• Penge til beredskab vil gøre livsvigtig forskel ved terrorangreb

    31. august 2017
    Beredskabet skal have del i de 2,5 milliarder kroner, som regeringen foreslår at afsætte hvert år til åbne forhandlinger med forsvar, politi og fængsler. Det mener Danske Beredskabers formand, som blandt andet efterlyser ressourcer til terrorberedskab.

    I det netop offentliggjorte finansudspil foreslår regeringen at afsætte 2,5 milliarder kroner hvert år til åbne forhandlinger med forsvar, politi og fængsler.

    En del af pengene bør gå til at opgradere det kommunale beredskab, mener Danske Beredskaber. For med den øgede terrortrussel, som hænger over Europa i øjeblikket, er der stort behov for at styrke den førsteindsats, de kommunale beredskaber skal levere ved et terrorangreb i Danmark.

    ”Som trusselsbilledet er lige nu, er det ganske enkelt ikke holdbart, at vi har et kommunalt beredskab, der ikke er trænet til at håndtere store terrorhændelser, som vi har set i eksempelvis Barcelona, Cambrils og senest Turku i Finland,” siger formand for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, der til daglig er beredskabsdirektør i Brand & Redning Sønderjylland.

    Lige nu er situationen den, at de kommunale beredskaber skal spare 175 millioner kroner som en del af økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen. Det svarer til cirka 20 procent af kommunernes samlede beredskabsbudget.

    Det store sparekrav betyder, at de enkelte kommunale enheder ikke har mulighed for at uddanne mandskab og opdatere materiel i den udstrækning, der er behov for, hvis landet bliver ramt af en terrorhændelse.

    ”I sidste ende er det et spørgsmål om menneskeliv. Vi gør naturligvis altid alt, hvad der står i vores magt for at hjælpe, men det skaber stor usikkerhed, når hverken mandskabet eller materiellet er rustet til at kunne håndtere store terrorhændelser, som vi potentielt kan komme til at stå overfor hvert øjeblik,” siger Jarl Vagn Hansen.

    I England har man for nylig givet de kommunale beredskaber en opgradering med en såkaldt resilienspulje, hvor beredskaberne selv har kunnet prioritere midlerne og fordelingen af dem. En lignende løsning herhjemme hilsner Jarl Vagn Hansen velkommen, men understreger, at beredskabet også er åben for at få tilført midler, der er øremærket til specifikke områder.

    ”Der er mange måder at tilføre beredskabet flere penge på. En mulighed er at målrette pengene til uddannelse eller materiel. Man kan også oprette den katastrofepulje, vi har foreslået, som beredskaberne kan benytte sig af ved ekstraordinære situationer, eller man kan åbne for kommunal værnepligt,” siger han.