Af Cecilie Hedegaard Petersen
Der er alt for langt mellem de kvindelige brandfolk, når landets beredskaber rykker ud for at hjælpe borgere i nød. Sådan lyder udmeldingen fra Danske Beredskaber, Falck, Beredskabsforbundet og Beredskabsstyrelsen, der nu iværksætter en fælles undersøgelse af barrierer for kvinders vej ind i redningsberedskabet.
– Som det er i dag, består beredskabet primært af hvide mænd, og vi afspejler dermed ikke vores samfund som helhed. Hvis vi skal kunne håndtere fremtidens opgaver og ikke mindst løse den store rekrutteringsudfordring, beredskaberne står med, er der behov for, at vi retter blikket mod andre dele af befolkningen og udnytter hele potentialet, siger Søren Møller, der er beredskabsinspektør i Østjyllands Brandvæsen og medlem af arbejdsgruppen bag pilotundersøgelsen.
Kun tre procent er kvinder
I dag udgør kvindelige brandfolk blot tre procent af den samlede styrke i det danske beredskab. Det er en udvikling, som skal vendes, for ud over at være en af nøglerne til at løse udfordringen med at rekruttere brandfolk, har kvinderne også rigtig meget at byde ind med i beredskabet.
Det fortæller Jan Løvenholt Clausen, der er udrykningsleder i Falck og medlem af arbejdsgruppen bag pilotundersøgelsen.
– Vi oplever, at de kvindelige brandfolk har en rigtig positiv indvirkning på kulturen på brandstationerne og kan bidrage med andre øjne på tingene. Ofte har de også en stærkere psyke, og det er mindst lige så vigtigt som en god fysik i jobbet som brandmand.
Det er DareGender, der skal forestå pilotundersøgelsen på vegne af de fire beredskabsaktører. Undersøgelsen skal bidrage med fem hovedudfordringer, som afholder kvinder fra at søge et job som brandmand. Det kan eksempelvis være udfordringer i forhold til afstand til brandstationen, den primære arbejdsgiver, forestillinger om de fysiske krav til at arbejde som brandmand, og om jobbet er foreneligt med et børne- og familieliv.
Familielivet og fysikken kan spille ind
– I Østjyllands Brandvæsen er det vores erfaring, at det især er tilrettelæggelsen af brandmandsuddannelsen, som får kvinderne til at bakke ud. De kan simpelthen ikke overskue at skulle være væk fra familien i så mange weekender, som det er krævet, og de har ikke mulighed for at holde fri fra deres primære job for at tage uddannelsen i arbejdstiden. Så hvis undersøgelsen også peger på, at det er her, skoen trykker, vil jeg da helt klart være fortaler for, at vi tilrettelægger uddannelsen anderledes fremover, siger Søren Møller.
– Jeg tror også, det handler om, at der stadig hersker en del fordomme om, hvad det kræver at blive brandmand. Mange har en forestilling om, at man skal være supermand og være i utrolig god fysisk form. Men virkeligheden er, at de fleste brandfolk er helt almindelige mennesker, som har lyst til at gøre en forskel i lokalmiljøet. Vores erfaringer er, at den fysiske barriere mellem kvinder og mænd slet ikke er så stor, når det kommer til stykket, siger Jan Løvenholt Clausen.
Pilotundersøgelsen er en afgrænset forundersøgelse, og håbet er, at det kan lykkes Danske Beredskaber, Falck, Beredskabsforbundet og Beredskabsstyrelsen at rejse penge til en større undersøgelse i det nye år, som også afdækker, hvad der afholder minoriteter fra at søge ind i beredskabet.
Kontakt: Maria Wiktoria Karolini: 51 52 16 62
Invitationer til fokusgrupper:
Er du kvindelig brandmand mellem 17 og 45 år og har lyst til at hjælpe os med at blive klogere på, hvorfor kvinder fravælger at blive brandmand, kan du deltage i en af nedenstående fokusgrupper.
Den 10. november: online fra kl. 19.00-21.00
Den 22. november: fysisk i København fra kl. 17.00-19.00
Er du mandlig deltidsbrandmand, har du mulighed for at hjælpe os med at dele din viden, erfaringer og synspunkter fra jobbet som brandmand ved at deltage i et online fokusgruppemøde.
Den 18. november: online fra kl. 17.00-19.00
Vi er aktive på sociale medier. Følg os for nyheder og opdateringer.
