Når en brandmand før i tiden skulle rykke ud til en brand, var det med fysiske kort i hånden, så indsatsen kunne planlægges. Sådan er det ikke nødvendigvis i dag, hvor teknologien og digitaliseringen har muliggjort, at beredskaberne kan agere ud fra interaktive kort på tablets, telefoner og computere, når en indsats er i gang.

Data, der kommer fra geografiske informationssystemer (GIS).

Hos Beredskab Øst er man et af de beredskaber i Danmark, der går forrest i implementeringen og brugen af GIS, hvor man høster frugterne af den digitale udvikling. Her bruges de mange GIS-data i både operativt og forebyggelsesmæssigt øjemed, så borgeren kan få den bedst mulige sikkerhed.

”Når vi er på indsats, har vi mulighed for at koordinere indsatsen digitalt, så alle på stedet kan følge med i, hvad der foregår”, fortæller Nikolaj Marquart, der er beredskabsinspektør i Beredskab Øst.

Med det interaktive GIS-redskab, kan man også øge sikkerheden for brandmændene og forenkle deres arbejde, når de er på mod en indsats:

”På deres iPads kan de se den præcise placering af nøglebokse, hvor den mest optimale indkørsel er, og samtidig kan de også se, om der er brandfarlig oplagring i nærheden som eksempelvis kunne være nytårsfyrværkeri”.

På den måde muliggøres et helt andet overblik, end hvis brandmanden udelukkende må forlade sig på lokalkendskab og et kort, der ikke har specifikke koordinater og løbende opdateres.

Desværre er det i dag sådan, at de forskellige softwareleverandører i dag ikke nødvendigvis bruger den samme systematik, hvorfor det kan være svært at udveksle GIS-data beredskaber imellem, selvom dette kan være meget nyttigt, hvis der eksempelvis er brug for assisterende styrker udefra.

Det kan sammenlignes med, at to parter bruger to forskellige tekstbehandlingssystemer, der ikke kan samarbejde.

Hermed fordyres processen, da datamængderne skal omstruktureres for at kunne udveksles – og det skal Danske Beredskabers Grunddatamodel være med til at sætte en stopper for.

”Hvis vi har et samlet sprog på tværs af beredskaberne, vi kan tale, så vil vi kunne udveksle erfaringer og data beredskaberne imellem. Det betyder altså, at beredskaberne ikke altid behøver at opfinde den dybe tallerken, men i stedet kan bruge data fra andre beredskaber”, fortæller Nikolaj Marquart, der foruden sit daglige virke i Beredskab Øst også er en af del af arbejdsgruppen bag Danske Beredskabers Grunddatamodel.

Tværnationalt samarbejde

Derfor handler det om, at grunddatamodellen løbende skal forbedres og udvides, men det er dog ikke noget, der kommer fra dag til anden. Derfor har arbejdsgruppen bag valgt, at det skal være de enkelte beredskaber, der tager ansvar for dele af grunddatamodellen, som netop nu har relevans for dem.

”Hos Beredskab Øst havde vi et behov for at få viden om vores brandhaner i området, så derfor satte vi os i spidsen for, at netop det område skulle afdækkes, så andre kunne bruge vores erfaringer,” fortæller Nikolaj Marquart, der uddyber:

”På samme måde er Beredskab Fyn netop nu i gang med at nedfælde, hvordan man bedst muligt systematiserer data i forhold til klimasikring”.

Arbejdet er derfor i gang, selvom et datasæt aldrig blive endelig færdigt.

Blandt direktørerne i beredskaberne, er der blevet givet håndslag på, at for fremtiden er det udelukkende grunddatamodellen, der udarbejdes GIS-software til, og det kan på sigt være med til at mindske omkostningerne for beredskaberne.

”Det handler også om, at vi skal eje vores egne datasæt, så vi får en konkurrencefordel i forhold til softwareleverandører. Så når et beredskab skal ud og investere i en ny softwareløsning, så kan man stille de samme grundvilkår til opbygningen som hos de andre beredskaber, og hvis virksomheden ikke tilbyder dette, så kan man blot gå videre til næste leverandør”, fortæller Nikolaj Marquart, der bliver suppleret af sin beredskabschef, Rasmus Storgaard, der forventer sig meget af udnyttelsen af GIS-data og Danske Beredskabers Grunddatamodel.

”Det her er en af Danske Beredskabers største succeser, og det skal vi udnytte”.

Fordele for begge parter

En af de virksomheder, der allerede har taget Danske Beredskabers Grunddatamodel til sig, er geodatavirksomheden Septima. De samarbejde allerede med dele af beredskabet og deltog også på Årsmødet med en stand, hvor interesserede kunne høre om deres software.

Ifølge partner i Septima, Hans Gregers Petersen, skaber det ikke kun en konkurrencefordel for beredskaberne, det giver også nogle klare fordele for udbyderne af softwaresystemerne:

”Når vi som leverandør er med til at kvalificere grunddatamodellen, kan vi også levere til flere beredskaber i stedet for at lave specialtilpassede systemer til det enkelte beredskab. Det bliver derfor langt enklere for os at levere til mange i stedet for få”.

Med ensretningen af GIS-datamængderne, bliver det derfor også nemmere for beredskaberne at skifte mellem leverandører, der ikke længere kan binde det enkelte beredskabs data op i ét enkelt system, når de fremtidige datasæt let kan overføres til andre systemer.

”Du kan sammenligne det med en brandslange. Man ville aldrig nogensinde tillade, at en leverandør kom med en slange og krævede, at man skulle bruge deres specialkobling for, at den virker. Man har standardiseret alt andet udstyr – så selvfølgelig skal man også standardisere data”, lyder det fra Hans Gregers Petersen.

Med på sigt standardiserede data på beredskabsfronten, er det naturligt næste skridt er, at man får lavet dataensretning på dele af Politiet, Regionernes og beredskabernes fællesområder. Et arbejde, der allerede er igangsat, men som også vil tage tid, understreger Nikolaj Marquart.

”Taler vi det samme sprog internt i beredskaberne, og kan vi overføre dette til dele af arbejdet med Rigspolitiet og Regionerne, så vil det også være lettere at kunne overlevere skadesteder, så det vil være gavnligt for alle”, afslutter han.

Beredskab Øst har lavet en video om deres brug af GIS i beredskabet, som du kan finde lige her.