• Sådan får du en sikker nytårsaften

    07. december 2017
    For beredskaberne er nytårsaften altid en af de travleste dage på året. De sidste to år har de danske beredskaber været på cirka 350 og 500 indsatser i forbindelse med nytåret. Danske Beredskaber giver dig her gode råd til en sikker nytårsaften, så du slipper for at ende på skadestuen eller få besøg af brandvæsnet i indkørslen.

    Et brag og et lysglimt i det fjerne, der vidner om det fyrværkeribrug, som desværre allerede er gået i gang. Noget, der er strengt ulovligt, da lovgivningen først tillader, at man fyrer fyrværkeri af mellem den 27. december og den 1. januar.

    Selvom fyrværkeriet kan være en fryd for øjet, er der, Ifølge Anders H. Jensen, beredskabsinspektør ved Østjyllands Brandvæsen, slet ingen tvivl om, at fyrværkeri er noget, der skal bruges med stor omtanke. For ellers kan det nemlig gå grueligt galt.

    I 2015 kørte de kommunale beredskaber til cirka 350 hændelser i forbindelse med nytåret, mens det tal steg til cirka 500 hændelser i 2016.

    ”Det er helt sikkert, at vi kører til mange hændelser nytårsaften, der relaterer sig til fyrværkeri. I Østjyllands Brandvæsen brugte vi eksempelvis ved sidste nytår det halve døgn på en lade, der brød i brand, formentligt på grund af fyrværkeri.”

    Hav respekt for fyrværkeri

    Der dog en masse gode råd at hente, som kan gøre din nytårsaften mere sikker. Ifølge Anders H. Jensen handler det om at tage de nødvendige forbehold – fyrværkeri er krudt, og det ér farligt.

    ”Med lidt sund fornuft kan man komme langt. Man skal tænke over, hvad det er for noget fyrværkeri, man bruger, og hvor lang sikkerhedsafstand der skal være til det pågældende fyrværkeri. Men man skal selvfølgelig have vejrforholdene med i tankerne. Hvis det eksempelvis blæser meget i én retning, så bør man nok overveje en noget større sikkerhedsafstand til mennesker og bygninger i den retning.”

    Ifølge Anders H. Jensen er det også vigtigt, at man har en respekt for fyrværkeriet:

    ”Det nytter ikke noget, at man sætter sine raketter ned i en cola- eller vandflaske, når de skal antændes og affyres. Jeg vil helt klart anbefale, at man bruger et rør eller køber et af de færdiglavede, så man kan stikke det godt ned i jorden. Så kan man nemlig få sine raketter til at være mere stabile. Flasker vælter simpelthen alt for nemt, når raketten fyres af, og det udgør derfor både en person- og brandfare.”

    Mange kommer til skade

    Alene ved det sidste nytår var der knap 100 personer, der fik fyrværkeriskader. Et tal, som forhåbentligt ikke bliver så højt i år, håber Anders H. Jensen.

    ”Vi forventer en nytårsaften akkurat så travl som tidligere, men der skal da ikke være nogen tvivl om, at vi håber på, at det kommer til at gå lidt mere stille for sig. Men beredskaberne er i hvert fald klar,” fortæller Anders H. Jensen, inden han kommer med en opfordring til private såvel som erhvervsdrivende:

    ”Vi opfordrer alle til at få fjernet deres skraldespande, og hvis de har større containere til at stå udenfor butikker eller lignende, så få dem også væk, så der ikke er nogen, der antænder dem med fyrværkeri.”

    Det er tilladt at transportere og opbevare op til 5 kilo NEM-fyrværkeri, som desuden må købes mellem den 15. december og 31. december. NEM står for netto eksplosivstof mængde og angiver, hvor meget krudt der er i fyrværkeriet.

    Det tilladte fyrværkeri skal helst opbevares i et rum, hvor der ikke er andre brandfarlige artikler. Man må desuden ikke importere fyrværkeri fra udlandet, og for at sikre sig, at fyrværkeriet er lovligt, skal man tjekke, om det har et CE-mærke.