I 10 måneder har Beredskabsstyrelsen samarbejdet med arbejdsgruppen og følgegruppen bag den nationale forebyggelsesstrategi om at skabe et robust fundament for den fremtidige forebyggelse af ulykker og katastrofer i Danmark.

Tirsdag kunne Beredskabsstyrelsen så invitere til præsentation af den foreløbige strategi. Det foregik bag Kastellets røde mure, hvor repræsentanter fra både arbejdsgruppen og følgegruppen var til stede.

Arbejdet med den nationale forebyggelsesstrategi er en mærkesag for Danske Beredskaber, der er repræsenteret i følgegruppen og gennem Kommunernes Landsforening i arbejdsgruppen. Foreningens ønske er at skabe en strategi med konkrete og ikke mindst ambitiøse mål for arbejdet med forebyggelse inden for brand, stærke storme og oversvømmelser.

”Det nye udkast til forebyggelsesstrategien er bestemt et skridt i den rigtige retning. Strategien er blevet langt mere konkret, og det betyder, at den også bliver langt lettere at forholde sig til og ikke mindst arbejde med ude i de kommunale beredskaber,” siger Marcello Francati, der sidder i arbejdsgruppen bag den nationale forebyggelsesstrategi og til daglig er forebyggelseschef i Hovedstadens Beredskab.

Færre branddøde på ti år

Oprindeligt skulle arbejdet med den nationale forebyggelsesstrategi være afsluttet med udgangen af 2. kvartal i 2016. Men efter en bred høringsrunde i både arbejdsgruppen og følgegruppen besluttede forsvarsminister Peter Christensen at udsætte færdiggørelsen af forebyggelsesstrategien.

Beslutningen om at udskyde fremsendelsen af den nationale forebyggelsesstrategi skyldtes blandt andet et høringssvar fra Kommunernes Landsforening, som Danske Beredskaber bidrog til. Af høringssvaret fremgik det, at udkastet til strategien manglede konkrete målsætninger for, hvordan vi kan minimere antallet af branddøde og antallet af store brande.

Den kritik har Beredskabsstyrelsen lyttet til og forsøgt at efterkomme i det nye udkast til forebyggelsesstrategien. Her fremgår det, at antallet af omkomne i brand skal nedbringes til et niveau svarende til niveauet i vores nordiske nabolande i løbet af en 10-årig periode.

I 2015 havde Danmark 1,2 branddøde per 100.000 indbyggere, mens Norge lå på 0,67 og Sverige på 1,15.

Målet om færre branddøde vækker glæde hos Danske Beredskaber. De konkrete målsætninger er vigtige i arbejdet med at skabe en strategi, der kan være et reelt arbejdsværktøj for blandt andre beredskaberne.

”Når vi sidder hjemme i vores selskaber og skal lægge en strategi for forebyggelse, så betyder det meget at have nogle overordnede målsætninger at arbejde ud fra og bruge som afsæt for de initiativer, vi sætter i gang,” siger Jacob Christensen, der er Danske Beredskabers repræsentant i følgegruppen og til daglig arbejder som forebyggelseschef i Brand & Redning Sønderjylland.

Stadig mange lavthængende frugter

Et andet positivt element i forebyggelsesstrategien er ønsket om at forankre indsatsen i et såkaldt nationalt forum. Forummet vil ikke være et beslutningsorgan, men tjene som samlingspunkt og inspirationsforum for det forebyggende samarbejde, skriver Beredskabsstyrelsen i udkastet til den nationale forebyggelsesstrategi.

Ifølge Jacob Christensen kan det nationale forum være startskuddet til nye samarbejder mellem relevante aktører – både nationalt og lokalt.

”Der kan være stor forskel på, hvilke udfordringer de forskellige beredskaber eller organisationer står overfor, men der er også mange ligheder og fælles ønsker. Sidstnævnte skal vi selvfølgelig udnytte, for det er klart, at vi står stærkere, hvis vi samarbejder. Mit håb er, at det nationale forum også vil blive politisk forankret, selv om der ikke er lagt op til det i den nuværende strategi.”

Indholdet af strategien er vigtigt for det videre arbejde med forebyggelse af ulykker og katastrofer. Det samme er signalet i at udarbejde en national forebyggelsesstrategi. Både Jacob Christensen og Marcello Francati håber, at strategien kan være med til at flytte fokus fra det afhjælpende til det forebyggende beredskab.

”Der er ingen af dem, vi møder, der mener, at forebyggelse er en dårlig ting. Til gengæld har vi manglet uddannelse på området, og vi har manglet guidelines til, hvordan vi bedst griber forebyggelsen an. Jeg tror på, at vi med forebyggelsesstrategien i hånden kan høste en masse lavthængende frugter – for dem er der stadig mange af på det her område,” siger Marcello Francati.

I udkastet til strategien foreslår man desuden, at der udarbejdes en kommunal forebyggelsesplan. I dag laver beredskaberne en risikobaseret dimensionering, der tager udgangspunkt i, hvordan man håndterer ulykken, når den er sket. Den kommunale forebyggelsesplan skal i stedet rette fokus mod, hvordan man undgår, at ulykkerne sker.

Mangel på kommunalt aftryk

Forebyggelsesstrategien har dog også flere mangler, mener Jacob Christensen og Marcello Francati. Den meget borgernære indgangsvinkel i strategien efterlader blandt andet et tomrum i arbejdet med forebyggelse af erhvervsbrande, der udgør et stort problem for samfundet i tabte arbejdspladser og miljøskader.

Derudover påpeger Marcello Francati, at strategien i høj grad mangler et kommunalt aftryk. Som det er nu, er det Beredskabsstyrelsen, der er initiativtager på stort set alle dele af forebyggelsesstrategien.

”Det er noget af det, vi vil påpege, når udkastet kommer i høring. Det virker lidt, som om Beredskabsstyrelsen har været nervøs for at give ansvaret fra sig eller nervøs for at skrive noget, som blev opfattet, som om kommunerne blev pålagt noget. Derfor er vi nærmest ikke inddraget, og det ærgrer vi os over, for der er masser af steder, hvor vi kan bidrage positivt,” siger han.

Den endelige forebyggelsesstrategi forventes at blive præsenteret kort før jul. I løbet af de næste dage vil Beredskabsstyrelsen sende det nuværende udkast til strategien i høring.