Beredskabet skal styrkes på alle fronter

Som det er aktuelt i 2024, så er det danske redningsberedskab ikke i stand til at varetage sin lovbestemte opgave, der følger af Beredskabsloven i tilfælde af krig eller krigslignende tilstande. Men også den accelererende grønne omstilling af samfundet og klimaforandringerne skal have øget politisk fokus, så beredskabet også fremover kan varetage borgernes sikkerhed ansvarligt.

Der er et akut behov for at opruste sikringen af civilbefolkningen, og derfor arbejder vi i forbindelse med et kommende forsvarsforlig hårdt for at sikre politisk opbakning til udviklingen af det beredskab, der er tættest på danskerne.  I Danske Beredskaber ønsker vi, at en fremtidig justering af beredskabets kapacitet til civilbeskyttelse skal ske på et fagligt velfunderet og underbygget grundlag, for Danmark er i dag ikke forberedt til hybridkrig, store naturkatastrofer – eller for den sags skyld krig. Og Situationen er alvorlig.

Ressourcerne til at analysere scenarier, planlægge indsatser og til at uddanne, øve og træne beredskabets personale på hybridkrig, store naturkatastrofer og krig findes ikke, og har ikke gjort det siden man i Danmark i 1990érne på politisk plan afskrev krig og krigslignende hændelser i Danmark som et risikoscenarie.

Komplekst trusselsbillede
Hos os der skal håndtere de alvorlige hændelserne, når de er sket, er det ligegyldigt om deres ophav teoretisk set stammer fra krig, fra hybridkrig, fra større naturkatastrofer, eller noget helt fjerde. Ude i virkeligheden, hos de ramte borgere, handler det om, at de ansvarlige medarbejdere i beredskabet, skal have det nødvendige materiel og den bedst mulige uddannelse til imødegåelse af konsekvenserne af et komplekst trusselsbillede.

Vi skal kunne iværksætte en effektiv indsats, uanset om årsagen til at borgerne skal hjælpes akut er klimatisk betinget eller der er tale om anslag som følge af hybrid krigsførelse eller terror – eller for den sags skyld krig.

Beredskabets helt store udfordring består i, at dem, der står i første række – det borgernære beredskab: brandfolk og indsatsledere, ikke er gearet til at tage hånd om de store indsatser, risikoscenarierne indikerer kan forekomme i hele det danske beredskabsområde. Fordi vi ikke længere har analyse-kraften til at planlægge for store hændelser, og fordi vi ikke længere har øvelseskraften. Vi øver ikke på tværs af sektorerne, og dermed kan sektoransvaret udgøre en risiko. Derfor er det nødvendigt, at beredskaberne over en bred front rustes til at kunne varetage civilbefolkningens sikkerhed – også i tilfælde af krig.

Beredskabet skal styrkes
Hos de 29 kommunale beredskabsenheder landet over arbejder 1.700 fuldtidsansatte brandfolk, 4.300 deltidsansatte og 3.600 frivillige som danskernes værn mod brand, trafikuheld, stormflod, hybridkrig, krig og terror. Som beredskab er det vores fornemste opgave at træne beredskabets personale til at tage beslutninger i frontlinjen, fordi der ganske enkelt ikke er mulighed for at styre alt fra centralt hold, når først den hybride krigsførelse er sat ind eller naturkatastrofen har ramt.

Det betyder, at nødvendigheden af analysekapacitet, tværgående øvelser, og også gerne en erhvervsrettet fremtidssikret uddannelse til beredskabet, målrettet de varme hænder i front, bør være en akut prioritering i et kommende beredskabsforlig. Men også flere kræfter og tidssvarende materiel til langvarige logistiske indsatser er nødvendige for at beredskabet kan imødegå et bredspektret og evigt dynamisk trusselsscenarie, der både tæller skadevirkningerne af hybridkonflikt, krig, klimaforandringer og en accelererende grøn omstilling af samfundet.

Folketingets Forsvarsudvalg har givet Danske Beredskaber et løfte om en høring om beredskabets fremtidige opgaver, så beslutningsgrundlaget forud for et beredskabsforlig bliver endnu bedre, og så det bliver hele beredskabet, der styrkes.

Tryghed skal være tæt på borgeren, og fremtidens katastrofeforsikring, altså beredskabet, skal have fuld dækning, også i tider med store samfundstrusler og med større og hyppigere klimahændelser. I Danske Beredskaber glæder vi os til den videre politiske dialog, så vi kan levere det beredskab, danskerne forventer af os.

Af Jarl Vagn Hansen, formand Danske Beredskaber

Danske Beredskaber efterspørger politisk opbakning til:

–Opdateret uddannelse:
Indsatsledelsen og indsatstaktikken skal opdateres til at kunne håndtere de nye opgaver.

–Analysekapacitet:
Nye udfordringer skaber nye mulige scenarier, som vi skal have kapacitet til at forudse og analysere på.

–Materiel:
Nye opgaver (fx grøn omstilling) og opgaver i større omfang (fx klima og civilbeskyttelse) kræver opdateret materiel.

–Øvelser:
Hvis man har prøvet det før, kan man bedre sikre succes. I Danmark har vi ikke afholdt storskalaøvelser i adskillige år.