Branden i Børsen: Vi kiggede ind i et frådende flammehav

19. september 2024

Ledelsen i ”Verdens sejeste beredskab” blev sat alvorligt på prøve, da 350 personer stod sammen om at redde en af Danmarks største kulturskatte, da Børsen brød i brand den 16. april.

Branden i Børsen står som noget helt særligt i Hovedstadens Beredskab – og ikke mindst for beredskabsdirektør Jakob Vedsted Andersen og beredskabsinspektør og indsatsleder Tim Ole Simonsen, der både var massivt til stede ved branden og i medierne i dagene der gik fra de første brandbiler kørte ud ad porten på Københavns Hovedbrandstation klokken 7.36 tirsdag den 16. april og til de sidste brandfolk forlod Slotsholmsgade den 23. april.

Under Årsmødet i Danske Beredskaber den 10. september inviterede Hovedstadens Beredskab deltagerne helt ind i Christian den 4.s brændende monument, hvor stærke ledelsesbeslutninger midt i infernoet er årsagen til, at 45 procent af bygningen og 99 procent af kulturgenstandene er bevaret. En bygning, hvis grundsten blev sat i 1619, og som i sin storhedstid var den største, store varebørs i Norden.

Børsen ejes af Dansk Erhverv, og lokalerne, der tidligere har været brugt til handel med alt fra fisk til bøger, har de seneste mange år været et vigtigt forum for erhvervslivet, og store erhvervsfolk og politikere fra ind- og udland har klare minder fra at stå på scenen i den ikoniske Børssalen, hvor gulv, vægge og lofter var udført i træ. Et valg af byggemateriale, der ikke just gjorde slukningsarbejdet nemmere i den første fredede bygning i Danmark.

Massive mængder brændbart materiale

Jakob Vedsted Andersen og Tim Ole Simonsen fortalte om Hovedstadens Beredskabs håndtering af Branden i Børsen.
Jakob Vedsted Andersen og Tim Ole Simonsen fortæller på Årsmødet om deres håndtering af Branden i Børsen.

Tim Ole Simonsen havde haft indsatsledervagten på Hovedstadens Brandstation siden mandag morgen klokken 8.00, men klokken 7.36 den 16. april, 24 minutter før vagten sluttede, blev han bippet ud til en ABA (Automatisk Brandalarm) i Børsen, og sammen med sin assistent ankom han som den første til Børsen. Når han kiggede op, var der ingen flammer og røg at se, så intet – udover ABA-anlægget – indikerede, at der umiddelbart var brand i bygningen.

Men ved ABA-centralen er to grupper i alarm, så holdleder Christoffer Rømer sender et røgdykkerhold ind i bygningen, for det indikerer, at noget er galt. Og da der begynder at stå gnister ud af ABA-centralen og der samtidig kommer en melding fra automobilsprøjten udenfor om, at der kommer røg fra taget, er tvivlen om hvorvidt der blot er tale om en af de cirka 20.000 blinde alarmer fra ABA-anlæg beredskabet i Danmark hvert år kører ud til, helt væk.

-Jeg kigger op i presenningen og det vælter op med flammer bag presenningsdugen. Der sker noget fysisk inden i mig selv. Jeg går i alarmmode og kalder op til min assistent i bilen, siger Tim Ole Simonsen.

Ordren; ”Opgradering til brand niveau 3, ild i taget, børsbygningen, medsend indsatschef,” optaget fra opkaldet fra Tim Ole Simonsen til stabsoperatøren i indsatslederkøretøjet klokken 7.42 bliver afspillet for tilhørerne under Årsmødet i Danske Beredskaber i Aalborg, og på skærmen ved siden af scenen vises dronebilleder, der på dette tidspunkt viser brand mellem Børsens kobber-belagte tag og den presenning, der holder byggeriet tørt under den igangværende restaurering, men som samtidig viser sig at blive en svær modstander i det efterfølgende slukningsarbejde.

-På grund af plastik har vi ikke indkig. Vi rejser drejestigen og får sat vand til den. To røgdykkerhold sættes i gang – den ene skal rekognoscere indvendigt i bygningen, mens vi afventer at der kommer nogle flere. Vi skaber et overblik, siger Tim Ole Simonsen om de første minutter af indsatsen, der ender med at vare ved i næsten en uge.

Byggeplads og arbejdsplads
Børsen var den 16. april en travl arbejdsplads, både på taget og langs murene hvor et stort restaureringsarbejde var tæt på at være afsluttet, men også i kontorerne inde i selve bygningen var folk på arbejde. Da den automatiske brandalarm lyder tirsdag morgen, bliver mange siddende på deres pladser, for man er vant til, at byggearbejdet sætter ABA’en i gang. Men der opstår hurtigt tumult, for pludselig er der larm og røg – det hele går meget stærkt.

Tim Ole Simonsen beder om at få åbnet stilladset og evakueringen af personalet påbegyndes, men også udenfor Børsen er der meget at tage med i betragtning, for der foregår også byggeri i naboejendommen, der kører busser i gaden og der er parkeret håndværkerbiler omkring bygningen.

-Vi får forstærkning ned, og får det indsat. Vi laver en indsats fra stilladset som består af røgdykkere med slanger, men også indefra. Vi har en gruppe røgdykkere, som søger op i stilladset og sparker et vindue ind og får etableret to C-slanger. De søger frem mod tårnet, hvor de kigger ind i et frådende flammehav, siger Tim Ole Simonsen.

Dele af Børsens 400 år gamle konstruktion i træ, sten, kobber og bly er nu omdannet til et inferno af ild og røg, som brandfolkene trodsigt forsøger at tæmme.

Føring fra front

Ledelsen skulle træffe mange svære beslutninger under indsatsen på Børsen Foto: Hovedstadens Beredskab

Stilladset der omsluttede Børsen bliver i første omgang brugt af brandfolkene til at få adgang til bygningen, men samtidig gør den stærke og brandhæmmende plastikdug udenom stilladset det umuligt at angribe bygningen udefra med vand. To droner er sendt i luften for at hente overbliksbilleder, og dronernes termiske kamera giver for indsatsholdet uvurderlig viden om, hvordan ilden spreder sig under kobbertaget, bag stilladserne og bag de tykke mure, og det bliver tydeligt, at ilden har kurs mod Børsens ikoniske tårn.

-Hurtigt kan jeg se, at branden på taget bevæger sig i den retning. Med dronen kan vi se, at der er ild i Dragespiret. Vi er godt klar over, at går der ild i det, så står vi med en utrolig ustabil bygningsdel, siger Jakob Vedsted Andersen, der havde planlagt en rolig morgen med aflevering af børnene, men som efter et opkald fra operationschefen klokken 7.42 er hastet gennem morgenmyldretiden i København med blå blink, så han er fremme ved sine folk ved Børsen lidt efter klokken 8.00.

Dragespiret vurderes på dette tidspunkt at være ustabilt, så fra indsatslederen besluttes det, at alle folk skal trækkes ud for at undgå personskader, hvis spiret vælter. Men fra holdleder i Specialtjenesten, Thomas Thode, der befinder sig midt inde i bygningen, lyder vurderingen, at trækker Specialtjenesten sig ud, så vil branden sprede sig til resten af Børsen. Det bliver derpå i fællesskab truffet en ny beslutning om, at Specialtjenesten skal blive tilbage for at forsøge at beskytte den indre trækonstruktion.

-Thomas er mester i føring fra front – og han havde styr på sit holds sikkerhed. Hvis Thomas’ vurdering og med Tims beslutning ikke havde været der, så havde vi ikke haft Børsen, siger Jakob Vedsted Andersen.

Spiret styrter kort tid efter ned i Slotsholmsgade, helt som forventet, men til stor overraskelse for brandfolkene udebliver det helt store brag, for flammerne har fået de ni tons bly, som dragerne på spiret bestod af, til at fordampe op i den københavnske morgenhimmel, og beredskabet vejrer også morgenluft, for uden truslen fra tårnet kan indsatsen forstærkes og foregå tættere på bygningen.

Ingen drejebog

Pressenningen gjorde det svært at nå ind til ilden.

Hovedstadens Beredskabs operative ledelsesniveauer er efter engelsk forbillede inddelt i tre kategorier: Bronzeniveau, der består af indsatsledere, holdledere med flere, Sølvniveau, bestående af en operationschef, en indsatschef og en stabschef – og Guldniveau, hvor direktionen understøtter med de strategiske beslutninger.

Ved branden i Børsen besluttede beredskabsdirektør Jakob Vedsted Andersen hurtigt, at direktionen skulle træde i karakter, ikke mindst fordi den operative ledelse ikke skulle stå alene med de mange svære beslutninger, der var nødvendige at træffe, og dermed tog han selv den overordnede strategiske ledelse af branden på sine skuldre, for tidligt på dagen stod det klart, at både organisatorisk, mediemæssigt og politisk var der tale om en indsats langt ud over det sædvanlige. For beredskabsdirektør Jakob Vedsted Andersen var det målet, at man som samlet organisation skulle kunne levere den bedst mulige indsats.

Både politiet og regionen, med sine ambulancer, var til stede med et stort setup, for det var en risikabel indsats – men mange andre bød også ind med hjælp, der ifølge Tim Ole Simonsen viste sig at være uvurderlig for det samlede resultat.

-På et tidspunkt står jeg i den ene ende af Børsen og får af politiets indsatsleder tilbudt 90 gardere til assistance og operation ”Gefion” bliver iværksat. 90 gardere møder klar til kamp mod ilden, og det er vigtigt for værdiredningen, fortæller Tim Ole Simonsen om den garde af soldater, medarbejdere fra Børsen og spontanfrivillige, ”som flår det hele ned fra væggene og op fra gulvet,” som beredskabsinspektøren formulerer det.

Meget bliver båret ud, og faktisk ender det med, at 99 procent af kunsten og de øvrige historiske værdier i bygningen bliver reddet i en aktion, der styres af en skadesstedsleder. Bag ved Børssalen hang mange af de store malerier, og de bliver reddet ned og ud mens branden er på vej ind gennem væggene. Skadesstedslederen siger på et tidspunkt stop – og blandt andet Thorvaldsen statue på kaminhylden i Børssalen bliver stående – og bliver aldrig set igen.

-Den indsats der blev ydet af så mange, er uvurderlig. Det var fantastisk at opleve, at alle arbejdede i den samme retning, siger Jakob Vedsted Andersen som har stor ros til Dansk Erhverv i forbindelse med rømningen, for i Danske Erhverv havde man en værdiredningsplan – og den blev fulgt.

Et par timer henne i indsatsen er omkring 350 personer i gang med arbejdet i og omkring Børsen, og det udvikler sig til, hvad Jakob Vedsted Andersen kalder en ”stor ledelsesmæssig kraftanstrengelse”.

-Sker der noget, skal vi vide, hvordan vi rammer nogen i et givent skadessted. Vi er 130-140 indsatsfolk, livgarden, politiet, håndværkere og stilladsfolk. Vi bygger det hele op på et par timer, på et sted, vi ikke vidste, vi skulle være siger Jakob Vedsted Andersen.

For at kunne servicere og bespise de 350 mand oprettes et servicepunkt så de medvirkende kan få vand, mad, skifte tøj og komme på toilettet – ligesom brandfolkene kan udskifte slanger, for der skal hele tiden røgdykkere ind med vand på slangerne, og det kræver et stort logistisk setup.

-Det var faktisk enormt, og det er et af de helt store læringspunkter, vi tager med fra den hændelse, forklarer Jakob Vedsted Andersen.

Hele indsatsen møder stor politisk opmærksomhed – og pressedækningen var også overvældende i forhold til, hvad Hovedstadens Beredskab før har lagt citater og ansigt til.

-Det kom bag på mig, hvor meget opmærksomhed den her brand fik, siger Jakob Vedsted Andersen, som i samråd med politiet hurtigt får etableret improviserede pressemøder ved skadesstedet.

Hos Hovedstadens Beredskab fik man 250 opkald fra pressen de første timer, og derfor valgte man også at trappe op på mediehåndteringen, hvor én person blev sat af til at tage telefoner fra pressen og én til at håndtere henvendelser fra velmenende borgere.

-Normalt bliver jeg ikke presset, men det blev jeg, da Frank, som har håndteret pressen, siger, at ”CNN gerne vil have dig på live om 10 minutter”, siger Jakob Vedsted Andersen.

Medvind hele vejen
Det tog syv dage inden branden i Børsen var slukket og det sidste mandskab fra Hovedstadens Beredskab kunne forlade Slotsholmen 1. Som noget af det sidste bliver 67 uvurderlige sandstensskulpturer hentet ud, og den sidste ”evakuering” kronede en indsats, der efterlod København med 45 procent af Børsens oprindelige struktur i behold og 99 procent af de uvurderlige kunstskatte, der i flere hundrede år har hvilet trygt bag de tykke mure.

Ombygning på ombygning gennem de seneste 400 år betød, at brandfolkene under efterslukningen skulle på jagt efter ild og gløder i alle revner og sprækker med kædesave og økser – for med etageadskillelser på 85 centimeter var der mange gemmesteder, også for slukningsvandet, så der blev skåret mange drænhuller for at sikre konstruktionen mod ophobning af slukningsvand.

Tilbage står det klart for Tim Ole Simonsen, første mand på brandstedet, at planen blev fulgt; Børsen blev tømt for mennesker og værdier, branden blev slukket – og meget af bygningen blev reddet, og det uden at gå på kompromis med sikkerheden.

-Vores primære mål var, at ingen måtte komme til skade under den omfattende indsats. Jeg har været til indsatser, hvor alt gik i mod en – her havde vi medvind hele vejen, siger Tim Ole Simonsen.

Et helt utroligt godt samarbejde med naboberedskaber og Beredskabsstyrelsen med vandforsyning og lys førte ifølge Jakob Vedsted Andersen til det relativt positive udfald af branden, for imens branden i Børsen rasede var der faktisk også travlt med 156 andre udrykninger i Hovedstadens Beredskabs dækningsområde over de syv dage der gik før branden i Børsen var sikret.

Efter branden var Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv, der ejer brandstedet hvorfra Børsen de kommende år skal rejse sig igen, da heller ikke sen til at komme med ros til det, han efterfølgende har kaldt for ”Verdens sejeste beredskab”.

Læs også artiklen: Vi skal tage ved lære af branden på Børsen

Børsen den 20. september 2024.
Der blev brugt meget spcecialudstyr i forbindelse med slukningen af branden i Børsen.
Der blev brugt meget spcecialudstyr i forbindelse med slukningen af branden i Børsen.

Af Jakob Tilma, Danske Beredskaber

Relaterede nyheder

Daglig rengøring af motorrum og mekaniske dele er den bedste forsikring mod høstbrande, men opstår der brand, så skal man ikke tøve med at ringe 1-1-2, for ilden kan hurtigt sprede sig efter uger med varmt og tørt vejr. Efter flere uger med varmt og tørt vejr har brandfolk fra en række af landets 242 […]

Det varme vejr har givet sommerstemning over hele Danmark, og hos Danske Beredskaber opfordrer man nu til at bruge åben ild med omtanke. Det er mega-lækkert vejr, så hvis du overvejer at tænde et bål, at få en pølse på kulgrillen eller du lige vil af med noget ukrudt ved at benytte ukrudtsbrænderen, så opfordrer […]

Kender du reglerne for håndtering af gasflasker under transport – og ved du, hvor gasflasken skal stå, når den ikke er i brug? Sommeren er kommet til Danmark, og mange af os benytter de lune dage til at svitse ukrudtet eller til at riste en pølse på gas-grillen, og derfor kommer Danske Beredskaber og Drivkraft […]

Hvert år i uge 40 sætter hundredvis af skoler landet over fokus på brandforebyggelse med kampagnen ”Lær børn om brand”.  Materialet er gratis og kan bestilles nu. Børn skal lære om ild og brandsikkerhed, så de forstår, hvorfor ild kan være farligt, og så de kan reagere rigtigt, hvis der opstår brand. Lærere og brandfolk […]

Regeringen afsætter ca. 1,2 mia. kr. i 2026 til en akutpakke på beredskabsområdet. Akutpakken skal gøre staten, kommunerne og regionerne i stand til at gennemføre en række konkrete beredskabstiltag, der på kort sigt kan styrke robustheden i det danske samfund. Med en bred politiske aftale præsenteret den 30. juni, hvor kun Liberal Alliance har valgt […]

På workshoppen BeredskabSmart lærer unge hvad en krise er, og gennem praktiske gruppeøvelser bliver de klædt på til at handle, når krisen rammer. ”Vi har valgt medicin, lommelygte, varmt tøj, tæpper, batterier, dåsemad, vand, nødradio, multiværktøj og kontanter.” ”Hvorfor dåsemad?”, spørger Ronny Højgaard Larsen fra Unge i Beredskabet gruppen af unge, der står samlet rundt […]

Trods meget tørt og varmt vejr oplever de kommunale beredskaber ikke øget travlhed, og det skyldes primært at danskerne agerer fornuftigt i sommervarmen. På Danmarks 242 brandstationer kører man trods de varme og tørre sommerdage ikke ud med brandbilerne mere end normalt for perioden, og det skyldes i høj grad at danskerne opfører sig fornuftigt […]

Sankthans er den eneste aften på året, hvor det er tilladt at afbrænde haveaffald – desværre oplever brandvæsenet, at alt fra sofaer til biler havner på glædesbålene. Sankthansaften er travl for de danske brandfolk når store bål med planterester fra haven, europaller og andet affald sender sort røg mod aftenhimlen, så nu opfordrer Danske Beredskaber […]

Risikoen for at en brand kan sprede sig er afhængig af bålets størrelse og af hvad man brænder af, og derfor har myndighederne lavet en vejledning til afbrændingsbekendtgørelsen, som præcis udlægger, hvilke regler der gælder for alt fra små bålfade til store sankthansbål. Se dem her. Afstandskravene til bygninger og andet brandbart er forskellige fra […]

Brandvæsenet rykker ud til mere end dobbelt så mange 1-1-2 udkald sankthansaften som på en normal aften. Man bør derfor være opmærksom på en række ting, når man tænder bålet, oplyser Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber. Hvert år rykker brandvæsenet ud til mere end dobbelt så mange 1-1-2 udkald på sankthansaften end på en gennemsnitlig aften […]

Tre beredskaber er nu i drift med et fælles vagtcentralsystem, der styrker robustheden, skaber redundans på tværs af landsdele og understøtter udviklingen mod et mere sammenhængende og modstandsdygtigt beredskab. Et nyt fælles vagtcentralsystem er nu fuldt implementeret hos Nordsjællands Brandvæsen, Midtjysk Brand & Redning og Service og Beredskab, som er vagtcentral for Sydøstjyllands Brandvæsen. Tilsammen […]

Ministeriet for samfundssikkerhed og beredskab har dumpet sin opgave, for der mangler et nationalt fokus, der kan samle beredskabet, lød det under Danske Beredskabers debat på Folkemødet fra Carsten Bach, beredskabsordfører i Liberal Alliance. Danske Beredskaber var på Folkemødet 2026 vært for debatten “Taktskiftet i redningsberedskabet er igang”, hvor et panel debatterede beredskabets tilstand og […]

I Beredskab Fyns garage foregik der den 9. juni noget, som ikke hører til dagens normale opgaver. Her havde Danske Beredskabers mangfoldighedsgruppe samlet deltagere fra hele landet til workshoppen “Fire generationer – ét beredskab”. Og selvom titlen peger på generationer, handler dagen i lige så høj grad om at udfordre nogle af de forestillinger og […]

Beredskab og samfundssikkerhed gør for alvor sit indtog på scenerne og til debatterne på Folkemødet 2026. Af Bjarne Nigaard, sekretariatschef Danske Beredskaber Det er dejligt at opleve, at et så væsentligt emne for os alle, nu også får sit tydelige aftryk i den folkelige debat. For det er en vigtig dagsorden for alle borgere. Danske […]

Danmark skal fortsat have en minister for samfundssikkerhed og beredskab, og det giver ifølge Danske Beredskaber god mening, for taktskiftet i beredskabet er langt fra afsluttet. Den 3. juni blev ministrene i Mette Frederiksens tredje regeringen præsenteret, og det bliver SFs Lisbeth Bech-Nielsen, der skal løfte opgaven som minister for samfundssikkerhed og beredskab. Hos Danske […]

Hvis Danmark skal have et stærkere totalberedskab, kræver det et stærkere kommunalt redningsberedskab, lyder det fra Danske Beredskaber efter præsentationen af firkløverregeringen. Samfundssikkerhed og beredskab bliver et vigtigt fokusområde for regeringen, der den 2. juni blev præsenteret af Danmarks statsminister, Mette Frederiksen. Helt konkret står der i det politiske grundlag for firkløverregeringen, at udgifterne til […]

Hos Danske Beredskaber ser Bjarne Nigaard frem til samarbejdet med den nye regering, der forventeligt bliver præsenteret for danskerne den 2. juni klokken 16.00. -Danskerne kan roligt regne med, at de kommunale beredskaber, også under en ny regering, står klar til at passe på Danmark; at vi tager ansvar for danskernes tryghed, siger Bjarne Nigaard […]

Danske Beredskaber er på Folkemødet 2026 vært for arrangementer “Taktskiftet i redningsberedskabet er igang”, hvor vi debatterer om redningsberedskabet er godt nok forberedt til de udfordringer, Danmark står over for. I februar 2026 præsenterede et ekspertpanel ti anbefalinger til en robustgørelse af redningsberedskabet i Danmark. Det skete i rapporten ‘Taktskifte for Danmarks redningsberedskab’, og nu […]

Det varme og blæsende vejr har givet sommerstemning over hele Danmark, og hos Danske Beredskaber opfordrer man nu til at bruge åben ild med omtanke. Det er mega-lækkert vejr, så hvis du overvejer at få en pølse på kulgrillen eller du lige vil af med noget ukrudt ved at benytte ukrudtsbrænderen, så opfordrer Danske Beredskaber […]

Har du også tyvstartet sommeren ved at tænde op i grillen? Så er der nogle ting, du bør være ekstra opmærksom på, lyder opfordringen fra Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber.  Sommeren er endelig på vej. Og mens du finder koldskål, solbriller og parasol frem, er det også en god idé at sætte dig ind i, hvordan […]

Udviklingen af et redningsberedskab, der kan håndtere trusselsbilledet i 2026, er i fuld gang ude på de danske brandstationer, og helt centrale er de regionale operationscentre, når større hændelser kompromitterer trygheden tæt på danskerne. Synspunkt af Rasmus Storgaard, Beredskabsdirektør i Beredskab Øst (Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk Kommuner) Rapporten om taktskiftet af Danmarks redningsberedskab […]

Lolland-Falster Brandvæsen bliver i 2027 en del af Regionalt Operationscenter Øst, der håndterer alarm- og disponeringsopgaver for en række sjællandske beredskaber. Målet er at styrke Lolland-Falster Brandvæsens evne til at håndtere både daglige hændelser, store komplekse indsatser og katastrofesituationer. Lolland-Falster Brandvæsen dækker mere end 1.800 km² og over 600 kilometer kystlinje. Området rummer blandt andet […]

VIDEO: Brandkadetter fra Midtjysk Brand & Redning spiller hovedrollerne i DR – DR Ultra serien MOD ILDEN der har premiere som streaming-serie den 11. maj. Tirsdag den 5. maj kunne Abbas, Bertil, Ronja og Melat til forpremieren se sig selv på det store lærred i Bio Silkeborg i forbindelse med den nationale beredskabsuge. MOD ILDEN […]

Uge 19 er for første gang i Danmark udnævnt til national beredskabsuge. Danske Beredskaber opfordrer alle danskere til at bruge muligheden til at gøre sig endnu bedre klar til krisen – for den kommer. Af Bjarne Nigaard, sekretariatschef, Danske Beredskaber. Kort tid inden folketingsvalget blev udskrevet, udnævnte beredskabsministeren den kommende uge 19 til national Beredskabsuge. […]

Få nyhedsbrev i indbakken

Tilmeld dig Danske Beredskabers nyhedsbrev
Foto: Danske Beredskaber