Både Beredskab Fyn og DBI møder gennemgående udfordringer i deres arbejde: manglende dokumentation, svigtende passiv brandsikring og byggesager, hvor ændringer ikke bliver fulgt til dørs. Fejlene optræder i både nyt og ældre byggeri og kan have betydning for sikkerheden i hverdagen.
Hos Beredskab Fyn går mange påbud fortsat på enkle forhold, der burde kunne undgås – kiler i branddøre, oplag i flugtveje og manglende eftersyn. Samtidig skaber nye installationer udfordringer, når gennemføringer ikke lukkes korrekt efter kabler, ventilation eller anden teknik.
-Vi ser jævnligt fejl efter nye installationer, hvor gennemføringer ikke er lukket korrekt, og hvor brandadskillelser derfor ikke fungerer efter hensigten, siger Kenny Christensen fra Beredskab Fyn.
Passiv brandsikring bliver stadig nedprioriteret
DBI oplever samme tendens. Der findes ingen kompetencekrav til de faggrupper, som udfører den passive brandsikring, og det giver store kvalitetsforskelle. Især ved kabelgennemføringer, faldstammer og overflader ses løsninger, der ikke opfylder kravene – ofte fordi renoveringer ændrer konstruktioner uden brandmæssig opfølgning.
-Vi møder ofte bygninger, hvor gennemføringer er tætnet utilstrækkeligt, eller hvor renoveringer har ændret konstruktioner uden brandmæssig opfølgning, siger Pernille Gram Petersen fra DBI.
Dokumentation og DKV-planer halter i praksis
Manglende eller uopdaterede DKV-planer forlænger brandsyn og kan føre til efterfølgende undersøgelser. Særligt i bygninger med mange løbende ændringer skaber det usikkerhed om, hvad der egentlig er gældende. Begge aktører peger på, at mange bygningsejere har svært ved at navigere i dokumentationskravene, og at egenkontroller bliver nedprioriteret i takt med andre opgaver i driften.
Anbefalinger til bygningsejere
Både Beredskab Fyn og DBI anbefaler, at bygningsejere arbejder mere struktureret med drift og vedligehold af brandsikkerheden. Enkle rutiner som faste runderinger, kontrol af flugtveje og eftersyn af brandmateriel kan reducere antallet af fejl betydeligt. Derudover bør ændringer i bygningen altid følges af opdateret dokumentation, så den brandmæssige strategi ikke gradvist udhules.
Begge aktører peger især på vigtigheden af tydelig ansvarsplacering internt – hvem fører kontrolskemaer, hvem opdaterer DKV-planen, og hvem følger op ved fejl? Samtidig kan bygningsejere med fordel inddrage specialiserede fagfolk ved gennemgang af den passive brandsikring, så eventuelle fejl opdages, før de udvikler sig til reelle risici i driften.
Behov for klarere ansvar og bedre kompetencer
Flere fejl opstår i overgangen mellem udførende og drift, når installationer ændres uden at dokumentationen følger med. Samtidig er blokerede flugtveje og utilgængeligt udstyr et tilbagevendende problem i institutioner, plejecentre og forsamlingslokaler.
Beredskab Fyn arbejder derfor målrettet med adfærdsrettet information og tidligere varsling af brandsyn for at styrke forberedelsen på stederne. DBI fremhæver behovet for mere grundlæggende brandviden – både hos håndværkere og de driftsansvarlige – for at sikre et mere robust udgangspunkt.
Fremadrettet vurderer begge parter, at en mere systematisk tilgang til vedligehold, egenkontrol og dokumentation vil være afgørende for at løfte brandsikkerheden i driften og sikre bygningernes funktion i det daglige.
Læs også: Brandsyn mindsker risikoen for at brande opstår
Artiklen er skrevet af Pia Nielsen, og har tidligere været bragt i magasinet Brand & Sikkerhed udgivet af Nordiske Medier.
Læs hele magasinet her
Artiklen er bragt efter aftale med Nordiske Medier.
