Søg
Close this search box.

Tænketank foreslår værnepligt i det kommunale beredskab

26. juli 2017

I fremtiden skal det også være muligt at aftjene sin værnepligt i det kommunale beredskab. Det mener Forum for Samfundets Beredskab, der netop har sendt forslaget af sted til forsvarsministeren og Folketingets Forsvarsudvalg.

Forslaget om værnepligt i det kommunale beredskab får rosende ord med på vejen fra Danske Beredskaber, der ser mange fordele i at kunne styrke redningsberedskabet i hele landet med værnepligtige.

”På landsplan mangler vi op mod 400 frivillige- og deltidsbrandfolk, og mange beredskaber har store udfordringer med at rekruttere nyt mandskab. Vi ser derfor forslaget om værnepligtige i det kommunale beredskab som en måde at supplere redningsberedskabet på og skabe mulighed for at kunne frigive nuværende medarbejdere til afspadsering eller efteruddannelse i eksempelvis terror og klima i en kortere periode,” siger næstformand i Danske Beredskaber, Lars Robetjé.

Værnepligtig i hjemkommunen

Helt konkret mener Danske Beredskaber, at ordningen bør strikkes sammen, så den kommunale værnepligt aftjenes som led i den nuværende statslige værnepligt. Det kan eksempelvis ske gennem en periode med praktik i den kommunale redningsberedskabsenhed, der dækker den værnepligtiges hjemkommune. På den måde nyttiggøres ressourcerne hos de værnepligtige lokalt.

”Sådan en ordning vil sikre, at de værnepligtige fordeles i hele Danmark og dermed også bliver en ressource i områder med lav vækst og aktivitet. De steder, hvor grundlaget for et værnepligtsforløb bliver kritisk, på grund af få værnepligtige, kan der laves aftaler om fælles forløb og samtræning med naboberedskaber,” siger Lars Robetjé.

Han påpeger, at aftjening af værnepligten i hjemkommunerne samtidig vil betyde, at de kommunale beredskaber ikke har udgifter til indkvartering af de værnepligtige. Men ordningen vil dog stadig have økonomisk betydning for de kommunale beredskaber.

”Vi vil kun være i stand til at gennemføre værnepligtsforløbene kommunalt, hvis der medfølger de rette ressourcer – ikke blot økonomisk, men også i form af befalingsmænd eller frikøbstid for lokal ledende medarbejder. Det er altafgørende for os, at vi kan sikre reel uddannelse, træning og ledelse af de værnepligtige, og at vores materiel i den henseende er tilstrækkeligt,” siger Lars Robetjé.

Flere kan få smag for beredskabet

Som led i en kommunal værnepligtsordning foreslår Danske Beredskaber at fordoble antallet af værnepligtige i beredskabet til cirka 800 om året. Samtidig vil man med fordel kunne forlænge den samlede værnepligtsperiode, da den kommunale værnepligt ikke bør være kortere end tre-fire måneder af hensyn til kontinuitet og indlæring.

De værnepligtige vil kunne understøtte og supplere det operative arbejde, den materielle vedligeholdelse og det brandforebyggende arbejde ved eksempelvis at være med til at gennemføre hjemmebesøg. Det vil især være en hjælp i de mange kommunale redningsberedskabsenheder, der ikke har fuldtidsansatte brandmænd, som kan løse denne opgave.

”Det er vigtigt at slå fast, at de værnepligtige naturligvis ikke skal indgå som en del af den vanlige dimensionering af redningsberedskabet. De skal være et supplement, som kan frigøre det fastansatte personale i en afgrænset periode. De værnepligtiges opgaver vil således være afløsningsopgaver eller supplementopgaver, operativt og administrativt,” siger Lars Robetjé.

Et andet vigtigt formål med værnepligten er at rekruttere nye folk til redningsberedskabet. I dag er det under otte procent af de værnepligtige, der fortsætter i redningsberedskabet, når de har aftjent deres værnepligt, og det er alt for få, mener Lars Robetjé.

”Der er et stort ressourcespild i dag, og det bør vi arbejde målrettet på at nedbringe. Vi tror på, at en af løsningerne vil være at lade de værnepligtige aftjene en del af deres værnepligt i det kommunale beredskab og dermed lade dem smage på de opgaver, som arbejdet som brandmand byder på.”

Relaterede nyheder

Tårnby Kommunes grønne ambitioner føres an af en eldrevet rød Mercedes, der lynhurtigt kan omdannes til et kommandostade for brandvæsen, politiet og sundhedsmyndighederne. Optrækket er ikke til at tage fejl af men brølet fra motoren mangler, når indsatsleder Ole Mebus svinger sin røde Mercedes ud fra Tårnby Brandstation i Kastrup for som første mand på […]

Når du ringer 112 for at få hjælp til brand eller redning, så er det brandfolk fra en af det kommunale beredskabs 29 enheder landet over, der tænder de blå blink og kommer til undsætning. Det viser den netop offentliggjorte rapport ”Redningsberedskabet i tal 2023” at det kommunale beredskab gjorde 39.921 gange i 2023. Til […]

Gnister fra mejetærskere og andre maskiner er blandt de hyppigste årsager til markbrande i høstmånederne. SEGES Innovation, Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber opfordrer til jævnlig rengøring af høstmaskinerne.  Mange markbrande startes af en gnist fra høstmaskinerne, eller når maskinerne bliver for varme og antænder støv eller andet tørt materiale. Med en ny høstsæson for døren opfordrer […]

Få nyhedsbrev i indbakken