Det er ikke altid meget, der skal til, før en brand bryder ud i den private bolig. Hvert år dør mellem 5-6.000 mennesker alene inden for den europæiske union i brande, og i Danmark er der i gennemsnit over de seneste ti år årligt omkommet 70 borgere ved ildebrand.
Dermed tager Danmark sig af et sted mellem 1,1 og 1,4 procent af det samlede europæiske antal branddøde, mens den danske befolkning kun fylder godt 1,1 procent af det samlede befolkningstal i EU.
En af de helt store syndere, når det kommer til dødsbrande, er polstrede møbler og madrasser der bryder i brand, hvis eksempelvis en ældre borger falder i søvn med en cigaret i hånden, og dermed er madrasser og møblement en vigtig del at fokusere på, når det kommer til brandsikkerhed.
”Vi ved, at det typisk er ældre og sårbare borgere, der er i risikozonen, når det kommer til dødsbrande. Derfor vil det også give rigtig god mening, at møbler og madrasser har en vis brandsikkerhed. Det vil uden tvivl kunne medvirke til, at vi kan nedbringe antallet af omkomne – også blandt de sårbare borgere. Borgere som, skal vi huske, ofte har en svag mobilitet, og dermed har svært ved at flygte fra en brand”, fortæller Lars Bønding, der er tovholder for Danske Beredskabers Netværk Forebyggelse, og som til daglig er viceberedskabschef i Sydøstjyllands Brandvæsen.
Alene af den grund skal tallet ned, og flere studier viser, at det er muligt med en aktiv indsats på europæisk plan at nedbringe antallet af branddøde med mindst 25 procent.
For at nedbringe disse mange brandulykker, er der i Danmark igangsat flere forskellige initiativer, der skal være med til at sikre borgeren i højere grad.
Men det er ikke alene på dansk jord, hvor nye initiativer søsættes for at mindske antallet af branddøde.
Trefaset testning er vejen frem
I europæisk regi har den fælleseuropæiske brandchefsorganisation, the European Union Fire Officer Associations (FEU), derfor gennem de sidste to år været i gang med et forskningsprojekt for at undersøge, hvordan brandsikkerheden øges i møbler og madrasser i europæiske hjem. Et projekt, Danske Beredskaber med sin deltagelse i FEU har været en del af.
Hovedkonklusionen- og anbefalingen i den store undersøgelse er, at man fremadrettet bør teste møbler og madrassers brandsikkerhed ud fra tre grundlæggende testvilkår: tænding ved cigaretter, tænding ved en lille åben flamme samt tænding fra en trætremmeseng.
Disse tre forskellige tændingsformer skaber et langt mere realistisk billede af genstandens brandsikkerhed, end hvis man som i dag hos mange møbelproducenter laver en fuldskalatest, hvor et møbel antændes. Især cigarettesten er vigtig, da denne test afdækker det mest sandsynlige scenarie.
Faktisk kan over 35 procent af alle danske dødsbrande årsagsforklares med en tilknytning til rygning.
Derfor er håbet, at møbelproducenter i fremtiden vil benytte disse testmetoder, når brandsikkerheden i møblementet skal afprøves.
”Hvis møbler og madrasser i hjemmet bliver mere brandsikkert, kan det give dyrebar tid til at reagere. Enten ved at man kan flygte ud af boligen og tilkalde hjælp, eller ved at man selv kan slukke den begyndende brand”, siger Lars Bønding og fortsætter:
”Når vi nu ved, hvad der kan være med til at øge brandsikkerheden, så håber og tror jeg på, at det er i alles interesse at skabe noget forandring”, lyder det fra Lars Bønding, hvis forhåbning ser ud til at blive gået i møde. For fra flere store møbelproducenter lyder det nemlig, at man vil tage de nye vilkår til sig.
Men selvom brandsikkerheden i møbler for fremtiden skulle blive forbedret, så har Danske Beredskaber tidligere beskrevet den store brandfare i nyere møbler, hvorfor vigtigheden af en røgalarm heller ikke kan undervurderes nok, lyder det fra Lars Bønding.
”Selvom røgalarmen ikke stopper branden, så kan den give dig livsvigtig tid til at komme ud, hvis uheldet opstår. Derfor er det også særdeles vigtigt, at alle hjem har mindst en og meget gerne flere røgalarmer. Og at man løbende kontrollerer, om de virker”, afslutter han.
