Krig og anslag mod kritisk infrastruktur som broer, kraftværker og transformatorstationer kræver masser af reservedele og forberedelse – og det er ikke et ansvar for forsvaret, men for hele samfundet, og der er behov for, at hele Danmark oprustes til de trusler, vi får står overfor.  

Ressourcerne til at analysere scenarier, planlægge indsatser og til at uddanne, øve og træne beredskabets personale på hybridkrig, store naturkatastrofer og krig findes ikke, og har ikke gjort det siden man i Danmark i 1990érne på politisk plan afskrev krig og krigslignende hændelser i Danmark som et risikoscenarie.

Fire år med krig på Europas østfront har nu ændret det billede markant, og vi oplever et komplekst trusselsbillede, hvor også danske farvande og dansk infrastruktur er i Vladimir Putins sigtekorn. Rusland og Europa – og ikke mindst Danmark – står stadig stejlere overfor hinanden, og de fredsforhandlinger Donald Trump har forsøgt at få på gled, ved ingen hvor lander.

Men uanset udsigterne – om det er en fortsat langvarig krig eller en skrøbelig våbenhvile, så er det vigtigt, at vi bliver klogere på vores egen omverden. Det fortalte Flemming Mathiasen, Generalmajor og Chef for Forsvarsakademiet ved indledningen til arrangementet ”Rusland i Krig” den 21. februar på Forsvarsakademiet, hvor der var indlæg fra en lang række stærke militærfaglige kapaciteter.

Her blev der tegnet et billede af truslen mod Danmark ved indgangen til det fjerde år af den igangværende krig i det østlige Europa, og der blev givet bud på, hvordan vi i Danmark står rustet til at håndtere angreb fra en fjendtlig magt. Angreb, som ikke nødvendigvis kun udføres med artilleri og missiler, men også med elektronisk krigsførelse og droner.

-Det er ikke sådan, at vi dagligt overflyves af russiske bombefly, men vi ser elektroniske virkemidler, lød det fra Niels Bo Poulsen, Ph.D, historiker og redaktør, som fortalte at vi i Danmark har en langvarig forskningsindsats i, hvordan Rusland bruger og fører krig.

For det civile beredskab, der skal håndtere alle de trusler, vi som samfund står overfor, så er det dog ligegyldigt om der er tale om følger fra krig, fra hybridkrig, fra større naturkatastrofer eller noget helt fjerde, for uanset hvad der rammer, så handler det om at være beredt, for ifølge de militære eksperter, så vil Danmark være et mål for Rusland, hvis krigen i en eller anden form breder sig i Europa.

Og ikke mindst Danmark, der sidder på porten til Østersøen, vil være et mål for Rusland.

Danmark bliver et militært mål
Rusland vil forsøge at holde NATO ude af Østersøen, og for både NATO og Rusland vil den danske forpost mod øst, Bornholm, været oplagt sted at opsætte våben. Ifølge Karsten Marup, Chef for Militære Operationer på Forsvarsakademiet, er virkeligheden nu den, at vi skal have et luftforsvar der siger spar to, hvis vi skal kunne genforsyne de danske hærenheder i Letland med udstyr og mandskab.

-De landbaserede systemer har fået bedre rækkevidde, så flåder vil have sværere ved at vinde en krig, end de havde i gamle dage. Østersøen er et skydetelt – den er så lille, så man altid er inden for rækkevidde – og man har svært ved at gemme sig, lød det fra Karsten Marup.

Men målene vil ikke kun være militære, for i et land som Danmark, hvor næsten alt køres over en bro, kan man ifølge Karsten Marup være forvisset om, at infrastrukturen bliver et militært mål, og man kan være lige så sikker på, at Rusland forbereder sig på at kunne lamme nøglepunkter i Danmark.

Den konventionelle trussel fra Rusland mod Danmark udgøres af flyvende kapaciteter, heriblandt de mange nye typer af droner, og langt det meste af det russiske udstyr kan nå Danmark. Derfor mener Karsten Marup, at et robust lagdelt luftforsvar, herunder et effektivt passivt luftforsvar, er løsningen, hvis vi som land skal kunne forsvare os mod Rusland, hvis krigen i Ukraine eskalerer.

Men forsvaret skal også været et passivt luftforsvar af civilsamfundet, for det er helt essentielt at have planer for, hvad der skal ske, hvis energikilder eller veje bevidst tages ud af funktion, og det uanset om det gælder sabotage, digitale krigsførelse eller ved brug af missiler eller droner.

-Civilsamfundet skal også tænke over passivt luftforsvar. For hvordan får vi skiftet en ødelagt transformatorstation ud? Det kræver masser af reservedele – og det er ikke et ansvar for forsvaret, men for hele samfundet, lød det fra Karsten Marup.

Informationskrig i ny skala

Cand. Mag. Og militæranalytiker, Jeanette Serritzlev fortalte om Ruslands brug af påvirkningsoperationer, hvor hun påpegede, at Kreml gentagne gange har ”pustet til krigsfrygten” med udtalelser om, at støtte til Ukrainerne bliver set på som en involvering i krigen.

Informationssiden af krigen har ifølge Jeanette Serritzlev stor betydning – og Ruslands påvirkningskampagner kan ifølge hende, meget vel få indflydelse på, hvordan krigen ender, for vi oplever en informationskrig i en ny skala.

Og alt imens Rusland maser på, så diskuterer NATO stadig, hvornår noget er militært public affairs.

-Når vi kigger på truslen fra Rusland i informationsdomænet, så er det vigtigt at kigge på, at det kommer fra det samme apparat. Ellers så misser vi hvordan kampen foregår. Russisk informationskrig foregår både i det militære system og via private aktører, der er købt til det, forklarede Jeanette Serritzlev.

Nato opruster også på dette område, men i det danske forsvar er der mange gode grunde til at opgradere. Krigen om informationsrummet er nemlig allerede i gang.

Og når Danmark og resten af de europæiske NATO-allierede opruster, så vil også antallet af militære mål i Danmark vokse, og derfor skal man også i stigende grad tage højde for de akkumulerede effekter sådanne angreb kan have på civilsamfundet. Altså en ny trussel, som følger direkte af oprustningen.

Ude i virkeligheden, hos de ramte borgere, handler det om, at de ansvarlige medarbejdere i beredskabet, skal have det nødvendige materiel og den bedst mulige uddannelse til imødegåelse af konsekvenserne af et komplekst trusselsbillede.

Hos Danske Beredskaber efterspørger man en markant forstærkelse af redningsberedskabet, så brandstationerne er gearet til voldsomme situationer, som dem der opleves hos SESU (The State Emergency Service of Ukraine), for brandfolkene kæmper en voldsom kamp i flammer og søndersbombede bygninger, og arbejdet foregår stadig oftere iført kevlar-hjelme og andet sikkerhedsudstyr, for brandfolkene selv er blevet et direkte mål for den russiske krigsmaskine.

Under et oplæg på Danske Beredskabers Årsmøde 2025 i Odense i juni måned fortalte SESU, at det ukrainske brandvæsen de seneste tre år har slukket mere end 25.000 brande, at 6.000 personer er reddet ud af krigsskadede bygninger i live, og at knap 3.000 civile er hentet ud af redningsmandskabet på en ligbåre.

Men også infrastrukturen har givet meget arbejde til beredskabet, for med knap 3.000 bombede civile bygninger og anslag mod mere end 70 kraftværker og i hundredvis af trafikknudepunkter som veje og broer, er opgaven næsten uoverskuelig. Og selve brandvæsenet – i aktion og på brandstationerne – er blevet mål i sig selv, og mere end 100 brandfolk er blevet dræbt under krigen, og mere end 430 brandfolk er blevet såret imens de har været på arbejde.

Nye procedurer
Med et ændret trusselsbillede på brandstationerne følger også nye procedurer, for på grund af smadrede veje og truslen om direkte angreb mod redningsberedskabets køretøjer med droner, skal der ofte indtænkes alternative ruter krigens ofre skal have hjælp fra redningsberedskabet.

-Vi skal også sikre skudsikre hjelme og veste til vores folk, og der er individuelt førstehjælpsudstyr og årepresser med under indsatserne. Tæt på frontlinjen har brandfolk også jamming-udstyr med for at kunne modstå angreb fra droner, lød det fra repræsentanten fra SESU på Årsmødet 2025.

Den 25. februar var det fire år siden Rusland gik ind i en krig i fuld skala med Ukraine. En krig hvis brutalitet og omkostninger i liv og materiel ikke har set sin lige siden Anden Verdenskrig, og det er efter årtiers fred igen blevet meget aktuelt, at vi ser på, hvad truslen egentlig er mod Danmark og danskerne.

Med regeringens udmelding om et forestående indkøb af angrebsvåben til opstilling på dansk jord bliver flere militære mål snart tilføjet til listen over mål for den russiske krigsmaskine.

Hos Danske Beredskaber efterlyser man klare retningslinjer fra Regeringen omkring det civile beredskab i Danmark, for med et redningsberedskab dimensioneret til fredstid er man ikke forberedt til at sikre trygheden tæt på danskerne i tilfælde af krig eller krigslignende tilstande.

Artiklen er skrevet af Jakob Tilma, jti@danskeberedskaber.dk 

Overskrift og talere fra konferencen på Forsvarsakademiet den 21. februar.

Hvor står det russiske forsvar efter tre års krig – og hvor efterlader det Danmark, og NATO, for hvad er truslen egentlig mod Danmark?

Generalmajor Flemming Mathiasen, Chef for Forsvarsakademiet

Major og miltæranalytiker, Jesper Hein Olsen

Orlogskaptajn og militæranalytiker, Alexander With

Major og chef for Center for Luft- og Rumoperationer, Karsten Marrup

Cand. Mag. Og militæranalytiker, Jeanette Serrittzlev

Ph.D, adjukt, Carina Meyn

Niels Bo Poulsen og Ph.D, lektor og redaktør Jørgen Staun.