Hvem tager over, når sektorerne giver op?

23. februar 2024

I krig og krise skal alle sektorer kunne løse deres egne sektoropgaver, men det kræver sammenhængende opgaveløsning, hvis samfundet skal kunne fungere. Men den sammenhæng findes ikke i Danmark i 2024, lød budskabet fra chef for forsvarsakademiet, generalmajor Flemming Mathiasen i indledningen til KL’s temadag om samfundssikkerhed den 21. februar på Forsvarsakademiet. 

-Hvis man går 40 år tilbage, havde vi et totalforsvar, som var ned til mindste detalje. Meget er sket siden, og ting er enten gledet ud eller erstattet af ny tænkning, sagde generalmajor Flemming Mathiasen i sin indledning til temadagen. 

Og der er ifølge generalmajoren et stort behov for at der tages politisk stilling til niveauet for katastrofedækningen, for i krig og krise skal alle sektorer kunne løse deres egne sektoropgaver, og det kræver sammenhængende opgaveløsning i stor skala, hvilket ifølge generalmajoren ikke findes i dag. 

-Vi er vant til at arbejde sammen, men ikke i rammen af en krig, og ikke i rammen af en krise, der kan ramme samfundet meget, konkluderede Flemming Mathiasen. 

Samfundssikkerheden halter 

Det kan være meget svært at forudse de sikkerhedspolitiske rammer for det danske forsvar frem mod 2035, hvilket har været opgaven for den sikkerhedspolitiske analysegruppe Michael Zilmer-Johns har stået i spidsen for, men også på den civile front hersker usikkerheden.

”Der kan dog ikke være tvivl om, at Kongeriget Danmark i de kommende år vil stå over for væsentligt skærpede trusler – først og fremmest fra Rusland – som vil kræve omfattende investeringer i forsvaret og et større fokus på vores civile samfundssikkerhed.”   

Sådan lød det i indledningen på den sikkerhedspolitiske rapport ”Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035”, der blev offentliggjort i 2022 under ledelse af Michael Zilmer-Johns som formand for analysegruppen, og på temadagen om samfundssikkerhed, gjorde den tidligere ambassadør det meget klart, at truslen mod det civile Danmark bestemt ikke er blevet mindre siden regeringen bestilte rapporten om forsvarets aktuelle tilstand tilbage i 2020. 

-Vi står i dag med samfund, som er meget sårbare, hvor vi dels har en stigende militær trussel og en stigende mulighed for en reel militær konfrontation, fortalte Michael Zilmer-Johns.

Sårbart samfund
Men selvom fjendebilledet kan ligne en tilbagevenden til Den kolde krig, så mener Michael Zilmer-Johns ikke at vejen frem er en tilbagevenden til tilstande med etablering af beskyttelsesrum og udlevering af jodtabletter, for krigsførelsen i dag er i langt højere grad målrettet den digitale infrastruktur, og vi har ikke lang tid at forberede os i, for den hybride krig er begyndt. 

– Vores digitale samfund er skrøbelige i forhold til angreb på vores strømforsyning – og vi kan ikke tage strømmen for givet, forklarede Michael Zilmer-Johns som et eksempel på dansk sårbarhed. 

Men planlægningen for at imødegå det aktuelle nye og skræmmende trusselsbillede går ifølge Michael Zilmer-Johns alt, alt for langsomt, og han mener, der bør være særlig fokus på digital og fysisk infrastruktur, for uden strøm og mobilnetværk har et moderne samfund det svært.  

-Vi skal se på, hvordan vi får samfundet til at fungere, hvis nogle af de centrale værktøjer ikke længere virker. Brandvæsnet har en plan i forhold til hvis mobilnettet falder sammen, men det har man bestemt ikke alle vegne. Vi skal have et så retvisende trusselsbillede som muligt; en analyse af sårbarheden i samfundet på tværs af alle sektorer, og en strategi for samfundssikkerhed.  

Vi har i Danmark, ifølge Michael Zilmer-Johns, et godt overblik over truslen, men vi har slet ikke overblik over vores sårbarheder, og han kaldte det for absurd, at vi ikke allerede har en strategi for samfundssikkerhed, som går på tværs af sektorerne i Danmark.  

På det politiske niveau efterlyser Michael Zilmer-Johns en reorganisering af regeringens sikkerhedsudvalg, og det skal gå hurtigt, for mens ministerierne, ifølge Michael Zilmer-Johns, kæmper fra hus til hus for ikke at afgive noget fra sit ressortområde, så er andre i fuld gang med at analysere, hvor et angreb på det danske civilsamfund kan gøre mest skade.  

-Vores modstandere, de store statslige modstandere, har et større overblik over vores sårbarheder, end vi selv har, lød den dystre melding fra Michael Zilmer Johns, som mener, det er vigtigt med en central styring af, hvordan en sårbarhedsanalyse skal se ud.  

Og for hans skyld kan langt det meste af kriseberedskabet gøres offentligt, for i de enkelte sektorer er man fuldt klar over, hvor sårbarhederne er. Men det går for langsomt, for med den nuværende sektoropdeling er problemet ifølge Michael Zilmer-Johns ”hjemløst”, og vi er i Danmark ikke gode til at planlægge forberedelse og forebyggelse, og det er et problem, når katastrofen en dag rammer.  

-Du kan ikke forberede enhver krise, men jo bedre du forbereder, jo bedre kan man håndtere en krise. 

Fra brandvæsen til beredskab 

I Hovedstadens Beredskab er beredskabsdirektør Jakob Vedsted Andersen ansvarlig for at beredskabet kan levere civil sikkerhed til samlet 1 mio. borgere i København, Albertslund, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Glostrup, Hvidovre og Rødovre, og han er fuldt bevidst om, at der er behov for en central funktion, der kan tage et overordnet ansvar, hvis katastrofen rammer. 

Bliver han i dag spurgt om, hvad Hovedstadens Beredskab har behov for, for at kunne håndtere katastrofer, der rammer på tværs af sektorer, så må han melde pas. Derfor mener han, at det er på høje tid, at det bliver analyseret, hvad beredskabet kan og skal udføre af opgaver i krisetid. 

– Hvad gør man, hvis der går 14 dage før strømmen, kommer tilbage? Alle mine advarselslamper er tændte, fortalte Jakob Vedsted Andersen som uddybede, at Hovedstadens Beredskab har samlet alle Hovedstadens Beredskabs borgmestre og beredskaber for at tale planlægning af fremtidige opgaver for beredskabet, ikke bare i morgen, men måske i forhold til scenarier, der kan opstå om ti år. 

Ifølge Jakob Vedsted Andersen bliver vi nødt til at se de borgernære beredskaber i sammenhæng med det, der sker, når der sker noget uventet i vores samfund. For under normale omstændigheder har vi en god funktionskapacitet, men på et tidspunkt rammer noget vores samfund, som kommer til at påvirke det kommunale beredskabs funktionskapacitet.  

-Når vi bliver ramt af en hændelse, så falder vores evne til at levere de planlagte ydelser. Medmindre vi har beredskabet på plads. Når jeg sidder ude lokalt og kigger på det her, så er det ikke lokalt initieret. Men vi skal forholde os til det lokalt, og derfor kræves der et samspil mellem staten og kommunerne. Vi bliver nødt til at handle nu, vi bliver nødt til at se på, hvem der fastsætter forsikringspræmien.
 lød budskabet til især statens repræsentanter på temadagen fra Jakob Vedsted Andersen.  

Vigtig forventningsafstemning 

Birgit S. Hansen, socialdemokratisk borgmester i Frederikshavn Kommune og formand for KL’s Miljø- og Klima-udvalg erklærede sig helt enig i, at der er nogen i staten, der skal tage styringen af hele landet, når katastrofen rammer, eller hvis infrastrukturen bryder sammen.

Birgit S. Hansen bedyrede, at kommunerne, der har den borgernære kontakt, ikke vil stå uforberedte, når borgerne ringer i en katastrofesituation, og derfor efterspurgte borgmesteren på mødet en forventningsafstemning i forhold til, hvad det er for et niveau der forventes af kommunerne og de kommunale beredskaber i forbindelse med sikringen af den nationale samfundssikkerhed. 

-Der er nye trusler og opgaver, der skal italesættes og håndteres af det borgernære beredskab. Det skal staten komme ud af busken og erkende. Vi vil i kommunerne gerne i dialog med Christiansborg, så vi ved, hvad der fra politisk hold forventes af kommuner og beredskaber, lød det fra Birgit S. Hansen, der som borgmester selv er næstformand i bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab, der opretholder det civile beredskab i 11 nordjyske kommuner. 

Kompleks udfordring
Som repræsentant for politikerne på Christiansborg svarede Christian Friis Bach, folketingsmedlem og forsvarsordfører for Det Radikale Venstre, at det er en kompleks udfordring de kommunale beredskaber står overfor, og at det er en udfordring der er fuld fokus på i forligskredsen bag forsvarsforliget. 

Christian Friis Bach medgav, at der i dag mangler en plan for den samlede samfundssikkerhed, og selv foreslog han, at der med fordel kan udpeges et nationalt sikkerhedsråd under ledelse af Statsministeren.  

-Som kan samle trådene. Som kan sikre den sammenhæng, som vi har hørt om. Som kan skabe den sammenhæng mellem stat og kommuner, som skal til, lød det fra Christian Friis Bach. 

Men selvom deltagerne på temadagen om samfundssikkerhed gerne så der kom politisk handling på Christiansborg med det samme, så lød meldingen fra Christian Friis Bach, at det først var planen at forligskredsen skal behandle beredskabsområdet til efteråret, når en ny aftale på forsvarsområdet formentlig er faldet på plads. 

Mangler politikerne et stærkt fundament at træffe sine beslutninger på i forhold til opretholdelsen af samfundssikkerheden, så meldte Michael Zilmer-Johns på mødet klart ud til Christian Friis Bach, at han er klar til at forestå opgaven, hvis regeringen ønsker at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på samfundssikkerheden og dermed det civile beredskabs rolle frem mod 2035.

Af Jakob Tilma, Danske Beredskaber

Relaterede nyheder

Nordiske Studiedage foregik i 2025 i Oslo, og herunder kan du læse Sune Andersen (Østjyllands Beredskab) og Lars Robetjes (Roskilde Brandvæsen) udbytte fra turen. Turen begyndte med et besøg på den nyopførte hovedbrandstation i Oslo – et imponerende byggeri beliggende helt ned til molen. Stationen fremstod både moderne og gennemtænkt i sin indretning, tydeligt designet […]

Redningsberedskabsprisen 2025 blev den 3. oktober tildelt fem brandfolk – en indsatsleder fra Beredskab Fyn og fire deltidsfolk fra Falck Danmark i Glamsberg bestående af en holdleder og tre brandmænd. Sidst på eftermiddagen den 26. november 2024 styrtede flere personer mere end 20 meter ned i en betonsilo, da konstruktionen kollapsede under støbningen af et […]

Den 1. oktober var Kokkedal Skole omdannet til en læringsplads for ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen. som besøgte skolen for at sætte fokus på den landsdækkende brandforebyggelsesuge, der hvert år finder sted i uge 40. For ministeren er det vigtigt, at børnene ved hvad de skal gøre, hvis brande opstår. -Det er […]

De kommunale beredskaber skal kunne følge med i udrulningen af grønne energiløsninger, der lige nu løber rigtigt stærkt runde i landet, og derfor har Netværk Operativ den 30. september og 1. oktober fokus på netop de udfordringer, den grønne omstilling giver i beredskabet. Det er vigtigt, at brandfolk kan håndtere alt fra solceller på tagene, […]

Elever på Kokkedal Skole får én på opleveren, når de får besøg af Nordsjællands Brandvæsen og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab – og lærer side om side med brandfolk og unge kadetter at redde liv. Onsdag den 1. oktober bliver Kokkedal Skole omdannet til en kombination af klasselokale og brandøvelsesplads, når minister for samfundssikkerhed og […]

Danske Beredskaber var den 22. og 23. september på studietur i Irland hos kolleger og myndigheder – og der var meget inspiration at hente for de 25 danske delegerede. Siden New York blev angrebet af terrorister den 11. september 2001 har Irland haft forberedelse i forhold til nationale kriser højt på dagsordenen, og i starten […]

Krig slider på redningsberedskabet, så hos Danske Beredskaber har man for tredje gang sendt redningsudstyr til Ukraine, og nu tilbydes de hårdt prøvede brandfolk også et afbræk fra krigen. Mere end 100 brandfolk har siden fuld-skalakrigen i Ukraine begyndte den 25. februar 2022 mistet livet, og mere end 430 brandfolk er kommet til skade under […]

Krig og anslag mod kritisk infrastruktur som broer, kraftværker og transformatorstationer kræver masser af reservedele og forberedelse – og det er ikke et ansvar for forsvaret, men for hele samfundet, og der er behov for, at hele Danmark oprustes til de trusler, vi får står overfor.   Ressourcerne til at analysere scenarier, planlægge indsatser og […]

”Engang kunne jeg tage hjem fra en brand og lægge mig direkte på hovedpuden. Der var street credit i, at en branddragt lugtede af brand”. Sådan fortæller Michael Nielsen om sine første år som brandmand. Siden er der heldigvis sket en stor udvikling i brandvæsnet, og der er kommet øget fokus på den ”rene brandmand” […]

En ny analyse fra Beredskab Øst viser, at halvdelen af parkeringsanlæggene i dækningsområdet mangler sprinkling. Ifølge DBI understreger det behovet for strengere krav om sprinkling, som har været anbefalingen siden 2022. Sidste år oplevede Beredskab Øst en voldsom brand i et parkeringsanlæg i Ballerup. Beredskabet var hurtigt fremme og begyndte slukningsindsatsen – alligevel udbrændte fem […]

Gennem et termisk kamera ser røgdykkeren Sune Nikolajsen flere gange ilden flamme op og genantænde den brændende sofa. Det viser sig at en robotstøvsuger har sat ild til lejligheden, hvor en ung familie kun med nød og næppe slipper ud med livet i behold. Den 19. februar ligger Sune Nikolajsen og sover på sin 24-timers […]

Den 2. september var Danske Beredskabers formand Jarl Vagn Hansen for første gang på besøg hos Beredskabsstyrelsens nye direktør, Kenneth Pedersen. Mødet fandt sted på Kenneth Pedersens kontor på Datavej i Birkerød, og Jarl Vagn Hansen glæder sig over, at der nu kan blive etableret et fast ståsted og en fælles retning for udviklingen af […]

300 unge, instruktører og frivillige deltog i juli måned til Unge i Beredskabets sommertræf i Tinglev på Beredskabsstyrelsens Center for uddannelse ’Én passion – 1000 muligheder’ var teamet for sommertræffet 2025, der både bød på forskellige beredskabsfaglige workshops og et døgn med en feltration. Et tema, der fungerede godt for de unge, og en dagsorden […]

Med finanslovforslaget for 2026 vil regeringen skabe “en bedre og tryggere hverdag for danskerne”. Ifølge Regeringens finanslovsudspil præsenteret den 29. august er Danmark et “robust og sikkert samfund, hvor beredskabet står klar, når kriserne rammer. ” Men risici og truslerne er alvorlige og komplekse, med baggrund i den den skærpede sikkerhedspolitiske situation i Europa og […]

En ny opgørelse fra Eurostat efterlader igen Danmark på sidstepladsen som det billigste redningsberedskab i Europa. Eurostat har den 26. august udgivet sin årlige rapport om hvor mange penge de medlemslandene bruger på civile redningstjenester på tværs af EU, og her er Danmark med et budget til civilt beredskab på 219 mio Euro, eller godt […]

Hos Naturstyrelsen Nordsjælland har man i 2025 fjernet brandfarligt materiale og opgraderet bålpladserne ved shelters i skovene for at mindske brandfaren. Løvblæsere, river og græstrimmere er siden forårets første varme dage brugt flittigt på Naturstyrelsen Nordsjællands skovarealer, hvor henkastede cigaretskod og bål havde startet små naturbrande i blade og græs, og den forebyggende indsats har […]

Brandfareindekset har flere steder i landet ramt kategorien ”Høj”, og med udsigt til flere varme dage i kalenderen opfordrer Danske Beredskaber til at  nyde sensommeren med omtanke. August er traditionelt årets travleste måned for de kommunale beredskaber, og med masser af sommer og sol i dagene foran os, opfordrer Danske Beredskaber nu alle der knokler […]

Brand- og Redningskonferencen den 16. september i Middelfart fokuserer på seniorlivet for brandmænd og reddere, og så kan der hentes inspiration til at bruge adfærdsdesign i redningsarbejdet. I 2025 fokuserer Brand- og Redningskonferencen fra morgenstunden på det gode seniorarbejdsliv i brand- og redningsbranchen efterfulgt af et oplæg om en større hændelse set ud fra et […]

Hos Danske Beredskaber oplever man stadig oftere at brande startet af ukrudtsbrændere ender med at brænde huset ned, og specielt august måned er travl for brandvæsenet, når havefolket tænder op i flammekasteren for at få has på de grønne spirer.  August måned er én af de travleste måneder på året for havefolket når ukrudtet langs […]

Den 16. august mødes politikere, civilsamfundets aktører og Danske Beredskaber til Sirenetræf 2025 i Hundested for at tale om, hvordan vi sikrer og udbygger et stærkt civilt beredskab i Danmark.  Rapporten ”Samfundssikkerhed i Danmark fra center for militære studier konkluderede i 2022, at ”Samfundssikkerhed og et robust og sikkert samfund primært skabes nedefra, gennem ansvarsfølelse […]

Nye uddannelser skal klæde de kommunale redningsberedskaber på til fremtidens brandforebyggende opgaver. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og Beredskabsstyrelsen vil i tæt samarbejde med de kommunale redningsberedskaber revidere de brandtekniske uddannelser. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt af ministeriet den 16. juli 2025. Revisionen skal bl.a. opdatere og højne kompetenceniveauet på det brandforebyggende område og […]

Den 3. august afholder Beredskab & Sikkerhed, Falck, Forsvaret, Politiet, og Præhospitalet en actiondag for Hjerteforeningens Børneklub, hvor hjertesyge børn i alderen 6-13 år både kan få bamsen tilset af en paramediciner og være brandmand for en dag. Brandmandsdagen er en actiondag for Hjerteforeningens Børneklub, og den 3. august er det 11. gang redningsberedskabet rykker ud […]

Udenfor staten og kommunerne findes store kræfter, som under en krise kan gøre en forskel, men der er behov for struktur, penge og kompetenceafklaring, hvis de frivilliges gode intentioner skal omdannes til akutte indsatser i samarbejde med de civile beredskaber. Der mangler et formelt bindeled mellem redningsberedskaberne og civilsamfundets organisationer og frivillige – og her […]

Det kommunale redningsberedskab kørte i 2024 ud på indsatser 38.516 gange, et lille fald i forhold til året før, i et år præget af få vejrhændelser og nedgang i antallet af brande. 595 gange assisterede de kommunale beredskaber hinanden, imens Beredskabsstyrelsen 212 gange blev tilkaldt som assistance af det kommunale beredskab eller andre kommunale rekvirenter. […]

Få nyhedsbrev i indbakken

Tilmeld dig Danske Beredskabers nyhedsbrev
0U2A0104