Danske Beredskaber har noteret sig, at den assistance, der eventuelt skal tilkaldes i tilfælde af en større hændelse, nemlig Beredskabsstyrelsens værnepligtige og stampersonel, ikke føler sig helt klar.

”Vi vil selvfølgelig altid sørge for, at vores indsats i de første kritiske minutter og timer redder så mange som muligt. I de tilfælde, hvor en indsats er særligt stor eller langvarig, vil vi så kalde på assistance fra Beredskabsstyrelsen. Hvis de ikke kan komme med hele den styrke, de plejer, så vil det naturligvis påvirke hele indsatsen,” siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef hos Danske Beredskaber.

Det kommunale beredskab har konstant over 1.000 mand på vagt rundt i landet, og det er Danske Beredskabers medlemmer, der er ansvarlig for indsatsen og ved en terrorhændelse står for førsteindsatsen for redning af folk.

Spareøvelse har konsekvenser

Ved større, længerevarende eller mandskabskrævende hændelser eller ved hændelser, der kræver specialudstyr, kan kommunernes enheder anmode om assistance og inddrage mandskab og materiel fra andre aktører – eksempelvis fra Beredskabsstyrelsens beredskabscentre, der normalt har i alt cirka 80 mand på vagt landet over.

”Vi ærgrer os rigtig meget over, at os, der kommer som de første på stedet ved et terrorangreb, og har den ufatteligt vigtige opgave inden for den første time til to at bringe tilskadekomne og truede i sikkerhed, ikke har optimale forhold. Vi har selv skullet spare over 175 millioner kroner på landsplan, og det har desværre betydet, at vi ikke kan være så parate, som vi gerne ville,” siger Bjarne Nigaard.

Han peger på, at redningsberedskabet tværtimod er underlagt besparelser, der fortsat er ved at blive effektueret.

”Vi gør det selvfølgelig altid så godt, vi kan efter de givne forhold. Vores fornemmeste opgave er altid at redde liv – at få folk ud til behandling eller i sikkerhed. Men indsats under og efter terror – måske under beskydning – er en ny disciplin for os. Og i den slags situationer er de første minutter altafgørende for at redde flest muligt.”

Statsligt beredskab er godt supplement

Bjarne Nigaard understreger, at hjælpen fra Beredskabsstyrelsen, der typisk vil kunne nå frem efter den første time eller to, afhængig af hvor i landet hændelsen sker, vil være et godt supplement, men at den første akutte fase altid vil være et ansvar for det primære beredskab.

”Det vil være af yderste vigtighed, at også vi – ligesom de andre relevante myndigheder – får mulighed for at opgradere udstyr, mandskab, træning, uddannelse og specifik viden om den slags, hvis vi bedst muligt skal kunne bringe folk i sikkerhed og samarbejde effektivt med eksempelvis politiet. Det må jeg desværre erkende kan blive vanskeligt for os, fordi vi i øjeblikket skal spare, selv om der kommer sådanne nye og vigtige opgaver, vi skal kunne løse.”

Derfor håber han, på samme vis som assistanceberedskabet hos Beredskabsstyrelsen, at det primære beredskab vil blive betænkt med flere midler i den såkaldte tryghedspakke, der er til forhandling mellem Folketingets partier i øjeblikket.

Allerede i august sendte Danske Beredskaber en rapport om sine behov ved en eventuel terrorhændelse til forsvarsministeren og forsvarsordførerne. Læs mere om den her.