Indsatslederenes opgave er at varetage den tekniske ledelse ved brande, redningsopgaver samt akutte forureningsopgaver. 
Det er forskelligt fra beredskab til beredskab, hvordan man har sammensat indsatslederfunktionen. I de større byer er indsatslederne typisk på rådighedsvagt et døgn ad gangen. Andre indsatsledere har deres daglige gang på brandstationen som eksempelvis beredskabsinspektør og rykker ud, når alarmen går. En tredje konstruktion er de såkaldte deltidsindsatsledere, der har et hovederhverv udenfor beredskabet og rykker ud ved alarm.
”Det stiller store krav at være indsatsleder i beredskabet. Når alarmen går, skal vi hurtigst muligt frem til skadestedet for at tage bestik af situationen, således at brandmændene kan indsættes rettidigt og korrekt af holdlederen ude på stedet. Der skal blandt andet sørges for sikkerhed på skadesstedet for eget mandskab, indhentes information om skadens omfang og karakter, omkringliggende miljøer, som kan blive berørt af skaden, samt lokalisere og skabe adgangsvej for mandskabet. Ofte samarbejder vi også med politiet og sundhedsberedskabet,” siger Nils Eltzholtz fra Nordjyllands Beredskab. Han er en af dem, der løbende har rådighedsvagter som indsatsleder.
Et job med overblik
Som indsatsleder skal man kunne beherske det fulde overblik og ansvar, når der rykkes ud ved alarm. Det er indsatslederen, der styrer slagets gang og bestemmer, hvilke opgaver holdlederne og brandmændene skal udføre.
30-årige Nils Eltzholtz har oplevet mange situationer, hvor han hurtigt har skulle omstille sig under uvante forhold og under forudsætninger, som ikke altid står skrevet i lærebøgerne.
”Jeg husker tydeligt engang, hvor en mand skulle hentes af politiet. Manden fortalte, at han havde taget nogle giftige piller, hvorefter en ambulance bliver tilkaldt af politiet. Ambulancebehandleren tager kontakt til Giftlinjen. Tilbagemeldingen lyder på en stor risiko for smittefare, som resulterer i, at ambulancen bliver nødsaget til at parkere midt på motorvejen. Vi bliver tilkaldt, da vi har udstyret og den fornødne uddannelse til at kunne operere i sådan et miljø. Den pragmatiske løsning blev, at en røgdykker måtte overtage ambulanceføringen og bringe manden til sygehuset, hvor specialuddannet personel stod klar til at modtage den potentielt smittede person,” fortæller han.
Som indsatsleder er det vigtigt at revurdere situationen for at kunne afgøre, om indsatsen virker, eller om der skal lægges en ny strategi. Selvom nogle udrykninger er mere uventede end andre, findes der også nogle strategiske hjælpemidler, man kan benytte sig af.
”Ved nogle udrykninger kan man få information fra en ressourceperson, som indsatslederen kan videregive til holdlederen. Der er et tæt og vigtigt samarbejde hold- og indsatsleder imellem. Vi anvender også indsatsplaner, hvor eksempelvis bygninger med mange mennesker samlet, har forudbestemte indtrængningsveje, komplekse brandtekniske anlæg, særlig information om risikomomenter og så videre,” siger han.
En uforudsigelig hverdag
Nils Eltzholtz har været indsatsleder siden juli sidste år. Ud over at være indsatsleder på døgnvagt er han også beredskabsinspektør. Han bruger sin baggrund som bygningskonstruktør og erfaringer som beredskabsinspektør i funktionen som indsatsleder.
”Jeg valgte at blive indsatsleder, fordi jeg godt kan lide uforudsigeligheden, og så tiltalte den operative del mig meget. Jeg har gået mange brandsyn og ved, hvad der kan være årsagen til, at noget går galt. Min erhvervsbaggrund kan også bidrage til en dybere forståelse af konstruktionen af bygningernes indbyggede sikkerhed, som i nogle tilfælde kan gavne indsatserne,” siger han.
Ved større ulykker eller katastrofer sker det, at indsatslederen hos brandvæsnet samarbejder med både politiets indsatsleder og indsatslederen fra det præhospitale beredskab.
”Redningsberedskabet, politi og det præhospitale beredskab samarbejder ved større indsatser. Eksempelvis ved placering af kommandostade, hvor vi sammen planlægger og mødes. Da ansvaret og opgaverne på et skadested er placeret forskellige steder for hver sektor, er det vigtigt at kunne finde et fælles udgangspunkt, som dækker de flestes behov. Redningsberedskabet har eksempelvis ansvaret for selve skadeskedet, i det vi kalder indre afspærring, og politiet har ansvaret for alt det udenom, som vi kalder den ydre afspærring. Samtidig har den præhospitale sektor ansvaret for de tilskadekomne i området. Dette samspil mellem alle samarbejdsparterne er derfor vigtigt at koordinere indsatslederne imellem, så opgaveløsningen bliver så effektiv som mulig – til gavn for borgere, miljøet og samfundet generelt,” fortæller han.
Indsatsleder på deltid
Også 53-årige Henning Sørensen er indsatsleder. De sidste 25 år har han arbejdet som deltidsansat i Vestsjællands Brandvæsen. Arbejdet giver ham en særlig glæde, fordi man som indsatsleder på deltid har mulighed for at have to jobs.
”Jeg har mulighed for at lave to vidt forskellige ting, som jeg holder meget af. Selvom forskellen er stor, er der også ligheder mellem de to jobs. Overblik og ansvar er altid vigtigt både som leder, når man eksempelvis skal redde liv, men også som graver, hvor man skal sørge for, at den afdøde og pårørende får den bedst mulige afsked,” fortæller han.
Til daglig er Henning Sørensen kirkegårdsgraver. Graverjobbet er en servicefunktion over for kirken og kirkegårdens brugere og besøgende og er i stor udstrækning et udejob. Det er Henning Sørensen, der hjælper med opgaver i forbindelse med dødsfald som anvisning af gravsteder, gravning og dækning af grav, nedsættelse af urner og rådgivning om gravstedets indretning, som nogle gang gør, at han ikke kan rykke med ud ved alarm.
”For det meste er det muligt at planlægge mine opgaver som graver, så jeg har mulighed for at rykke ud som indsatsleder ved alarm. Det sker desværre også, at jeg er nødt til at blive på kirkegården, når der eksempelvis er begravelser. Jeg værdsætter begge mine arbejdspladser, og det er rart, at de begge har en stor forståelse for vigtigheden af de arbejdsopgaver, jeg udfører,” siger han.
Leder i medgang og modgang
Når alarmen går, og der rykkes ud, kan nogle aktioner være en barsk omgang, hvilket ikke altid er nemt for familie og venner at forstå. De tanker, frustrationer og billeder, brandfolk kan have på nethinden, kan være svære at sætte sig ind i som pårørende.
”Vi mødes på brandstationen efter større hændelser, hvor vi taler tingene igennem efter behov. Nogle af de oplevelser, vi brandfolk bliver udsat for, er svære at tage med hjem til familien, og derfor foretrækker jeg, at vi taler om dem i fællesskab – det gør os stærkere både individuelt og som team,” siger Henning Sørensen.