Ministeriet for samfundssikkerhed og beredskab har dumpet sin opgave, for der mangler et nationalt fokus, der kan samle beredskabet, lød det under Danske Beredskabers debat på Folkemødet fra Carsten Bach, beredskabsordfører i Liberal Alliance.
Danske Beredskaber var på Folkemødet 2026 vært for debatten “Taktskiftet i redningsberedskabet er igang”, hvor et panel debatterede beredskabets tilstand og fremtid, og på skibet Hjortø gik bølgerne højt, når panelets deltagere skulle vurdere, om den afgåede regering havde formået at robustgøre det civile beredskab i Danmark.
For at totalberedskab skal give mening, er der behov for tværgående minimumskrav til beredskabsniveau på tværs af sektorer og aktører, og niveauet skal kontrolleres, det skal øves, og der skal indføres en strategisk ramme for hvad der skal ske, hvis en sektor ikke leverer.
Sådan lød det samstemmende fra Danske Beredskaber formand Jarl Vagn Hansen og Lone Loklindt, Formand for KL’s Udvalg for Kultur, Erhverv og Samfundssikkerhed imens Carsten Bach, beredskabsordfører for Liberal Alliance var mere udtalt i forhold til hvor stort efterslæbet er på beredskabets område efter Danmark nu snart i to år har haft en minister med det samlende ansvar for beredskab og samfundssikkerhed i Danmark.
-Ministeriet for samfundssikkerhed og beredskab er dumpet. Der mangler et nationalt fokus, der kan samle beredskabet, lød det fra Carsten Bach
I februar 2026 præsenterede et ekspertpanel ti anbefalinger til en robustgørelse af redningsberedskabet i Danmark. Det skete i rapporten ‘Taktskifte for Danmarks redningsberedskab’, og nu venter opgaven med at udvikle og udbygge redningsberedskabet – både praktisk og politisk.
-Det er spidsen af velfærdsservice, hvor det i sidste ende gør ondt på borgerne, der skal prioriteres først og fremmest. KL og Regeringen skal finde nogle penge til det. Men der skal også opprioriteres i den ministerielle konstruktion – der er nødt til at blive afsat ressourcer, også til Beredskabsstyrelsen, lød det fra Carsten Bach.
En opgradering af det civile beredskab kommer med en pris og en stor arbejdsbyrde ude i kommunerne, hvor der er fuld gang i mange beredskabsmæssige tiltag, men også hos KL savner man et nationalt fokus.
-Skal vi have et totalberedskab, så skal vi have klare udmeldinger fra statsligt hold. Lige nu er det meget uklart. Man har mange steder lavet aftaler med virksomheder, men vi er nødt til at have en melding på, hvad det er vi som minimum skal levere, fortalte Lone Loklindt
Og hos KL er man meget tydelige omkring, at bliver der indført minimumskrav, så kommer det med en pris, og pengene skal findes gennem en drøftelse med regeringen om retningen, og om hvilke opgaver, der skal løses af kommunerne.
-Den sikkerhedsmæssige situation påvirker os også meget ude i kommunerne. Vi har bare kørt derudaf, og nu er vi nødt til at standse op og se på, hvad det har gjort for vores sårbarbed, lød det fra Lone Loklindt som mener at opgaveløsningen i tilfælde af kriser er for sektoropdelt.
-Vi bliver nødt til at være meget mere skarpe på, hvordan kan vi hjælpes ad – og hvordan kan vi samarbejde på tværs? Vi skal have sektoransvar plus noget tværgående – og det kalder på opkvalificering af uddannelse, og klarhed over hvad er det for et serviceniveau, vi forventes at kunne levere i kommunerne.
Når sektoransvaret svigter
Redningsberedskabets kapacitet i opgaveløsningen skal løftes, og et af de punkter, der anbefales som en af løsningerne på det er i ”Taktskifte for Danmarks redningsberedskab” er indførelsen af regionale operationscentre og at der sker et større samarbejde på tværs af redningsberedskaberne i Danmark. I de 98 danske kommuner har man siden januar i år haft en National Assistanceaftale, der betyder at materiel og mandskab i de kommunale beredskaber kan forskydes rundt i landet, og så har man også oprettet regionale operationscentre, der står for at koordinere indsatsen og skabe overblik ved større hændelser.
Men selvom taktskiftet ifølge Jarl Vagn Hansen og Danske Beredskaber er kommet godt i gang, så kræver samfundsudviklingen og det aktuelle trusselsniveau mere af redningsberedskabet, end det kan levere, hvis vi ser bare en smule ud i fremtiden.
-Vi har ufaglærte folk i front – de skal kunne håndtere alle typer hændelser. Borgerne ringer 1-1-2 – og vi kommer og løser det. De har en opfattelse af, at vi kan være bagstopper på stort set alt – men det er ikke virkeligheden, forklarede Jarl Vagn Hansen.
Ligesom KL efterlyser Danske Beredskaber en tværgående funktion, der samler trådene, når sektoransvaret svigter – og den funktion er endnu ikke blevet anvist af ministeriet for samfundssikkerhed og beredskab, lød det fra Jarl Vagn Hansen, som ser redningsberedskabet som kernen i totalberedskabet – dem der leverer trygheden tæt på danskerne.
– Man er nødt til at have en regering, der siger, hvilket niveau man skal planlægge efter – i alle sektorer. Beredskabsloven siger, at vi (det kommunale redningsberedskab. red) har civilbeskyttelsen, hvis vi har krise og krig. Men hvis en sektor ikke kan klare opgaven – hvem ringer man så til? I virkeligheden så ringer man til kommunen eller andre myndigheder.
Totalberedskab skal øves
KL har i foråret fremlagt 10 gode råd til en udvikling af et totalberedskab ude i kommunerne, for hvis krisen rammer, så står kommunerne i første række for at sørge for, at danskernes hverdag stadig fungerer, selvom strøm, vand eller it svigter. Og der venter ifølge KL et stort arbejde med at få flere perspektiver ind end det traditionelle redningsberedskabsmæssige arbejde i kommunerne – for selvom redningsberedskabet ofte er kernen i beredskabet, så skal mange aktører kunne arbejde tæt sammen under større samfundskriser.
-Redningsberedskaberne er utrolig centrale for kommunerne, og de arbejder tæt sammen med forsyningsselskaberne. Vi bliver meget mere robuste (via øvelser), fordi vi ved hvem hinanden er, og hvad vi kan; hvad der er værd at beskytte i tilfælde af en krise. Det er et område, hvor vi har et kæmpe efterslæb og derfor er nødt til at gøre meget på en gang, forklarede Lone Loklindt.
Carsten Bach efterspurgte mere kommunikation og tydelighed fra myndighedernes side om, hvad der vil kunne ramme os som samfund, og en tydelighed omkring, hvad man kan forvente af totalberedskabet på alle niveauer i samfundet.
-Den danske befolkning skal helt visuelt kunne se, høre og mærke at der er situationer, vi er nødt til at være forberedt på. Vi kommunikerer alt for lidt om forsvar, beredskab og samfundssikkerhed som helhed, lød det fra Carsten Bach.
Liberal Alliances beredskabsordfører mener, at store nationale øvelser vil kunne have stor mediemæssig effekt, samtidig med at storskalaøvelser vil åbne befolkningens øjne for at det er vigtigt at få lagt beredskabsplaner for, hvis det værste skulle ske. Og regeringen skal tage ansvaret på sig i et samarbejde med resten af Folketinget.
Men en ny beredskabsaftale kan være langt væk, for siden Torsten Schack Pedersen i februar præsenterede en smal beredskabsaftale, der tog hånd om få, akutte problemer på beredskabs og samfundssikkerhedens område, så er der intet sket.
– Der findes ikke en forligskreds – vi starter op fra et blankt stykke papir. Det bliver interessant om den nye regering vil prioritere det her. Vi vil i LA finde de midler der skal til – 3,5 procent til forsvaret og 1,5 til beredskab og samfundssikkerhed. Angående forsvaret ved vi, hvad vi skal fra NATO – de 1,5 procent skal vi opfinde, lød konklusionen fra Carsten Bach.
Skal redningsberedskabet bidrage til et effektivt totalberedskab skal materiellet opdateres og i nogle tilfælde udskiftes, og personalet skal uddannes – så der er ifølge Danske Beredskaber behov for at man får omsat ekspertpanelets anbefalinger til konkrete, varige initiativer.
-Jeg er spændt på, hvordan Christiansborg vil tage rapporten ned og omsætte den til noget konkret. Den anviser noget konkret, der kan gennemføres hurtigt – og det koster nogle penge, konstaterede Jarl Vagn Hansen.
Herunder kan du se de ti anbefalinger fra ekspertpanelet – og nederst i artiklen finder du et link til hele rapporten “Taktskifte for Danmarks redningsberedskab”.
Af Jakob Tilma, jti@danskeberedskaber.dk – tekst, billede og citater må benyttes frit ved angivelse af kilde: Danske Beredskaber.
Taktskifte for Danmarks redningsberedskab
“Redningsberedskabet er en central del af Danmarks beredskab, og det skal styrkes til mødet med fremtidens udfordringer. Vi har i udgangspunktet et godt redningsberedskab, men verden forandrer sig hurtigere og voldsommere, end vi er vant til.Derfor er vi nødt til at udvikle et mere robust, effektivt og skalérbart redningsberedskab.Der er mange gode eksempler på lokale løsninger, der fungerer godt i dag.Tilgangen fra disse eksempler kan udbredes til hele Danmarks samlede redningsberedskab.
Målet er, at det samlede redningsberedskab baseres på robuste lokale redningsberedskaber, som i samspil med specialiserede nationale forstærkningsressourcer kan indsættes ved lokale, regionale og nationale beredskabshændelser.”
Ekspertpanelets 10 anbefalinger
Robust
- Fælles planlægningsgrundlag
- Klare krav til kapaciteter og kompetencer
- Ambitiøst og uafhængigt tilsyn
Effektivt
- Regional planlægning og koordination
- Regionale operationscentre
- Færre og større redningsberedskaber
Skalerbart
- Fælles beredskabsniveauer
- Nationalt situationsoverblik
- Revision af beredskabsloven
Fagligt Fundament
- Kompetenceløft og karriereveje
Læs ekspertpanelets anbefalinger
