Af Erik Weinreich og Cecilie Christensen
Brint bliver fremtidens brændstof, lyder flere spådomme, og så gælder det for beredskabet om at være klædt på til at tackle de ulykker, der følger med.
Derfor er der i Frankrig bygget en hel brandskole, der udelukkende fokuserer på ulykker med brint – lige fra brintbiler og brintinstallationer til en væltet tankbil fyldt med flydende brint. Brandskolen er opbygget med tilskud fra EU og er et resultat af flere års intenst udvalgsarbejde i CTIF.
Den danske seniorberedskabsmester Henrik Paulsen fra Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev er tilknyttet den arbejdsgruppe, som blandt andet arbejder med nye teknologier: ’Udvalget for Frigørelse og Ny Teknologi’.
”Brandfolk ved simpelthen for lidt om de nye teknologier. Forventningen er nu, at skolen i Frankrig kan tilbyde brandfolk fra hele Europa efteruddannelse i taktisk indsats ved brintulykker, og at de sidenhen kan udbrede den nye læring til hjemlige kolleger,” siger Henrik Paulsen.
QR-kode med klippeanvisning
CTIF står for ’Comité Technique International de prévention et d’extinction du Feu’, som oversat til dansk betyder ’International Teknisk Komité for Forebyggelse og Slukning af Brand’.
Lige nu forsøger arbejdsgruppen ’Udvalget for Frigørelse og Ny Teknologi’ at få europæiske bilfabrikker til at forsyne alle nye biler med en QR-kode, der entydigt – via en app – fortæller, hvor bilerne er forstærket, og hvor redningsfolk kan klippe i forbindelse med frigørelse.
Det er en længere proces at få alle med på samme standard. Alle skal tage hensyn til samarbejdspartnere, men efter næsten to år er blandt andet VW-koncernen nu ved at bløde op, så mon ikke hele processen vil kunne klares på fire-fem år, siger Henrik Paulsen.
Og det er altafgørende, at det er en organisation som CTIF med 36, primært europæiske, medlemslande, der henvender sig til bilfabrikkerne. Det mener formanden for Dansk CTIF.
”Netop fordi vi er en organisation, som er så bredt funderet, bliver det interessant for bilproducenterne at være med og bidrage til processen. Det ville slet ikke have samme gennemslagskraft, hvis det kun var et enkelt lands brandvæsen, der henvendte sig og ønskede at ændre på standarderne,” siger Lars Rosenwanger, der til daglig er beredskabsdirektør i Nordsjællands Brandvæsen.
Næste gang kæderedning – måske
’Udvalget for Frigørelse og Ny Teknologi’ mødes et par gange om året, og et projekt begynder typisk ved, at en fra udvalget præsenterer en idé, hvor udgangspunktet skal være til gavn for alle de europæiske lande. Dette gælder typisk for alt vedrørende biler.
På et tidspunkt – gerne efter flere præsentationer – kan udvalget beslutte at arbejde for en fælles europæisk standard på området.
Et kommende emne, som Henrik Paulsen har nævnt flere gange, kunne blive en standard for kæderedning. Det hele begyndte for godt ti år siden i Norge, hvorefter ideen blev taget op og videreudviklet i Aalborg.
I de senere år har kæderedning bredt sig til flere dele af Danmark samt til Nordtyskland, og i dag underviser Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole også i metoden. Erfaringsgrundlaget er således på plads til en europæisk standard.
Derimod tror Henrik Paulsen ikke umiddelbart på, at USA går med til en frigørelsesmetode med 2-3 kæder og fire klip. Han har henvendt sig, men her er alt for mange økonomiske interesser involveret, fx fra producenter af klippeværktøjer.
CTIF er gratis viden
Hovedformålet er indsamling af viden, der som udgangspunkt stilles gratis til rådighed for alle, og rigtig meget kan således downloades fra hjemmesiden.
”Derudover arbejder vi hele tiden på at skabe netværk på tværs af lande og arbejdsgrupper. Det er vigtigt for os, at de af vores medlemmer, som går aktivt ind i arbejdet, oplever at møde nye mennesker og den vej rundt få nye input og ideer, som de kan få glæde af på længere sigt,” siger formand for Dansk CTIF, Lars Rosenwanger.
CTIF har aktuelt medlemmer af Dansk CTIF repræsenteret i 10 forskellige internationale arbejdsgrupper, som ud over den nævnte Extrication and New Technology omfatter HAZMAT, History, Airport, Health, Youth leader, Fire Prevention, Training and Exercise, Volunteers og Women in Fire Service.
Samarbejdet på tværs af lande giver ikke blot mulighed for at være en betydningsfuld spiller over for eksempelvis bilproducenter. Samarbejdet sikrer også, at der landene imellem sker en uvurderlig erfaringsudveksling, fortæller Lars Rosenwanger.
”Jeg synes ikke, man kan sige, at der er lande, som gør det markant bedre end andre, for landene er gode til forskellige ting. Til gengæld oplever vi ofte, at et land pludselig viser sig at være hamrende dygtig på et givent felt, som vi andre kan lære rigtig meget af.”
Arbejdet i CTIF betales af medlemmerne samt ved tilskud fra fonde, eksempelvis via EU.
Læs mere om CTIFs arbejde her.
