Formandens beretning om foreningens virksomhed i beretningsåret 2024-2025

Kære alle

Velkommen til den årlige generalforsamling i Danske Beredskaber.

Den seneste generalforsamling blev afholdt i Aalborg i september måned, hvorefter bestyrelsen fik følgende sammensætning:

• Formand Jarl V. Hansen
• Næstformand Lars Robétjé
• Sekretær Claus Bo Nielsen
• Kasserer Diana Sørensen
• Bestyrelsesmedlem Jakob Vedsted Andersen
• Bestyrelsessuppleant Kim Wemmelund

Tak til bestyrelsen for et godt samarbejde igennem det seneste år.

Med indledningen til denne beretning, kommer jeg til at tænke på Peter Mogensen & Michael Kristiansen fra TV2 News programmet tirsdagsanalysen, hvor særligt Peter Mogensen ofte bruger en vending, noget i retning af, ”tak for denne uge, det har været en hel vild uge, men det gode er, at næste uge bliver endnu vildere”.

Lidt på samme måde kan vi se tilbage på det seneste foreningssår i Danske Beredskaber og ikke mindst dansk beredskab generelt set.

Da statsminister Mette Frederiksen åbnede dette folketingsår 2024/2025, med Statsministerens åbningstale, blev der medtaget en passus om beredskab. Her er hvad der blev sagt:

”Vi mennesker er en del af naturen. Skoven og dyrene, luften og vandet – er ikke noget uden for os, men derimod grundlaget for hele vores egen eksistens. 

Naturen er også en voldsom kraft, og har altid været det. 

I november 1872 blev blandt andet Sjælland, Lolland og Falster ramt af en stormflod. 

Øer forsvandt. Diger blev brudt. Mennesker og husdyr omkom.

Jernbanen var oversvømmet, og telegrafen blæst omkuld, så det var svært at bede om hjælp fra resten af landet. Der gik tid, før andre forstod, hvor slemt det stod til. 

Mere end hundrede år senere ramte en orkan hele Danmark.

På Rømø blev vindstødene målt til 51 meter i sekundet inden vindmåleren blæste omkuld. Orkanen var en af de mest ødelæggende i vores land nogensinde. 

Jeg tror, at vi er mange, som husker, hvor vi var 3. december 1999. 

Ikke mindst alle jer, der havde en travl nat og travle dage med at hjælpe borgerne og rydde op efter ødelæggelserne: politi, brandfolk, Falckreddere, værnepligtige, frivillige. 

I 1872 var de nødstedte overladt til naboers hjælpsomhed og vovemod. Eller bare sig selv og skæbnen. 

I 1999 havde vi heldigvis et helt andet samfund og et udbygget beredskab. 

Men har vi også et bedre beredskab i 2024 end i 1999? 

Det bør vi prioritere at få. For verden har ændret sig. 

Tag bare de seneste år:

Krig i Europa. En pandemi. Vildt vejr. Lige nu blandt andet i Vejle.

En skærpet hybrid trussel mod Danmark.

Det moderne samfund er sårbart. 

Farerne er blevet flere og meget forskellige. 

Da corona’en ramte, havde vi hverken vacciner eller masker til at beskytte de gamle og syge. Da krigen ramte, havde Europa rustet ned, mens russerne havde bygget hæren op. 

Vi må ikke igen lade os overraske. 

Det er sund fornuft at være klar til at hjælpe sig selv og hinanden. 

Selvfølgelig sætter det tanker i gang. Når man skal købe vanddunke og FM-radio. Og handle mad, så man kan klare sig. For eksempel makrel i tomat. 

Det er mange år siden, vi sidst har skullet forholde os til den slags. De fleste af os har aldrig prøvet det, men det skal vi nu. 

Vi skal ruste os hver især og som samfund. 

Derfor har vi oprettet et nyt, selvstændigt Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab, som får det koordinerende ansvar for krisestyring og forsyningssikkerhed. 

I en urolig verden skal Danmark være bedre rustet.”

 

Statsministerens åbningstalen kom i halen på sidste års økonomiaftale, hvor sidste afsnit omhandlende beredskabet, og jeg citerer fra aftale teksten:

”Et styrket og sammenhængende beredskab (hed overskriften på afsnittet i aftale teksten):

Danmark står overfor et komplekst trusselsbillede, der har skiftet karakter. Trusler fra nye områder er taget til, for eksempel inden for cyber- og hybridskrigsførelse og afledte konsekvenser fra klimakrisen. Det stiller nye og større krav til redningsberedskaberne. Det er vigtigt for regeringen og KL, at det danske beredskab er godt rustet til at modstå de nye trusler for at understøtte et trygt og sikkert samfund. 

KL noterer sig, at aftalepartierne i forsvarsforliget har aftalt, at der hurtigst muligt i 2024 skal indgås en aftale, der styrker det danske beredskab. Regeringen vil i forhandlingerne om en aftale på beredskabsområdet være opmærksomme på sammenhængen mellem det statslige og kommunale beredskab.”

Så jeg forstår godt, at der var forventninger til en beredskabsaftale, for der er nok at tage fat på, som også man mere end politisk havde indikeret.

Beredskabsaftalen kom ikke i 2024, men i år, i januar 2025. ”En fin lille aftale” – var der flere som udtrykte efterfølgende.

Jeg skal ikke her i min beretning gennemgå alle elementerne i aftalen, som I allerede kender. Men dog alligevel – 5 indsatsområder: 1) akutpakke 2) klimamateriel og øget operativ kapacitet 3) flere øvelser og uddannelser 4) styrket borgernær kommunikation og rådgivning 5) strategisk indsats for at styrke cybersikkerhed og modstandsdygtige enheder.

Under hvert indsatsområde igangsættes en række konkrete initiativer. Som vi alle ved, så giver ingen af disse initiativer konkrete effekter i forhold til det kommunale redningsberedskab.

I Forsvaret tales der om at styrke kampkraften – nu.

Jeg kunne godt have ønsket mig konkrete initiativer til at styrke kampkraften i hele redningsberedskabet.

Men der er – set med kommunale briller – lyspunkter i aftalen. En faglig analyse – som kan medvirke til at det samlede beredskab bliver dimensioneret til fremtiden. Et initiativ som skal sikre beslutningsgrundlaget for en kommende erhvervsrettet uddannelse som brandmand til vores fuldtidsansatte brandfolk. Men også at Beredskabsstyrelsen får tilført ekstra materiel- og personelressourcer, som også set lidt udefra, virker ganske fornuftigt. Desværre bliver initiativet med flere og større øvelser svært at gennemføre i praksis, da den kommunale komponent, som står med det operative føringsansvar, slet og ret ikke har flere ressourcer til at gennemføre øvelser eller uddannelse, – altså med mindre det tages fra andre velfærdsområder i kommunerne.

At opgradere og sikre, at ventetiderne på holdleder- og indsatslederuddannelsen bortskaffes, er naturligvis velkomment, men, at vi igennem efterhånden mange år, har måtte leve med ventetider på 1 år eller mere, har slet ikke været tilfredsstillende.

På bagkant af beredskabsaftalen, besluttede aftalepartierne sig for en afskaffelse af 5 minutter afgangstidskravet fra brandstationerne.

Det er i sig selv ikke en forbedring at brandkøretøjet forlader stationen senere end 5 minutter, men det er i realiteternes verden bedre end alternativet, nemlig at brandkøretøjet slet ikke afgik, og måtte afgå fra nabobrandstationen.

Så initiativet hilser jeg velkomment, men det er alene at opfatte, som en levetidsforlængelse af deltidsbrandmandsmodellen. En model, som igennem mange år, at har sikret et fintmasket net af brandstationer i hele Danmark. Brandstationen som det lokale. Det tryghedsskabende. Det livreddende. Det skal vi naturligvis værne om, så længe vi kan.

Men det taler så samtidigt ind i et dilemma. Kravet til yderligere professionalisering af vores fag. Omverdens krav og forventninger til vores fagprofession.

Jeg tror i bund og grund ikke det er noget den enkelte borger tænker på; ”er brandvæsnet nu professionelt nok? Kan brandvæsnet håndtere en brand i mit nye lejlighedskompleks? Tilliden til myndighederne i Danmark er normalvis tårnhøje, så måske derfor tænker den enkelte borger ikke nærmer over dette?

Men de seneste 10 års tid, har vi set udviklingen i samfundet, tegner konturerne til fremtidens krav, og dermed udfordringer for redningsberedskabet. Krav som er her nu.

Den grønne omstilling er godt. Men er vi alle godt rustede og uddannede til håndtering af brande og ulykker med batteridrevne biler? Er vi alle godt rustede og uddannede til håndtering af brande i BESS anlæg? Er vi alle godt rustede og uddannede til brande i lithum-ion batterier? Er vi alle godt rustede og uddannede til brande i solcelleanlæg? Er vi alle godt rustede og uddannede til brande i PtX anlæg? Er vi alle godt rustede og uddannede til brande i større brandfarlige oplag?

Byggeriet tager nye former og højder, og bygges i bæredygtige materialer. Er vi alle godt rustede og uddannende til håndtering af brande i højhuse? Er vi alle godt rustede og uddannede til håndtering af brande i store og dybde bygninger? Er vi alle godt rustede og uddannende til brugen af nye alternative og grønne byggematerialer? Er vi alle godt rustede og uddannede til brugen af aktive brandsikringsmuligheder?

Jeg kan godt svare, det er vi ikke.

Nogle ting kan endda være svære at se, når man selv står midt i udviklingen. For nyligt så jeg en lille reklamefilm fra 1950’erne i USA. Tydeligvis en flot produceret reklamefilm, flot speak, flot underlægningsmusik, flotte billeder af effektivitet og fremskridt. Man måtte forstå, at fremskridtet var her nu, udviklingen var her nu. Det var en reklame for vandrør eller vandledninger, som skulle bruges til den hastige udvikling af samfundet i 1950’erne og samtidigt stod 1960’erne for døren. Man havde fundet et fantastisk materiale at konstruere vandrørene med. Asbestfibre. Herefter zoomer reklamefilmen ind på disse flotte fibre i mikroskop, og firmaet perspektiverer materialets fordele til andre produkter hvor det bliver anvendt. Fremtiden var begyndt.

I dag ved vi godt hvad ulempen var ved asbest fibre.

Udviklingen går stærkt.

Desværre ikke så stærkt, når vi ser på, hvordan vi ruster vores kollegaer bedst muligt, til at honorerer samfundets forventninger til os.

Der er opstået et kompetencegab, som jeg ikke bryder mig om. Vores indsats har nemlig betydning for vores evne til at redde liv, men også vores egne til at beskytte vores eget liv under indsats.

Vi har fået et nyt ministerie. Ministeriet for Samfundssikkerhed & Beredskab.

Samfundssikkerheden er den brede pensel. Det mere holistiske begreb. Hvordan skaber vi mere resiliens? Hvordan skaber vi større modstandsdygtighed i samfundet. Beredskabsplanlægning, kontinuets planlægning, krisestyringsøvelser, er langt henad vejen svaret på dette spørgsmål.

Beredskab – det dækker over – eller bør dække over – vores fagprofession. Vi har på baggrund af de sidste 10 års udvikling fået det meget mere konkretiseret og materialiseret i form af de overskrifter, som jeg netop lige har nævnt. Vi står ikke alene med de nævnte udfordringer – det er udfordringer – som man ser i hvert fald den vestlige verden. Mit ønske er, at ministeriet kommer i omdrejninger på disse områder. Langt henad vejen er vores fagprofession centralt reguleret, igennem bekendtgørelser, cirkulærer og retningslinjer. Derfor burde beredskabet – altså fagprofessionen beredskab – være berørt i national beredskabsaftale.

Og – vi har allerede nu – set de første reelle udfordringer fra konkrete indsatser i Danmark – ud fra de ovenstående overskrifter. Der kommer flere udfordringer og eksempler, det tør jeg godt spå om.

Jeg ønsker et tidssvarende og professionelt beredskab, som kan løse disse risici, så borgerne & virksomhederne får det beredskab de altid har forventet. Nemlig et kompetent og effektivt beredskab, tæt på.

Jeg vil nu, som tidligere års beretninger, lave lidt nedslag, i forenings året som er gået.

Studieture

Året studietur gik i efteråret 2024 til Helsingfors, og var igen tæt for den røde lampe og fuldt udsolgt. Dejligt at der er opbakning til de aktiviteter som arrangeres.

Jeg har hørt turen omtalt som faglig god, men også meget tankevækkende. Vi fik indblik i finnernes arbejde med beredskab, herunder ikke mindst deres forberedelser af samfundets robusthed. Et planlægningsarbejde, som reelt aldrig har forladt den kolde krigs doktriner.

Foreningen

Foreningsmæssigt står vi stærkt. Vores sekretariat er fortsat under ledelse af sekretariatschef Bjarne Nigaard, og som sammen med medarbejderne har løst opgaven fortrinligt i det forgangne forenings år.

Vi har i det tidlige forår 2025 drøftet en omlægning af vores netværks struktur. En frugtbar drøftelse, og en drøftelse som vi fortsætter med efter denne generalforsamling.

Men som jeg oplever drøftelserne, et ønske om fokusering på vores kerneaktiviteter, hvilket jeg selv hilser velkomment.

Jeg vil så i denne sammenhæng nævne og sige tak til Peter Søe, som igennem mange år har løftet forskellige opgaver i Danske Beredskaber, men senest som tovholder i netværk operativ. Tak til Peter for hans indsat. Ligesom vi også her, skal byde velkommen til Morten Lykkeberg.

Forebyggende område

Vi har i det forgange år arbejdet videre sammen med Beredskabsstyrelsen, som er kursusansvarlig for BGU og BVU kurserne om en modernisering af disse. Arbejdet er nu så godt som tilendebragt. Jeg er sikker på, at tilretningen af kurserne bliver en god ting, som jeg hilser velkomment.

Vi har igennem mange år haft et rigtigt godt samarbejde med brandforebyggelseskontoret – BFO. Jeg vil i den her sammenhæng gerne sige tak til Susan Nissen for et altid godt samarbejde. Susan Nissen og Allan Thomsen udgjorde en duo af juridisk og teknisk indsigt. Derfor var det også med bedrøvelse, at vi modtog meldingen om Allans sygemelding og alt for tidlige bortgang. (Æret være Allans minde)

Samtidigt byder vi så også velkommen til Ane-Kirstine Bagger Birnbaum, som ny chef for BFO. Vi ser frem til et godt samarbejde.

Jeg fik selv muligheden for at hilse på AK til forebyggelseskonferencen. En konference med stor søgning og stor faglighed. Kvitteringen kom både under konferencen med klapsalver og er også tilgået i evalueringerne. Stor ros til arrangørgruppen herfra.

I sidste års beretning nævnte jeg samtilsyn.

Der er fortsat stor politisk appetit på samtilsyn, og jeg kan sådan set godt forstå det.

Men det er, ikke for at lyde for DJØF agtig, ikke så nemt at få til at ske i praksis. Nu må vi se, hvordan det politisk bliver taget ned.

Jeg tænker dog ikke, at den politiske ønske er, at brandsikkerheden for de mest udsatte borgere skal svækkes?

Der kom faktisk fokus på øget brandsikkerhed på plejehjem efter branden på Farsøthus, som kostede 3 kvinder på 91, 93 og 95 år livet.

Brandsikkerhed & kulturarv er fortsat et område som drøftes, uden egentlige konklusioner. Efter branden på Børsen i april 2024 har emnet fået fornyet debat. Hvordan sikres den danske kulturarv bedst?

Dybt inde i denne diskussion trænger sig det principielle spørgsmål om værdiredning sig på. En væsentlig formålsparagraf i Beredskabsloven, men hvordan er det lige det i dag vægtes i bygningsreglementet?

Operative område

Netop på det operative område, har vi nu set en række hændelser, som kan direkte kan kobles til de udfordringer som udviklingen i samfundet byder beredskabet.

Brand i et stort dybt lukket rum (altså en underjordisk parkeringskælder) i Ballerup i efteråret 2024.

Store brande i oplag.

Skybrud flere steder i landet i efteråret 2024.

Jeg tror vi skal blive bedre til at beskrive og erfaringsopsamle disse cases.

På den måde, så kan vi få lavet mere data og viden, gennem ’simple’ casestudier. Det kan danne baggrund for at finde vejen frem.

FISH (første indsat ved særlige hændelser) er under udrulning under de vestdanske politidirektører. Projektet ses afsluttet inden udgangen af 2026.

Netværk operativ og netværk forebyggelse fik i fællesskab afviklet en velbesøgt temadag om samarbejde på motorvejene. Udover redningsberedskabet var tilstede, så var politiet og sundhedsberedskabet til stede ved temadagen, og nok så vigtig motorvejenes ejer, nemlig vejdirektoratet.

Nu venter vi bare på det næste store snefald, sagt med et glimt i øjet.

ODIN2 har nu passeret en milepæl, og er i udbud. Jeg blev ikke helt klog på navnet? Jeg troede ellers, at efter satiregruppen MAGTs underholdning sidste år, at navnet allerede var ændret og skiftet til LOKE 😊

Vi har nu igennem flere år arbejdet med arbejdstidsdirektivet. De sidste punktummer er ikke endeligt sat endnu, da vi fortsat har en ny hviletidsaftale for vores basis- mesteroverenskomst som ligger og bobler. Mens vi på chef- lederoverenskomsten og dermed på hele indsatsledervagten på rådighedsvagt fik opnået en fælles forståelse med alle overenskomstens ejere omkring tolkningen af betydningen for dette område. Tak for gode og reelle drøftelser med alle fagforeningerne i denne sag.

Samarbejdet med Brancheudvalget for Brand & Redning fortsætter og det er jeg rigtigt glad ved. Jeg synes virkelig det er nogle gode workshops og temaseminarer som bliver udbudt i den forbindelse.

Jeg vil, ligesom sidste år, nævne vores DUT sag om fælles indkøb. Et resultat af et tidligere beredskabsforlig, for over 10 år siden, men som jeg håber snart kan tage sin afslutning. Det er hvert fald sådan, vi skal forstå udmeldingen fra departementet til os og KL.

Samfundssikkerheden

Vi har igennem mange år haft et netværk for krisestyring. Også inden det blev ’moderne’ at sige alle steder som værende et behov.

Jeg oplever en stor efterspørgsel og ønske om samarbejde om beredskabsplanlægning og kontinuitetsplanlægning hos vores ejerkommuner.

Mange kommuner opruster også med beredskabsmedarbejdere, da behovet for kontinuitetsplanlægning er stort, og tidsrammen for hvor hurtigt det skal ske, er meget lille.

I de kommunale redningsberedskaber set over en bred kam, er der store kompetencer indenfor dette område. Kompetence som følgelig skal bringes i anvendelse i en kommunal kontekst, for at sikre et mest muligt robust samfund.

Man kan sige, at et TDC nedbrud på 8 timer eller lidt mere, måske var en lille øvelse eller forprøve på hvad som kan ske.

Derfor er det også spændende eller foruroligende at læse fra den netop indgåede ØK aftale, at netop beskyttelsesrum og en sikker valghandling er vigtige punkter for Regeringen at sætte fokus på.

Rettelig er det formål fra det hedengangne Civilforsvar, som nu opfindes igen.

Unge i beredskabet

Tak til styregruppen for unge i beredskabet og medarbejderne på sekretariatet. Det er en succes som fortsætter.

Også i styregruppen for dette arbejde har Peter Søe taget sit slæb. Men nu har vi takket ham en gang allerede i denne beretning, så det må være nok, sagt med et smil på læben.

Unge i Beredskabet deltog i BF stævnet i Frederikshavn i efteråret 2024, med godt 120 deltagere. Endnu en succes, og noget som kan skabes qua vores flerårige bevilling. Tak for det.

Nordisk og europæisk samarbejde og verden

Vi har et fortrinligt godt samarbejde med vores nordiske kollegaer. Vi i Danmark var værter for det årlige møde, som vi afholdte i København. Det spændende er, at vi kan se store ligheder, og vores udfordringer genses i de øvrige lande. Det er altid berigende at være sammen med gode kollegaer. Tak til min næstformand og sekretariatet for et vellykket værtskab.

Færøerne har afholdt deres årlige branddage. Hvor der efter lidt nedgang igen var stor opbakning og fremmøde. Jeg valgte selv i år at deltage fra dansk side, og tusind tak til Heini Østerø fra Thorshavn for værtskabet og tillykke til Jan Lauritsen med valget som formand. Vi ser fra dansk side frem til et fortsat godt samarbejde.

I FEU regi er Officers Development Program, ODP, blevet afviklet for 4. gang. Et spændende og ambitiøst efter-uddannelsesprogram for brandofficerer i Europa. For første gang i Sverige i Lund, og med en EU finansiering i ryggen, så er det muliggjort, at alle lande i Europa har en bedre forudsætning for at deltage. I den her sammenhæng, så synes jeg, at vi skal sige tak, og anerkende vores kollega Jakob Vedsted, for sin insisteren på, at udvikle og bidrage til dette program på europæisk niveau. Tak for det Jakob.

Interessevaretagelse

Danske Beredskaber sikre en bred interessevaretagelse overfor en langt række eksterne interessenter.

Det bærende i vores arbejde er fagligt at fortælle om vores profession og arbejde. Herunder de risici som vi aktuelt ser ind i.

Heldigvis er mange opmærksomme og nysgerrige på vores fortælliger. Nogle er overraskede over hvordan tingene reelt hænger sammen. Men vi fortsætter med fagligt at give udtryk for vores synspunkter.

Vi glædes over, når andre væsentlige aktører melder deres syn på beredskabet. Det er altid godt med debat, særligt når det rammer fagligheden.

Så en stor tak til Forsikring & Pension for deres ambitiøse beredskabsudspil. Hvor jeg i mit stille sind kan undre mig over, at deres meget konkrete forslag ikke umiddelbart kan genfindes i en politisk dagsorden. For mig gør det indtryk, at dem som forsikre Danmarks værdier, ikke bliver hørt mere.

Samarbejdet med KL har aldrig været stærkere end nu. Vores faglige stemme er efterspurgt, både politisk med sådan set også politisk, og vi bidrager gerne og efter bedste evne.

Vi har samtidigt valg en tydelig og klar kommunikerende stil, hvor vi beskriver faktuelt de udfordringer det primære beredskab har, og giver vores bud på hvordan det skal løses fremover. Det gør vi blandt andet igennem kronikker og artikelserier.

Vi har deltaget på Folkemødet 2024, hvor vi bidrag i en række debatter, om beredskab, civilbeskyttelse og samfundssikkerhed.

Derudover findes en lang række organisationer, som vi løbende har møder med, og som vi løbende udvikler vores samarbejde med. En af de organisationer er Beredskabs Forbundet, som i det forgange forenings år har fået en ny præsident – Simon Kollerup. Tillykke med valget, jeg ser frem til samarbejdet. Ligesom jeg i denne her sammenhæng vil sige tak til Jan Johansen, som mangeårig præsident for Beredskabs Forbundet, heldigvis fortsætter du i en periode som vicelandschef.

Slutteligt vil jeg, som sidste år, nævne det gode samarbejde med seniorklubben i Danske Beredskaber, som altid er villige til at give os en praktisk hånd ved et arrangement. Også i år hjælper seniorklubben også ved årsmødet.

Året der kommer

Samfundssikkerhed – en usikker verden – et risikobillede som er det mest dystre siden anden verdenskrig.

Gloserne har været store, og er store.

Så for at binde sløjfe på indledningen og afslutningen vil jeg gentage Peter Mogensens let omskrevne ord: ”tak for dette år, det har været et helt vildt år, men det gode er, at næste år bliver endnu vildere”.

Vi kommer til at deltage i debatten fremover

Vi kommer forhåbentlig til at se et reelt styrket beredskab i den spidse ende.

Tak for til jer alle for jeres opbakning, engagement og bidrag i det forgange år.

Tak til sekretariatets medarbejdere.

Tak for ordet

Jarl Vagn Hansen

Formand, Danske Beredskaber