Hold hovedet koldt når du skal have varmen

27. januar 2026

19 procent af de danske hjem har en brændeovn, og med stigende gaspriser og faldende temperaturer opfordrer Danske Beredskaber til at fyre fornuftigt i dem, for traditionelt har brandvæsenet travlt med at slukke skorstensbrande i de kolde vintermåneder.

Hvert femte hjem i Danmark har en brændeovn, og ifølge tal fra Danmarks Statistik er brændeovnen den primære varmekilde i 13 procent af dem, og når der fyres op i dem, giver det traditionelt travlhed i de kommunale beredskaber.

I en kold januar 2024 kørte brandfolk landet over ud for at slukke skorstensbrande 68 gange, hvor gennemsnittet for hele året lå på 20 gange om måneden, så med sne og kulde i kalenderen har Danske Beredskaber et godt råd til husejere med brændeovne.

-Vi vil gerne opfordre husejerne til at holde hovedet koldt, når der fyres op for varmen med en brændeovn. Vi oplever heldigvis langt færre skorstensbrande end tidligere, men det kræver jo desværre kun en enkelt fatal brand, før en families hus og liv ligger i ruiner. Så det er vigtigt at at bruge brændeovnen fornuftigt, siger Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber.

Slut med mælkekartoner og aviser
Danskerne er blevet bedre til at tænde korrekt op ved hjælp af top-down optænding, til at bruge tørt træ og til at give rigeligt med luft til forbrændingen, og det har medvirket til at antallet af skorstensbrande i Danmark er faldende, og de renere skorstene møder skorstensfejer Christian Otzen, når han og kollegerne årligt fører tilsyn med og renser de mange danske skorstene.

-Vi er generelt kommet længere væk fra fyrring med mælkekartoner og affald. Folk er helt klart blevet bedre oplyst gennem årene. Danskerne er blevet mere bevidste om, hvordan man fyrer i brændeovnene; de bruger korrekt optænding og de bruger tørt træ og rigeligt med luft – og samtidig har mange fået opgraderet både deres brændeovne og deres skorstene, fortæller Christian Otzen.

Siden 2021 har det været lovpligtigt at udskifte eller nedlægge brændeovne og pejseindsatser, der er produceret før 2003, i forbindelse med ejerskifte af helårsboliger, og det har ifølge Christian Otzen ført til at flere af de danske brændeovne varmer bedre og sviner mindre.

-De nye brændeovne er både bedre for miljøet og naboskabet end de gamle, og vi har travlt med at give råd og vejledning i forbindelse med udskiftning af brændeovne. Vi mister i det store billede løbende brændeovne og skorstene vi skal holde øje med, men i et langsommere tempo end tidligere, fortæller Christian Otzen, der hvert år huserer på tagene i Helsingør Kommune, hvor han tager sin andel af de årlige 10.000 lokale skorstensfejninger.

Vigtig varmekilde
Landets cirka 675.000 brændeovne er en vigtig varmekilde for mange familier, og da priserne på brænde lige nu er stabil set i forhold til prisen på eksempelvis naturgas og el, kan der for mange være god økonomi i at benytte en brændeovn.

-Brændepriserne er ikke så høje lige nu, så der er flere, der fyrer op i brændeovnene, og for nogle handler det også om at have et beredskab, hvis den primære varmekilder forsvinder – om at have et alternativ, siger Christian Otzen, som forudsiger, at forbliver prisen på træ fornuftig og el- og gasprisen høj, så kan brændeovnene blive brugt flittigt de kommende dage.

Kontakt skorstensfejeren

Dårlige fyringsvaner og forkert dimensionering af skorstenen kan ikke skjules for din skorstensfejer, og er man i tvivl om, hvordan man bruger sin brændeovn korrekt, så er der hjælp at hente fra skorstensfejere i alle landets kommuner.

-Så kontakter man den lokale skorstensfejermester og får noget råd og vejledning til en korrekt fyring eller skorstensforholdene, lyder det fra Christian Otzen.

Hvis uheldet er ude, og der går ild i skorstenen, så handler det først og fremmest om at passe på dig selv og de øvrige medlemmer af husstanden, lyder det fra Danske Beredskaber.

-Opstår der en skorstensbrand, så luk for lufttilførslen og ring 1-1-2. Hæld aldrig vand på en varm skorsten eller brændeovn – det kan føre til voldsom udvikling af damp i bygningen eller sprængning af rørene, slutter Bjarne Nigaard.

I 2024 rykkede brandvæsenet ud til 235 skorstensbrande, hvilket var det laveste antal i fem år. Der foreligger endnu ikke en samlet oversigt over antallet af skorstensbrande i 2025.

 

Sådan fyrer du sikkert:

  • Brug kun tørt og rent træ
  • Top-down optænding
  • Sørg for rigeligt luft
  • Røgen skal næsten være usynlig
  • Hold en høj temperatur i brændeovnen, pejsen og lign.

 

 

Din skorsten – dit ansvar

Muret skorsten, stålskorsten eller elementskorsten – uanset hvilken type skorsten der findes på dit hus, så er der en række forhold, man skal være opmærksom på.

Lysningsarealet skal være korrekt i forhold til den indfyrede effekt – så har man flere brændeovne på den samme skorsten, så skal skorstenen dimensioneres rigtigt.

Opsættes en ny, moderne brændeovn, så skal man sikre sig, at skorstenen er dimensioneret rigtigt, og at den bliver foret korrekt med en stålforing, isokern eller en isodorforing.

Gældende lovgivning og producenternes anvisninger skal følges.

Er du i tvivl, så kan du kontakte din lokale skorstensfejermester og få råd og vejledning til korrekt fyring og opsætning af skorsten og ildsted.

 

Flere steder i landet er brændeovnen en vigtig varmekilde:
I Gribskov Kommune har mere end halvdelen (52 pct.) af de beboede boliger en brændeovn, og for Bornholm, og Lejre Kommuner er det tilsvarende tal 46 pct.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-06-05-en-femtedel-af-landets-boliger-har-braendeovn

 

Fakta:
Siden 1. august 2021 har det været lovpligtigt at udskifte eller nedlægge brændeovne og pejseindsatse, der er produceret før 2003, i forbindelse med ejerskifte af helårsboliger.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1449

 

 

Kontakt i forbindelse med pressemeddelelsen:

Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber: Telefon 31 37 88 05

Christian Otzen, Skorstensfejer: Telefon: 27 37 25 96

Relaterede nyheder

Daglig rengøring af motorrum og mekaniske dele er den bedste forsikring mod høstbrande, men opstår der brand, så skal man ikke tøve med at ringe 1-1-2, for ilden kan hurtigt sprede sig efter uger med varmt og tørt vejr. Efter flere uger med varmt og tørt vejr har brandfolk fra en række af landets 242 […]

Det varme vejr har givet sommerstemning over hele Danmark, og hos Danske Beredskaber opfordrer man nu til at bruge åben ild med omtanke. Det er mega-lækkert vejr, så hvis du overvejer at tænde et bål, at få en pølse på kulgrillen eller du lige vil af med noget ukrudt ved at benytte ukrudtsbrænderen, så opfordrer […]

Kender du reglerne for håndtering af gasflasker under transport – og ved du, hvor gasflasken skal stå, når den ikke er i brug? Sommeren er kommet til Danmark, og mange af os benytter de lune dage til at svitse ukrudtet eller til at riste en pølse på gas-grillen, og derfor kommer Danske Beredskaber og Drivkraft […]

Hvert år i uge 40 sætter hundredvis af skoler landet over fokus på brandforebyggelse med kampagnen ”Lær børn om brand”.  Materialet er gratis og kan bestilles nu. Børn skal lære om ild og brandsikkerhed, så de forstår, hvorfor ild kan være farligt, og så de kan reagere rigtigt, hvis der opstår brand. Lærere og brandfolk […]

Regeringen afsætter ca. 1,2 mia. kr. i 2026 til en akutpakke på beredskabsområdet. Akutpakken skal gøre staten, kommunerne og regionerne i stand til at gennemføre en række konkrete beredskabstiltag, der på kort sigt kan styrke robustheden i det danske samfund. Med en bred politiske aftale præsenteret den 30. juni, hvor kun Liberal Alliance har valgt […]

På workshoppen BeredskabSmart lærer unge hvad en krise er, og gennem praktiske gruppeøvelser bliver de klædt på til at handle, når krisen rammer. ”Vi har valgt medicin, lommelygte, varmt tøj, tæpper, batterier, dåsemad, vand, nødradio, multiværktøj og kontanter.” ”Hvorfor dåsemad?”, spørger Ronny Højgaard Larsen fra Unge i Beredskabet gruppen af unge, der står samlet rundt […]

Trods meget tørt og varmt vejr oplever de kommunale beredskaber ikke øget travlhed, og det skyldes primært at danskerne agerer fornuftigt i sommervarmen. På Danmarks 242 brandstationer kører man trods de varme og tørre sommerdage ikke ud med brandbilerne mere end normalt for perioden, og det skyldes i høj grad at danskerne opfører sig fornuftigt […]

Sankthans er den eneste aften på året, hvor det er tilladt at afbrænde haveaffald – desværre oplever brandvæsenet, at alt fra sofaer til biler havner på glædesbålene. Sankthansaften er travl for de danske brandfolk når store bål med planterester fra haven, europaller og andet affald sender sort røg mod aftenhimlen, så nu opfordrer Danske Beredskaber […]

Risikoen for at en brand kan sprede sig er afhængig af bålets størrelse og af hvad man brænder af, og derfor har myndighederne lavet en vejledning til afbrændingsbekendtgørelsen, som præcis udlægger, hvilke regler der gælder for alt fra små bålfade til store sankthansbål. Se dem her. Afstandskravene til bygninger og andet brandbart er forskellige fra […]

Brandvæsenet rykker ud til mere end dobbelt så mange 1-1-2 udkald sankthansaften som på en normal aften. Man bør derfor være opmærksom på en række ting, når man tænder bålet, oplyser Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber. Hvert år rykker brandvæsenet ud til mere end dobbelt så mange 1-1-2 udkald på sankthansaften end på en gennemsnitlig aften […]

Tre beredskaber er nu i drift med et fælles vagtcentralsystem, der styrker robustheden, skaber redundans på tværs af landsdele og understøtter udviklingen mod et mere sammenhængende og modstandsdygtigt beredskab. Et nyt fælles vagtcentralsystem er nu fuldt implementeret hos Nordsjællands Brandvæsen, Midtjysk Brand & Redning og Service og Beredskab, som er vagtcentral for Sydøstjyllands Brandvæsen. Tilsammen […]

Ministeriet for samfundssikkerhed og beredskab har dumpet sin opgave, for der mangler et nationalt fokus, der kan samle beredskabet, lød det under Danske Beredskabers debat på Folkemødet fra Carsten Bach, beredskabsordfører i Liberal Alliance. Danske Beredskaber var på Folkemødet 2026 vært for debatten “Taktskiftet i redningsberedskabet er igang”, hvor et panel debatterede beredskabets tilstand og […]

I Beredskab Fyns garage foregik der den 9. juni noget, som ikke hører til dagens normale opgaver. Her havde Danske Beredskabers mangfoldighedsgruppe samlet deltagere fra hele landet til workshoppen “Fire generationer – ét beredskab”. Og selvom titlen peger på generationer, handler dagen i lige så høj grad om at udfordre nogle af de forestillinger og […]

Beredskab og samfundssikkerhed gør for alvor sit indtog på scenerne og til debatterne på Folkemødet 2026. Af Bjarne Nigaard, sekretariatschef Danske Beredskaber Det er dejligt at opleve, at et så væsentligt emne for os alle, nu også får sit tydelige aftryk i den folkelige debat. For det er en vigtig dagsorden for alle borgere. Danske […]

Danmark skal fortsat have en minister for samfundssikkerhed og beredskab, og det giver ifølge Danske Beredskaber god mening, for taktskiftet i beredskabet er langt fra afsluttet. Den 3. juni blev ministrene i Mette Frederiksens tredje regeringen præsenteret, og det bliver SFs Lisbeth Bech-Nielsen, der skal løfte opgaven som minister for samfundssikkerhed og beredskab. Hos Danske […]

Hvis Danmark skal have et stærkere totalberedskab, kræver det et stærkere kommunalt redningsberedskab, lyder det fra Danske Beredskaber efter præsentationen af firkløverregeringen. Samfundssikkerhed og beredskab bliver et vigtigt fokusområde for regeringen, der den 2. juni blev præsenteret af Danmarks statsminister, Mette Frederiksen. Helt konkret står der i det politiske grundlag for firkløverregeringen, at udgifterne til […]

Hos Danske Beredskaber ser Bjarne Nigaard frem til samarbejdet med den nye regering, der forventeligt bliver præsenteret for danskerne den 2. juni klokken 16.00. -Danskerne kan roligt regne med, at de kommunale beredskaber, også under en ny regering, står klar til at passe på Danmark; at vi tager ansvar for danskernes tryghed, siger Bjarne Nigaard […]

Danske Beredskaber er på Folkemødet 2026 vært for arrangementer “Taktskiftet i redningsberedskabet er igang”, hvor vi debatterer om redningsberedskabet er godt nok forberedt til de udfordringer, Danmark står over for. I februar 2026 præsenterede et ekspertpanel ti anbefalinger til en robustgørelse af redningsberedskabet i Danmark. Det skete i rapporten ‘Taktskifte for Danmarks redningsberedskab’, og nu […]

Det varme og blæsende vejr har givet sommerstemning over hele Danmark, og hos Danske Beredskaber opfordrer man nu til at bruge åben ild med omtanke. Det er mega-lækkert vejr, så hvis du overvejer at få en pølse på kulgrillen eller du lige vil af med noget ukrudt ved at benytte ukrudtsbrænderen, så opfordrer Danske Beredskaber […]

Har du også tyvstartet sommeren ved at tænde op i grillen? Så er der nogle ting, du bør være ekstra opmærksom på, lyder opfordringen fra Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber.  Sommeren er endelig på vej. Og mens du finder koldskål, solbriller og parasol frem, er det også en god idé at sætte dig ind i, hvordan […]

Udviklingen af et redningsberedskab, der kan håndtere trusselsbilledet i 2026, er i fuld gang ude på de danske brandstationer, og helt centrale er de regionale operationscentre, når større hændelser kompromitterer trygheden tæt på danskerne. Synspunkt af Rasmus Storgaard, Beredskabsdirektør i Beredskab Øst (Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk Kommuner) Rapporten om taktskiftet af Danmarks redningsberedskab […]

Lolland-Falster Brandvæsen bliver i 2027 en del af Regionalt Operationscenter Øst, der håndterer alarm- og disponeringsopgaver for en række sjællandske beredskaber. Målet er at styrke Lolland-Falster Brandvæsens evne til at håndtere både daglige hændelser, store komplekse indsatser og katastrofesituationer. Lolland-Falster Brandvæsen dækker mere end 1.800 km² og over 600 kilometer kystlinje. Området rummer blandt andet […]

VIDEO: Brandkadetter fra Midtjysk Brand & Redning spiller hovedrollerne i DR – DR Ultra serien MOD ILDEN der har premiere som streaming-serie den 11. maj. Tirsdag den 5. maj kunne Abbas, Bertil, Ronja og Melat til forpremieren se sig selv på det store lærred i Bio Silkeborg i forbindelse med den nationale beredskabsuge. MOD ILDEN […]

Uge 19 er for første gang i Danmark udnævnt til national beredskabsuge. Danske Beredskaber opfordrer alle danskere til at bruge muligheden til at gøre sig endnu bedre klar til krisen – for den kommer. Af Bjarne Nigaard, sekretariatschef, Danske Beredskaber. Kort tid inden folketingsvalget blev udskrevet, udnævnte beredskabsministeren den kommende uge 19 til national Beredskabsuge. […]

Få nyhedsbrev i indbakken

Tilmeld dig Danske Beredskabers nyhedsbrev
Foto: Danske Beredskaber