• Forsvarsminister: En besparelse er ikke lig med en forringelse

    09. november 2016
    Tirsdag erkendte forsvarsminister Peter Christensen til det indkaldte samråd på Christiansborg, at der har været konsekvenser af besparelserne. Men han mener ikke, at der bør tilføres flere ressourcer til det statslige og kommunale beredskab.

    Fra årsskiftet blev 87 kommunale beredskaber reduceret til 24, og der skal spares 175 millioner kroner. Det statslige beredskab er blevet pålagt at finde 30 millioner kroner i 2016 og 45 millioner kroner i 2017. Besparelserne har medført beskæringer i køretøjer, ansatte og uddannelser.

    Danske Beredskaber fastholder, at der er brug for at tilføre flere ressourcer, hvis beredskabet fortsat skal kunne levere den optimale indsats ved større hændelser som eksempelvis terror.
    Forandringerne i det statslige og kommunale beredskab stiller store krav, og ændringerne har berørt og berører mange medarbejdere.

    Til tirsdagens samråd fortalte forsvarsminister Peter Christensen, at det er vigtigt at lytte til de frustrationer, der opstår, så det forsat skal være attraktivt og spændende at være medarbejder i redningsberedskabet. Besparelserne og sammenlægningerne betyder ikke nødvendigvis forringelse i forsvarsministerens optik.

    ”En besparelse er ikke lig med en forringelse. Vi finder nogle af pengene inden for HR, IT, økonomi og bygninger, og de besparelser har ingen betydning for den direkte beredskabsmæssige leverance. Sammenlægningerne har gjort, at der samlet set er større muskler at spille med, når der kan hentes assistance fra flere beredskaber ved tilfælde af mere omfattende opgaver.”

    Besparelserne har haft konsekvenser

    Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten er ikke enig. Han mener, at det går ud over kvaliteten af det arbejde, som beredskabet skal levere, når så store summer penge bliver frataget.

    Helt konkret stillede Nikolaj Villumsen følgende spørgsmål:

    ”Kan ministeren garantere, at der er de ressourcer i det statslige såvel som kommunale beredskab på nuværende tidspunkt til at løfte de opgaver, som vi står overfor – såvel uvejr som terrorangreb, sygdomsudbrud eller andre katastrofer?”

    Ifølge forsvarsministeren har ændringerne ikke haft betydning for overholdelse af responstiden eller den service, beredskabet leverer. Han mener, at både det statslige og kommunale beredskab kan levere varen på trods af konsekvenserne ved besparelserne.

    ”Ja, der kan leveres den kvalitet, der skal, men det betyder selvfølgelig, at indtil man får fundet en løsning på de nuværende vagtplaner, så har det konsekvenser for uddannelse og vagtskifte. Jeg er personligt glad for, at vi sikrede en politisk aftale, som undgik lukning af nogle af fem statslige beredskabscentre, som forsat kører,” siger Peter Christensen.

    Ifølge ham er der ikke blevet ændret i det statslige beredskab i forhold til udrykning. Der har været ændringer i det kommunale beredskab, da man har lagt kommunerne sammen. Det kommunale beredskab har været i dialog med Beredskabsstyrelsen, og de har fundet nogle løsninger, som ikke har givet ministeren grund til bekymring.

    De nye standarder

    Nikolaj Villumsen er bekymret, for han mener ikke, at der kan responderes med tilstrækkelig kvalitet, hvis bemandingen ikke er tilpasset opgaven. Ligeledes stiller Dansk Folkepartis Jeppe Jakobsen spørgsmålstegn ved kapaciteten af den reducerede bemanding, som skal rykke ud ved eventuel brandslukning.

    Flere steder er der sket en reducering på udrykningsholdene fra en indsatsleder og syv folk til en indsatsleder og fem folk. Ifølge Jeppe Jakobsen må det betyde, at eksempelvis brandslukningerne ikke kan fuldføres optimalt.

    ”Vil der blive ført nogle statistikker, så man kan se følgerne af de nye standarder i forhold til reduceringen af beredskabet?”

    Sammenlægningerne har ført til, at man prøver at lave ensartede standarder. Hvad man skal rykke ud med af bemanding, er ifølge forsvarsministeren en faglig vurdering. Det er noget, Beredskabsstyrelsen er med til at rådgive om, og også hvilken dimensionering der er tale om i de kommunale redningsberedskaber. Det handler om at finde en balance, der er god og sikker nok.

    Forsvarsminister Peter Christensen ved ikke, hvilken statistik der laves på baggrund af vurderingen af bemandingen, men han vil vende tilbage efter nærmere undersøgelse.

    Nikolaj Villumsen ser besparelserne som en spareøvelse frem for en beredskabsfaglig vurdering, hvor der ikke er blevet taget højde for, hvordan tingene sammensættes. Nikolaj Villumsen mener, at beredskabet vil gøre deres bedste uanset dårlige forhold, men han er bekymret for den fremtidige indsats.

    De kommende udfordringer bekymrer også Danske Beredskabers sekretariatschef, Bjarne Nigaard.

    ”Besparelser kan ikke undgå at have konsekvenser. Det væsentligste ved de nye udfordringer, vi står overfor i forbindelse med terror, er, at der ikke er plads til nye uddannelser og nyt materiel, og det er derfor, at vi ønsker at få bevilliget noget mere fremadrettet.”

    Udsigt til lovændring

    Vagtplanen for køre-hviletid blev ændret i 2015, hvor 24-timers vagten blev erstattet til en 12-timers vagt.

    Vagtændringerne har blandt andet betydet flere vagtskift og mindre bemanding i dagtimerne.
    Forsvarsministeren erkender, at den nuværende situation ikke er holdbar på længere sigt og gør opmærksom på, at Forsvarsministeriet prioriterer sagen og er i dialog med Beskæftigelsesministeriet. Forsvarsministeren håber på at finde en løsning til forhandling.

    ”Jeg vil ikke udelukke, at jeg, som minister, kan give mit bud på en lovgivende ændring. Buddet bliver ikke givet i dag, men vi kigger på en løsning, som både lønmodtager og arbejdsgiver kan se sig selv i,” siger Peter Christensen.

    Fremtidens beredskab

    Peter Christensen bekræftede, at nedskæringerne i beredskabet ikke kan fortsætte uden konsekvenser. Hvad, der kommer til at ske i 2017, er ikke blevet besluttet endnu – hverken af forsvarsministeren eller fra politisk hold.

    I 2025-planen lægger regeringen op til en sikkerhedspulje på 800 millioner kroner, og det er ifølge forsvarsministeren i 2025-planen, at pengene skal findes til at tilføre flere ressourcer til beredskaberne.

    ”De, der er med til at finde pengene, er med til at bestemme, hvordan de skal bruges. Det kræver, at der laves nogle aktive handlinger for at gøre råderummet større,” siger Peter Christensen.

    Inden 1. marts 2017 udarbejdes en rapport med erfaringer af den nye struktur i beredskaberne, herunder det statslige og kommunale beredskab.

    Af Sara Fuglsig Christensen, [email protected]