• Danske brandfolk ydede stor indsats under naturbrand i Vestgrønland

    05. september 2019
    Midt i august blev 38 danske brandfolk sendt til Vestgrønland for at hjælpe med at slukke en månedlang naturbrand. De grønlandske brandfolk havde forgæves forsøgt at slukke branden, der blev ved med at blusse op. FOTO: Qeqqata Kommunia Brandvæsen og Mikael Krogh

    Mandag aften den 12. august modtog Mikael Krogh en sms. I sms’en blev han spurgt, om han dagen efter kunne tage to uger til Vestgrønland for at hjælpe med at slukke den naturbrand, der i mere end en måned havde hærget et naturområde nordøst for Sisimiut.

    For Mikael Krogh, der er frivillig brandmand i Østsjællands Beredskab, krævede det ikke megen betænkningstid. Han var med det samme klar til at tage turen nordpå for at hjælpe sine grønlandske kolleger.

    ”Det var meget naturligt for mig at sige ja, nu hvor jeg havde muligheden for at hjælpe. Jeg var også udsendt i forbindelse med skovbrandene i Sverige sidste sommer, så jeg havde en meget god fornemmelse af, hvad det var for en opgave, jeg skulle på,” siger Mikael Krogh.

    Og han var bestemt ikke den eneste, der sagde ja. For på trods af den korte betænkningstid og begrænsede mulighed for både at få fri hos arbejdsgivere, aflyse aftaler og sige på gensyn til familien, havde hele fem brandfolk fra de kommunale beredskaber sagt ja til at tage af sted. Heraf blev to udvalgt og bedt om at møde op på Beredskabsstyrelsens center i Herning til orientering allerede morgenen efter.

    ”Vi blev briefet om situationen deroppe – både om brandens omfang, vores rolle i brandslukningen, og hvad vi kunne forvente at komme op til. Der blev ikke lagt skjul på, at forholdene ude i fjeldet, hvor vi skulle bo, ville være meget primitive,” siger Mikael Krogh.

    En stor mundfuld

    Naturbranden fandt sted i et 15 kvadratkilometer stort, ubeboet område, der ligger 140 kilometer nordøst for Grønlands næststørste by, Sisimiut. I mere end en måned havde grønlandske brandfolk selv forsøgt at nedkæmpe naturbranden, og flere gange troede det lokale beredskab, at branden var slukket. Men ilden viste sig at være mere end almindeligt svær at bekæmpe, fordi den ulmede i tørv, der med blot en smule vind pludselig blussede op igen.

    Efter 35 dage med stort pres på de lokale brandfolk måtte det grønlandske selvstyre bede om hjælp fra Danmark i håbet om at få branden under kontrol. Tirsdag eftermiddag den 13. august blev gruppen på 38 danske brandfolk sendt af sted på den lange tur fra Karup i Midtjylland til fjeldet i Vestgrønland i et af Forsvarets Hercules-fly. Foruden de to brandfolk fra kommunale beredskaber bestod de udsendte af 16 værnepligtige, 14 af Beredskabsstyrelsens fastansatte folk og seks andre frivillige.

    Vel fremme ved brandfolkenes lejr blev danskerne delt op i tre hold; Alfa, Bravo og Charlie. Hold Charlie, som Mikael Krogh var en del af, blev sendt ud i indsatsområdet med det samme efter ankomsten, selv om brandfolkene efterhånden havde været på farten i mere end et døgn på det tidspunkt.

    ”De første par dage var præget af den uundgåelige kaosfase. Selv om vi forsøgte at indføre treholdsskift, tog det noget tid at indarbejde, fordi folk var trætte, og der var brug for meget hvile. Derfor endte min første arbejdsdag også med at vare 30 timer. Efter et par dage kom der mere struktur på, og vi fandt ind i en god rytme,” siger Mikael Krogh.

    Indsats under primitive forhold

    På grund af vindforholdene i området bredte ilden sig med hastige skridt mod et område med en række hytter. Danskernes vigtigste opgave i det vestgrønlandske var derfor at få etableret en standsningslinje i forsøget på at inddæmme branden og undgå, at den spredte sig yderligere.

    Arbejdet blev dog besværliggjort af, at selve indsatsområdet befandt sig en time til fods fra beredskabets lejr. På grund af det ufremkommelige terræn i fjeldet var det udelukkende muligt at køre ATV i indsatsområdet, og derfor måtte brandfolkene gå frem og tilbage med oppakning. Søværnets støtteskib Absalon var, af andre årsager, i området og hjalp beredskabet med at ”airlifte” pumper ud i indsatsområdet med helikopter.

    Samtidig var der ingen mobildækning i området, hvilket betød, at brandfolkene var helt afskåret fra familie, venner og de løbende nyhedsopdateringer.

    ”Det var en stor omvæltning for mange af os, at vores telefoner var helt døde. Det er man jo ikke vant til hjemmefra. Vi boede i det hele taget meget primitivt, og hvis man skulle på toilet, måtte man enten benytte en af Beredskabsstyrelsens toilettelte eller grave et hul i jorden,” siger Mikael Krogh.

    Slukket før tid

    Beredskabsstyrelsen havde berammet indsatsen i Grønland til at vare to uger. Fra start blev der indsat med stor styrke, og de danske brandfolk tog mosespyd i brug, så der kunne pumpes vand ned i tørvelagene. Det viste sig at være utrolig effektivt til at begrænse branden, og allerede efter den første uge var der sket så store fremskridt, at indsatsen kunne afsluttes.

    ”Vi havde ikke fantasi til at forestille os, at vi kunne slukke branden på så kort tid. For os var det en succes, hvis vi fik afgrænset branden, så de grønlandske brandfolk igen havde kontrol over den. Så at det lykkedes helt at slukke den var en meget positiv overraskelse,” siger Mikael Krogh og tilføjer:

    ”De grønlandske brandfolk ydede en kæmpe indsats, både inden vores ankomst, og mens vi var der, og det var i høj grad på grund af det gode samarbejde med dem, at vi fik slukket branden i fællesskab.”

    De 38 brandfolk blev sejlet ind til Sisimiut, hvor de tilbragte en uges tid, mens materiellet fra indsatsen blev samlet sammen og ligeledes sejlet til Sisimiut. Ventetiden blev blandt andet brugt på at hjælpe det lokale beredskab med forefaldende opgaver og faglig sparring.

    Lørdag den 24. august landede gruppen af udsendte brandfolk i Aalborg. Ved ankomsten fik de danske brandfolk overrakt en pris fra det grønlandske selvstyre for deres indsats.

    ”Det har været en utrolig stor oplevelse at være af sted, hvor vi endnu en gang oplevede et fantastisk samarbejde og sammenhold på tværs af de statslige, kommunale og lokale aktører. Grønlænderne er meget venlige og gæstfrie, og Sisimiut er et virkelig smukt sted. Det var en interessant tur, fordi vi fik så mange naturoplevelser og samtidig skulle få tingene til at fungere under meget primitive forhold,” siger Mikael Krogh, der ikke håber, det er sidste gang, han får tilbuddet om at blive udsendt:

    ”Jeg vil helt klart sige ja, hvis jeg får chancen igen.”

    Hvis du, ligesom Mikael Krogh, ønsker at blive udsendt internationalt, kan du læse mere her.