både Sverige og Norge har organiseret samfund, sikkerhed og beredskab.

I de to lande har man ét organ, der tager sig af de tre områder. Herhjemme er områderne splittet op i blandt andet Beredskabsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Trafik- og Byggestyrelsen, hvilket gør det svært at få overblik, mener Flemming Nygaard-Jørgensen.

”Der kunne meget vel være en gevinst ved at tænke på tværs og samle det hele i et fælles organ. På den måde vil man kunne sende et mere entydigt signal til borgerne, når alt er samlet, og der ikke er forskellige organer, der sender forskellige ting ud, siger han og fortsætter:

”Vi har eksempelvis haft en situation i Danmark, hvor Sikkerhedsstyrelsen sendte information ud om elsikkerhed og komfurbrande næsten samtidig med Beredskabsstyrelsen, og det var desværre ikke helt koordineret. Det gav noget forvirring hos borgerne.”

Oplæg kommer til juni

Efter et indledende møde i arbejdsgruppen og to temadage med masser af input er det nu blevet tid til, at Beredskabsstyrelsen skriver første oplæg til den nationale forebyggelsesstrategi.

”Nu har vi fået viden om, hvad man gør i Sverige, og hvad man gør i Norge, og hørt, hvad interessenterne herhjemme gør sig af tanker. Den viden har vi naturligvis med os, når vi skal diskutere det oplæg, Beredskabsstyrelsen kommer med,” siger Flemming Nygaard-Jørgensen.

Beredskabsstyrelsen offentliggør sit oplæg i åben høring den 6. juni 2016. Den nationale forebyggelsesstrategi skal afleveres til Forsvarsministeriet senest den 30. juni 2016.