Katastrofe- og risikomanageruddannelsen er ukendt for mange. Men studiet med det meget lange navn er på kort tid blevet populær blandt de unge, der skal i gang med en videregående uddannelse.

Hvert år optager Københavns Professionshøjskole 110 studerende på uddannelsen, og i år var ansøgerfeltet på hele 352 personer. Til sammenligning søgte 328 ind på katastrofe- og risikomanageruddannelsen i 2018. I år har der samtidig været en fremgang på 8,6 procent i forhold til sidste år i antallet af personer, der har søgt uddannelsen som deres førsteprioritet.

Uddannelsesleder for katastrofe- og risikomanageruddannelsen, Lars Pagter Zwisler, er rigtig glad for den øgede interesse for uddannelsen. Især i en tid med mindre årgange og flere uddannelsestilbud end nogensinde før.

”Det må siges at være meget positivt, at vi kan trække så mange ansøgere i en tid, hvor elevårgangene er små, og der samtidig er så mange muligheder for de unge. Men jeg tror, at mange bliver tiltrukket af uddannelsen, fordi man kan bruge den til rigtig mange forskellige ting – ikke mindst i internationale sammenhænge,” siger han.

En uddannelse med mange muligheder

22-årige Theodor Christensen fra Ringsted er en af de heldige, der skal begynde på katastrofe- og risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole til september.

Han har altid haft interesse for beredskabet og har været både ungdomsbrandmand og frivillig brandmand i flere år. Derudover aftjente han sin værnepligt i beredskabet. For Theodor Christensen føles uddannelsen til katastrofe- og risikomanager som det helt rigtige valg.

”I mine overvejelser omkring uddannelse har jeg også været forbi politibetjent og Forsvarets officersuddannelse. Men jeg har altid haft et stort ønske om at komme til at arbejde med forebyggelse i beredskabet, og jeg forestiller mig, at katastrofe- og risikomanageruddannelsen kan give mig de rette kompetencer til det,” siger han.

I år er katastrofe- og risikomanageruddannelsen en af de absolutte højdespringere på listen over uddannelser, der er steget mest i adgangsgivende karaktergennemsnit – fra 4,1 i 2018 til 6,6 i 2019.

Det er 10 år, siden uddannelsen blev oprettet, og dengang var det Foreningen af Kommunale Beredskabschefer – nu Danske Beredskaber – og Beredskabsstyrelsen, der tog initiativ til uddannelsen. Tanken var, at de primære aftagere af færdiguddannede katastrofe- og risikomanagere skulle være de kommunale beredskaber og det statslige beredskab, men med tiden har det vist sig, at katastrofe- og risikomanagerne kan bruges i rigtig mange jobfunktioner.

”Det er en meget bred uddannelse, som giver et væld af muligheder. De fleste af vores studerende ender med at arbejde med beredskab i en eller anden form, som både kan være i det kommunale eller statslige beredskab, men også i private virksomheder eller interesseorganisationer i ind- og udland,” siger Lars Pagter Zwisler.

Værdifulde kompetencer

Uddannelsens fokus er at gøre de studerende i stand til at kunne håndtere en ulykke eller en hændelse både før, under og efter. I løbet af uddannelsens varighed på 3½ år får de studerende kompetencer til at kunne arbejde med alt fra forebyggelse over krisehåndtering til plan for fortsat drift og evaluering.

Og netop de kompetencer er værdifulde ude i de kommunale redningsberedskaber, mener operativ chef hos Lolland-Falster Brandvæsen, Bjarne Noer Larsen, der er Danske Beredskabers repræsentant i uddannelsesudvalget på katastrofe- og risikomanageruddannelsen.

”De katastrofe- og risikomanagere, jeg har mødt, har været rigtig dygtige til at analysere data, og det har vi haft meget gavn af i forbindelse med eksempelvis vores risikobaserede dimensionering. Derudover er de generelt dygtige til ledelsesteori og har en moderne tankegang i forhold til ledelse og til at samarbejde på tværs af sektorer. Det er alt sammen evner, vi har brug for i de kommunale beredskaber,” siger han.

Bjarne Noer Larsen fremhæver ligeledes, at katastrofe- og risikomanagerne har stor viden om internationalt beredskab og kan være brugbare i de beredskabsmæssige samarbejder, der går på tværs af landegrænser.

”De får en viden om internationale forhold, som ikke ret mange i de kommunale beredskaber har. Det har stor værdi og kan bruges i mange sammenhænge – for eksempel i forhold til den kommende Femern Bælt-forbindelse, hvor det danske og tyske redningsberedskab arbejder tæt sammen.”

Lav arbejdsløshed blandt dimittender

Katastrofe- og risikomanageruddannelsen er ikke kun populær blandt de unge. Også private virksomheder, interesseorganisationer og kommunale beredskaber kontakter jævnligt Lars Pagter Zwisler i håbet om at få studerende på uddannelsen i praktik. Mange større virksomheder har de senere år fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at have et internt beredskab på arbejdspladsen.

”Der er kommet et øget fokus på beredskab i private virksomheder de senere år. Mange steder vil man gerne have medarbejdere ansat, som har viden om, hvordan man forebygger ulykker og samtidig ved, hvordan man håndterer situationen, hvis der alligevel opstår en ulykke. Jeg får ugentligt henvendelser fra folk, der gerne vil høre mere om at få katastrofe- og risikomanagerstuderende i praktik,” siger Lars Pagter Zwisler.

Den store interesse for katastrofe- og risikomanagerne ses også i arbejdsløshedsstatistikkerne. Blot syv procent af de nyuddannede er ledige et år efter endt uddannelse.

22-årige Theodor Christensen glæder sig til at sætte sig på skolebænken igen til september.

”Jeg ser frem til at skulle begynde på uddannelsen og håber, at der vil være et stort beredskabsfagligt fokus, for det er jo min interesse. Men det bliver også rigtig spændende at møde de andre og høre, hvad de overvejer at bruge uddannelsen til. Det er en meget bred uddannelse, som man kan forme i den retning, man gerne vil.”