Vi glæder os til at se jer til årsmødet 2024

13. februar 2024

-Vi glæder os meget til at afvikle årsmødet 2024, denne gang i nye rammer i Aalborg. Kombinationen af årsmødet og World Firefigther Games kommer til at give en helt særlig stemning, som vi glæder os til at dele med deltagere og udstillere, fortæller Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber.

Med en unik placering på Aalborg Havn ser Klaus Hebsgaard, årsmødeansvarlig for Danske Beredskaber frem til to spektakulære og lærerige dage.

-Det er en fantastisk plads – det er lige præcis, som det skal være; der er vand, der er gode muligheder. Det ser lidt tomt ud nu, men det klarer vi ved at sætte et stort telt op – vi sørger for nogle food trucks, vi sørger for noget underholdning, og vi har en god aftale et sted lige i nærheden, hvor vi skal holde vores oplæg. Vi glæder os til at se jer til årsmødet 2024, lyder det fra Klaus Hebsgaard.

Tilmeldingen til årsmødet bliver åbnet den 31. maj, og i forhold til udstillerne bliver der åbnet for salg af stande den 1. maj.

Interessemedlemmer vil høre mere omkring setuppet i forbindelse med Årsmødet 2024 i løbet af april måned.

Se Klaus Hebsgaard præsentere udstillingsområdet for Årsmødet 2024 i videoen herunder
(Blæsten havde godt fat i mikrofonen, så få det hele med ved at klikke på “Undertekster”)


Vigtige datoer

– Standplanen ventes klar i begyndelsen af april.

– Det faglige program ventes klar i løbet af maj.

-Der åbnes for salg af stande til udstillere den 1. maj.

-Tilmeldingen til Årsmødet 2024 bliver åbnet den 31. maj.

-I forhold til booking af overnatningssteder, så koordineres dette mellem World Fire Fighter Games, Aalborg Kommune og de lokale hoteller.

-Følg med på https://aarsmoede.danskeberedskaber.dk/www.danskeberedskaber.dk for at holde dig opdateret på Årsmødet 2024.

Relaterede nyheder

Hos Beredskab Øst har man indsat kraner for at få bilisterne frem til arbejdspladsen i rette tid, for uheld på det strategiske vejnet i hovedstadsområdet har store samfundsmæssige konsekvenser. Hos Beredskab Øst, der betjener borgerne i Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk Kommuner er man meget bevidste om, at uheld – og dermed spærringer – […]

Netværk Forebyggelse havde ved efterårsmødet i Billund fokus på lovgivningen og fagligheden. Der er stor vilje til at alle gerne vil dygtiggøre sig og ambitioner om at skabe en fælles tilgang til opgaverne når Netværk Forebyggelse under Danske Beredskaber samler kapaciteter fra hele landet for at udveksle erfaringer omkring brandforebyggelse. Og for tovholderen for efterårsmødet […]

Når du ringer 112 for at få hjælp til brand eller redning, så er det altså næsten altid brandfolk fra en af det kommunale beredskabs 29 enheder landet over, der tænder de blå blink og kommer til undsætning. Det gør vi mere end 40.000 gange om året. På landsplan håndterer de kommunale redningsberedskaber samlet i […]

Få nyhedsbrev i indbakken