beredskabskonferencen
Hvert år afholder Danske Beredskaber vores traditionsrige Beredskabskonference.
Beredskabskonferencen varer to dage og kombinerer en beredskabsudstilling med faglige oplæg, der giver deltagerne ny viden og inspiration til arbejdet i beredskabet.
Det er den største beredskabskonference på dansk jord og er blevet afholdt gennem flere årtier. De seneste år har der været op imod 1.000 besøgende og 70 messestande.
beredskabskonference 2026
I 2026 afholdes Beredskabskonferencen d. 16.-17. september i Odense Congress Center.
Tilmeldingsfristen for udstillere og deltagere er overskredet, men det er muligt at deltage på dagen ved personligt fremmøde på Beredskabskonferencen, hvis man har en tilknytning til Totalberedskabet i Danmark.
Pris for deltagelse med dagsbillet: 550 kr.
Parkering (Vigtig ændring)
Da den ene parkeringsplads lige ved OCC i øjeblikket er en midlertidig byggeplads, og den anden parkeringsplads i år bruges til vores udendørsudstilling, kan I i år parkere som vist på kortet her på siden.
⏱ Tider for standopstilling og nedtagning
- Tirsdag (Opstilling): Kl. 08.00 – 21.00.
- Onsdag (Sidste finish): Kl. 07.00 – 08.00.
- Torsdag (Nedtagning): Stande skal være taget ned senest kl. 23.00.
Fyraftensøl: Tirsdag kl. 16.00 vil der blive stillet øl og sodavand frem i loungeområdet i Arenaen, så I kan få en velfortjent pause under opstillingen.
Navneskilte/adgangskort
I vil mandag d. 14. september om aftenen få tilsendt en mail fra Eventbuizz med en QR-kode, som skal bruges til at få printet jeres navneskilt.
Sekretariatet holder åbent for print af navneskilte/adgangskort på følgende tidspunkter:
- Tirsdag: Kl. 15.30 – 16.30.
- Onsdag morgen: Kl. 07.30 – 08.30.
Levering, afhentning og logistik af messegods
- Levering: Kan tidligst ske på 1. opbygningsdag (tirsdag) fra kl. 08.00.
- Afhentning: Gods skal være afhentet igen senest fredag d. 18. september kl. 14.00.
- Håndtering: OCC har ikke mulighed for at varetage aflæsning, transport eller opbevaring af messe- og tomgods. Vi henviser i stedet til den lokale messespeditør, som har kontor på OCC:
- ST Messe Logistik v/Steen Thorvaldsson
- Tlf.: 22 96 81 83 | Mail: messe@stml.dk
Særligt for udstillere i Arenaen
Hvis I har stand i Arenaen, er det vigtigt IKKE at placere biler og tungt materiale direkte på gulvkanalerne. Det er helt fint at køre over dem, men det er ikke tilladt at placere tunge effekter direkte på dem, da de ikke kan holde til det. Hvis I er i tvivl på dagen, så tag endelig fat i en medarbejder fra OCC, så I er på den sikre side.
Booking af mødelokaler
I løbet af konferencen vil der være adgang til mødelokaler samt et arbejdsrum. Ønsker I at benytte et mødelokale, beder vi jer kontakte sekretariatet og booke det på forhånd, så I er sikre på, at det er ledigt, når I skal bruge det.
Teknisk service
Hvis I har spørgsmål vedrørende standens opbygning, teknik, effekter eller lignende både før og under konferencen, bedes I kontakte OCC’s tekniske service. De kan træffes på deres kontor, som ligger i umiddelbar nærhed af Hal A, eller på mail: teknik@occ.dk
Gæster
I har som vanligt mulighed for at invitere gæster til at besøge jeres stand. De skal ikke tilmeldes på forhånd, men registreres som gæster til jeres firma ved ankomst, hvor de får udleveret et gæstekort.
Tilmelding og ændringer
Vi har nu lukket for tilmelding til konferencen. Hvis I har nogle vigtige navneændringer på jeres udstillere, kan I frem til fredag d. 11. september sende dem til: post@danskeberedskaber.dk. Bemærk, at der ikke kan ændres på forplejning.
Et antal frokostbilletter vil blive sat til salg i sekretariatet når konferencen åbner og ellers har OCC en pølsevogn/sandwichbod, hvor man selv kan købe noget.
Program
Programmet for konferencen og de faglige oplæg kan I finde her:
https://www.conferencemanager.dk/danskeberedskabersaarsmoede2026/program-for-udstilling
App
Husk at downloade vores app, så du kan se din tilmelding, eller hvis der kommer ændringer i programmet osv.
Du søger på: Danske Beredskaber i app store eller Play butik.
FREMTIDIGE BEREDSKABSKONFERENCER
2027
D. 9.-10. juni
2028
D. 7.-8. juni
Seneste nyheder om BEREDSKABSKONFERENCEN
Danmark skal have et Totalberedskab, og på Beredskabskonferencen fortalte beredskabsministeren om behovet for et formaliseret samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og civilsamfund, så aftalerne er på plads før, under og efter en krise. Totalberedskabet er mere og andet end redningsberedskabet, og...
I næsten fire døgn stod 45.000 husstande og over 2.000 virksomheder uden strøm og fjernvarme i den tyske hovedstad. Hvordan holder et storbyberedskab samfundet kørende, når forsyningen pludselig svigter? Den 3. januar 2026 blev Berlin ramt af et omfattende strømsvigt....
Et norsk boligkvarter blev på få timer forvandlet til et stort katastrofeområde. Indsatsleder Inge Harald Wergeland delte sine erfaringer med danske beredskabsfolk. Ilden spredte sig hurtigere, end beredskabet kunne nå at reagere. På Beredskabskonferencen i Odense fortalte afdelingschef Inge Harald...
Sådan arbejder Aarhus Kommune, Østjyllands Brandvæsen og Virksomhedsberedskabet sammen, når en krise rammer. Når strømmen går, begynder kapløbet med tiden. På Beredskabskonferencen i Odense gav repræsentanter fra Aarhus Kommune, Østjyllands Brandvæsen og foreningen Virksomhedsberedskabet et indblik i maskinrummet bag beredskabet...
Bornholm er frontløber med etablering af totalberedskab, som styrker samfundets robusthed med tryghedscentre og frivillige kræfter. Hvad gør et samfund, når strømmen går, vand- og varmeforsyningen sætter ud, og nettet svigter? Det er nogle af spørgsmålene bag arbejdet med det,...
41 omkom under diskoteksbrand i Schweiz. Nu spørger danske beredskabsfolk: Er vi godt nok rustet til at forhindre en lignende tragedie herhjemme? Det skulle have været en festlig start på det nye år. I stedet blev natten på diskotek Le...