Når du ringer 112 for at få hjælp til brand eller redning, så er det brandfolk fra en af det kommunale beredskabs 29 enheder landet over, der tænder de blå blink og kommer til undsætning. Det viser den netop offentliggjorte rapport ”Redningsberedskabet i tal 2023” at det kommunale beredskab gjorde 39.921 gange i 2023. Til sammenligning blev Beredskabsstyrelsen 292 gange indsat af de kommunale beredskaber som assistance.
Antallet af indsatser for de kommunale beredskaber lå i 2023 en smule lavere end niveauet for 2022, men på samme tid er mandetimeforbruget steget med ca. 2.000 timer. Der blev således brugt 219.227 mandtimer i det kommunale redningsberedskab til indsatser i 2023 – en stigning der primært skyldes, at klimarelaterede vejrhændelser fylder mere over hele landet. Trods det øgede pres leverer de kommunale beredskaber varen – tryghed tæt på – men spørgsmålet er, hvor længe elastikken holder.
Det er på tide, at danskernes beredskab, det kommunale beredskab, bliver opdateret på alle niveauer. De kommunale redningsberedskaber havde ifølge robusthedsanalysen fra 2019 som minimum 1.900 personer på vagt hver dag i deres respektive stationernes dækningsområde. Ved Beredskabsstyrelsen var der på samme tid vagtsat mindst 58 menige og 26 befalingsmænd, officerer og redningsspecialister, som det hedder når værnepligtige sidder klar til afgang i Beredskabsstyrelsens orange biler.
Selvom langt størstedelen af de beredskabsmæssige skarpe opgaver varetages af brandfolk, tyder meget på, at de kommunale beredskaber alligevel ikke toner klart frem på radaren hos embedsmænd og politikere, for alt imens forhandlingerne frem mod et nyt forlig på beredskabsområdet er i fuld gang med Beredskabsstyrelsen i inderkredsen, er det kommunale beredskab bænket på sidelinjen.
Niveauet skal hæves
I Danske Beredskaber ser vi det som et stort problem, at de kapaciteter, der direkte tager hånd om problemerne hvor de kan mærkes, tæt på danskerne, ikke tages med på råd, når rammerne for fremtidens beredskab etableres. Skal vi hæve niveauet i det danske beredskab, og det hører vi både fra KL og regeringen, at vi skal, så bør vi bygge videre på de kompetencer, der allerede er til stede, og ikke basere samfundssikkerheden på tilgang af flere værnepligtige og indkøb til lageret med watertubes.
Der er brug for et løft til de mænd og kvinder som har bevist, at de kan agere iskoldt, når flammerne raser i etageejendomme, eller familier sidder fastklemt i en bil. Brandfolk med specifik viden om og erfaring fra skarpe hændelser, der står klar til at gøre en forskel, hvis og når de store katastrofer indtræffer.
Vi sender ikke unge, uerfarne værnepligtige på skarpe missioner med militæret i Afghanistan eller Irak, og vi har ikke frivillige førstehjælpskursister til at køre ambulance. Vi skal heller ikke basere vores redningsberedskab på uerfarne unge værnepligtige specialister eller løst organiserede frivillige.
Der er behov for at sikre beredskabets kompetencer i forhold til nye og ændrede opgaver, og så skal beredskabet videreudvikles og opgraderes operativt, taktisk og i forhold til indsatsledelse og analyse kapacitet, og ja, det vil koste flere penge når rekrutteringen og fastholdelsen af personalet er en voksende udfordring, og når kravene til faglighed og robusthed i samfundssikkerhedens navn øges.
Aftalepartierne i forsvarsforliget forhandler lige nu et beredskabsforlig på plads, men de kommunale beredskabers 9.500 brandfolk er endnu ikke blevet taget med på råd. Vil politikerne have vished for, hvem der sikrer danskernes tryghed tæt på, så findes svaret i Redningsberedskabet i tal 2023, og ellers står det kommunale beredskab også klar til at komme forligspartierne til undsætning indenfor få minutter.
Af Jarl Vagn Hansen, formand Danske Beredskaber
