En foreløbig opgørelse af antallet af omkomne ved brand i 2017 viser, at 61 personer er omkommet i brand, hvilket er det næstlaveste resultat i 30 år – det laveste antal var i 2016, hvor 51 personer omkom ved brand. Det viser tal fra Redningsberedskabets Statistikbank.

Men selvom antallet ligger forholdsvist lavt i forhold til tidligere år, så er det enkelte samfundsgrupper, der fylder i statistikken. Sårbare, enlige mænd og ældre personer er især i risikozonen for at blive impliceret i brandfarlige situationer, der har døden til følge.

Ifølge Jacob Christensen, medlem af Netværk Forebyggelse i Danske Beredskaber og til daglig forebyggelseschef i Brand & Redning Sønderjylland, er særligt de to grupper i risikozonen af flere årsager:

”Disse udsatte borgere kan være nogen, der måske ryger eller har et stofmisbrug, og de kan have en sygdom, der gør dem sengeliggende eller giver bevægelsesbesvær. For de ældre gør sig det gældende, at alderen tynger, og det derfor kan være svært at huske eller bevæge sig,” forklarer Jacob Christensen, inden han videre uddyber:

”For begge grupper gør sig gældende, at de ikke af sig selv får sat en røgalarm op, hvis de ikke har en. Desuden gælder det for nogen, at det ikke altid er nok med en røgalarm – hvis man eksempelvis er hørehæmmet, dement eller andet, så skal der yderligere brandtekniske hjælpemidler til.”

En svær målgruppe

Men netop disse grupper er også ofte dem, der er svære at få fat i med almindelige forebyggelseskampagner- og indsatser. Det gør det svært for de kommunale beredskaber at nå ud til dem, så de farlige situationer og ulykkerne kan forebygges. Netop den problemstilling blev diskuteret på en workshop i Danske Beredskabers regi tidligere på året og efterfølgende behandlet på årets forebyggelseskonference.

Derfor forsøger man i flere beredskaber at forebygge de fatale brande med anderledes metoder, der blandt andet indbefatter samarbejde med andre enheder og foreninger end blot beredskabet selv.

”Et samarbejde med andre myndigheder, organisationer og foreninger giver en helt anden rækkevidde, da vi så kan komme ind på livet af de folk, som vi normalvis ikke kan ramme. Det kan altså være med til at danne grobund for et endnu stærkere forebyggende beredskab,” fortæller Jacob Christensen.

Samarbejde med hjemmeplejen

Et af de steder, hvor beredskaberne forsøger at gøre en ekstra indsats for at reducere antallet af brande, er i Brand & Redning Sønderjylland.

Her har man igangsat projektet ”Brandsikker Bolig – Udsatte Borgere”, hvor man i samarbejde med det kommunale social- og sundhedspersonale forsøger at mindske brandrisiciene. Det foregår blandt andet ved risikovurderinger, opsætning af hjælpemidler som røgalarmer samt et årligt besøg af en medarbejder fra beredskabet.

”Typisk er disse udsatte borgere i kontakt med kommunen på den ene eller den anden måde, og derfor er det nærliggende at inddrage dem. Vi har i Brand & Redning Sønderjylland forsøgt at inkorporere brandsikring i det sundhedsfaglige personales gennemgang af de lejligheder, som de udsatte borgere bor i,” fortæller Jacob Christensen, inden han uddyber:

”Både om de har en røgalarm, og om der er behov for ekstra brandsikrende materiel. Det er jo i alles interesse, at der ikke opstår disse farlige situationer, hvor vi skal tilkaldes og hente folk ud.”

Branddødsstatistikken viser desuden, at det er næsten halvdelen af dødsbrandulykkerne, der er forårsaget som følge af rygning i hjemmet, men madlavning, levende lys og elapparater har også en stor andel i antallet af dødsbrande.

Behov for flere ressourcer

Selvom antallet af omkomne ved brandulykker er faldet gennem de seneste år, er Danmark alligevel en nation, der har en høj andel af branddøde per million indbygger.

I 2014 havde Danmark næsten 15 branddøde per million indbygger, hvor tallene i Storbritannien og Holland lød på henholdsvis godt fire og tre branddøde per million indbygger.

Derfor er det også svært for Jacob Christensen at finde meget glæde ved den forbedrede statistik, når antallet af dødsbrande stadigvæk er så forholdsvist højt. Ifølge ham er der behov for, at der sker en større udvikling.

”Efter min overbevisning er det realistisk at halvere antallet af dødsbrande – det handler grundlæggende om, at der skal allokeres nogle flere penge til området. Det er jo klart, at når de enkelte beredskaber kun har økonomi nok til lige præcis at gå de nødvendige brandsyn, så kan det være svært at finde ressourcerne til at tage på mange hjemmebesøg og lave brandsikring,” forklarer Jacob Christensen og uddyber:

”Så hvis der for alvor skal gøres mere ved problemet, er der brug for, at man tilfører nogle penge til området – og måske man kunne overveje et lovkrav om røgalarmer i alle hjem for at sikre en grundlæggende sikkerhed.”

Har du styr på brandsikkerhed i dit hjem – og hvad med i dine forældre og bedsteforældres hjem? Hos ældre gælder der særligt følgende råd:

• Få opsat røgalarmer. Røgalarmerne vil ”opdage” en røgudvikling meget hurtigt, og du vil have længere tid til at reagere og alarmere
• Fortæl naboerne, at du har installeret en røgalarm, så de også er opmærksomme på alarmen
• Vær opmærksom på, at medicin kan gøre dig døsig, så du kan tabe en glød eller cigaret uden at bemærke det
• Et rygeforklæde kan hindre, at tabte gløder antænder eksempelvis tøj
• Hav eventuelt et stort glas vand ved siden af dig, så du hurtigt kan slukke en mindre brand
• Sørg for ikke at være iført løsthængende eller letantændeligt tøj af eksempelvis nylon, når du omgås åben ild, levende lys eller laver mad på et gaskomfur
• Lad være med – også som pårørende – at købe tøj af letantændelige stoffer, eksempelvis nylon
• Sørg for at have en telefon tæt på, hvor du opholder dig, også i soveværelset
• Skift gamle elektriske apparater ud, nye apparater er generelt mere sikre, da de ofte slukker sig selv efter et stykke tid