”Det er et lille skridt i den rigtige retning, men jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at vi ikke kom helt i mål.”
Sådan lyder konklusionen fra næstformand i Danske Beredskaber, Jacob Christensen, efter Beredskabsstyrelsen har sendt oplægget til den nationale forebyggelsesstrategi i høring.
Et af kritikpunkterne er, at der mangler konkrete målsætninger for, hvordan vi i fremtiden skal nedbringe antallet af branddøde og store brande.
”Mit håb var, at man ville skele til Færdselssikkerhedskommissionen, hvor man har sat ambitiøse og konkrete mål op for at sænke antallet af trafikdræbte. Man kunne også have skelet til Sverige, hvor man har en såkaldt Vision Zero inden for trafiksikkerhed. Desværre er de konkrete mål helt udeblevet,” siger Jacob Christensen, der er Danske Beredskabers repræsentant i følgegruppen og til daglig arbejder som forebyggelseschef i Brand & Redning Sønderjylland.
Information og kampagner kan ikke stå alene
Gennem mange år har landene omkring os haft stor succes med at sætte konkrete mål og følge en overordnet brandforebyggelsesstrategi. Som det også fremgår af rapporten ’Brandsikkert Danmark’, som Danske Beredskaber er medforfatter til, har man i Storbritannien reduceret antallet af omkomne i brand med 72 procent i løbet af de seneste 30 års målrettede indsats.
Derfor var forventningen, at den nationale forebyggelsesstrategi herhjemme også skulle indeholde konkrete målsætninger og være et brugbart værktøj i arbejdet med at skabe større tryghed i befolkningen.
Men ifølge Jacob Christensen har oplægget til forebyggelsesstrategien et meget ensformigt fokus på information og mangler reelle forslag til problemløsning.
”Information er naturligvis et vigtigt perspektiv, når man taler om sikkerhed, men man kommer ikke udenom også at have fokus på lovgivning og kontrol. Hvis vi igen drager en parallel til trafiksikkerhed, findes der jo en række lovkrav til hjælpemidler og sikkerhedsudstyr som eksempelvis airbags, sikkerhedsseler, vejens udstyr og hastigheder. Jeg savner, at den nationale forebyggelsesstrategi peger på andet end information og kampagner som løsningen,” siger han.
Forslag uden politisk forankring
I oplægget til den nationale forebyggelsesstrategi foreslår Beredskabsstyrelsen at oprette et såkaldt nationalt forum for forebyggelse af ulykker, hvor en bred kreds af myndigheder og relevante aktører skal deltage.
Forummet er ikke tænkt som et beslutningsorgan, men skal tjene som et samlingspunkt og inspirationsforum for det forebyggende samarbejde og være med til at fremme udviklingen af en aktiv beredskabskultur i befolkningen.
På vegne af Danske Beredskaber hilser Jacob Christensen det nye, nationale forum velkommen, men understreger samtidig, at han savner deltagelse fra politikere.
”Jeg forudser, at det bliver sådan en slags embedsmandsforum, hvor vi risikerer, at der ikke kommer konkrete tiltag ud af det. Derfor mener jeg, at det rent strategisk kunne være fornuftigt at have nogle politikere inde over for at sikre sig, at man når i mål og får noget mere legitimitet ind i sådan et forum.”
Sikkerhedsstyrelsen mangler
Arbejdet med den nationale forebyggelsesstrategi begyndte i januar i år. Her blev der nedsat en arbejdsgruppe og en følgegruppe, som i løbet af årets første måneder har deltaget i et par workshops.
Arbejdsgruppen består af en mindre kreds af myndigheder og organisationer, mens følgegruppen er både omfattende og fyldt med forskellige perspektiver på forebyggelse. Det til trods har Sikkerhedsstyrelsen ikke været inviteret med i arbejdet med den nationale forebyggelsesstrategi – og det undrer Jacob Christensen.
”For mig at se burde Sikkerhedsstyrelsen være involveret i det her arbejde. Der er rigtig mange elbrande, og hvad med gas og fyrværkeri? Hvorfor inviterer man ikke den myndighed med, der er produktansvarlig og ansvarlig for lovgivningen på det område? Det undrer mig,” siger han og fortsætter:
”Processen har været alt for forceret. For følgegruppen har der været holdt to seminarer, og det er svært at læse ud af strategien, om de input, der blev givet på de seminarer, har udmøntet sig nogen steder. Ligeledes forstår jeg på dem, der har siddet i arbejdsgruppen, at de har haft samme oplevelse.”
Stadig et stykke fra mål
En af forklaringerne på de manglende konkrete målsætninger i strategien kan være, at finansieringen skal findes inden for de eksisterende bevillingsmæssige rammer hos de berørte myndigheder. Med andre ord skal eventuelle tiltag være økonomisk neutrale, og det giver helt naturligt en række begrænsninger, siger Jacob Christensen.
Han foreslår, at arbejdsgruppen og følgegruppen bruger et halvt år mere på at tilpasse strategien – for selv om oplægget fra Beredskabsstyrelsen er et skridt i den rigtige retning, er der stadig et stykke vej til målet.
”Det her må betragtes som inspiration til at få lavet en mere fyldestgørende strategi med nogle klare målsætninger. I virkeligheden kan man næsten sige, at det udkast, vi har fået, er en beskrivelse af situationen i dag og dermed ikke en beskrivelse af, hvordan vi kommer videre. Vi skal meget gerne derhen, hvor strategien bliver det instrument, vi alle arbejder efter for at få koordineret den samlede indsats.”