Samfundsudviklingen sker hurtigere end nogensinde før, og koblingen mellem den hastige teknologiske udvikling, innovative og uafprøvede løsninger og grøn omstilling med fokus på mere bæredygtigt byggeri, som har et stærkt politisk fokus, resulterer i en ny hverdag for de kommunale redningsberedskaber.
I de 29 kommunale beredskaber oplever vi en øget forventning blandt aktørerne til redningsberedskabets håndtering af konsekvenserne af den hastige samfundsudvikling, hvilket står i kontrast til de forudsætninger der gives, når redningsberedskabets kendskab til eksempelvis byggeriet gradvist mindskes i takt med indførelse af en certificeringsordning og et ophør med den tekniske sagsbehandling.
Det tegner samlet set et billede af øget kompleksitet, behov for ny viden og øgede forventninger, mens forudsætningerne og kendskabet til opgaveløsningen gradvist reduceres, og derfor mener vi i Danske Beredskaber, at det er på høje tid, at det borgernære beredskab tilpasses den nye virkelighed.
Fra kurser til uddannelse
Redningsberedskabets mandskab har på hvert sit niveau ganske korte uddannelsesforløb bag sig. Brandmandens kompetencer baserer sig på 220 kursustimer, og en holdleders kompetencer øges med et fem uger langt kursus i basale og simple scenarier, og indsatslederens kompetencer er baseret på et kursus af syv ugers varighed. Dertil kommer lokal uddannelse hos det enkelte redningsberedskab, hvilket dog ikke er et formelt krav.
Det er altså begrænset, hvilket formelt kompetenceniveau og uddannelse redningspersonalet har – og vedligeholdelsen af kompetencer og at følge med samfundsudviklingen baserer sig på årlige vedligeholdelsesøvelser, hvor alle redningsberedskabets opgaver holdes ved lige.
Derfor er vurderingen i Danske Beredskaber, at vi nok allerede i dag mange steder har en kløft mellem det aktuelle kompetenceniveau, og det niveau man rundt i landet forventer af brandfolkene i forhold til at udføre den bedst mulige brand- og redningsindsats.
For hvem i de respektive beredskaber er ordentligt uddannet til at gennemskue og læse en moderne bygning? Hvordan identificeres et byggeri konstrueret af bæredygtige byggematerialer med en måske for de lokale brandfolk ukendt brand-profil? Og kan alle brandfolk fra Bornholm til Skagen konstatere og håndtere en thermal runaway i et litium-ionbatteri? Uddannelse er og vil altid være en faktor, for fundamentet i redningsberedskabets håndtering af en hændelse baserer sig på kompetencerne, der bliver tillært i branddragten.
Klædt på til opgaven
Redningsberedskabets materiel bygger grundlæggende på det, som har været kendt i redningsberedskabet fra tidligere detaillovgivning og dimensioneringsregler, og det er i dag de lokale risici, der fastsætter kravene til hvilket, og hvor meget udstyr det enkelte redningsberedskab skal være i besiddelse af.
Samfundsudviklingen medfører behov for nyt udstyr og materiel. Eksempelvis er der mange steder et øget behov for højere stiger, større vandkapacitet og måske også penetrerende spyd til brug ved blandt andet batteribrande – og til selvkørende robotter, der kan indsættes ved komplekse brande og medvirke til at bedre sikkerheden for redningsberedskabet i frontlinjen.
Effektiv anvendelse af nyt materiel kræver også, at den tilhørende taktik og teknik udvikles i takt med materiellet, og at de nødvendige kompetence- og uddannelseskrav følger med.
Øvelse gør mester
Redningsberedskabets taktik baserer sig ofte på nogle valgte slukningsteknikker, som kan foregå, når branden er i et rum, og der findes ikke i den nationale uddannelse i taktik og teknik for brande i konstruktioners hulrum, ved brand i facader og i andre scenarier, der stadig oftere møder vores brandfolk på indsatstedet.
Grundlæggende beskæftiger man sig heller ikke fra nationalt hold med taktik og teknik for brandsluknings- og redningsindsatser i bygninger, hvor kompleksiteten er høj, hvilket den ofte vil være i højhuse eller parkeringskældre. I takt med udbredelsen af komplekse strukturer og udrulningen af grønne energiløsninger, så er der et øget behov for at uddanne alle beredskaber bedre på til opgaverne – og behov for at øve scenarierne, før det bliver alvor.
Udviklingen i bygningsmassen og anskaffelsen af nyt materiel, der er nødvendigt at for at håndtere de stadig mere komplekse opgaver, betyder også, at indsatstaktikkerne skal udvikles, for det er en forudsætning for, at der fortsat kan laves effektive indsatser.
Som tingene er i dag, så er udviklingen af indsatstaktikker ikke organiseret nationalt, og derfor må det nødvendigvis ske lokalt og hos det enkelte redningsberedskab.
Skal det borgernære beredskab kunne håndtere de situationer, der allerede i dag møder brandfolkene rundt i hele landet, så kræver det at de nuværende uddannelsesniveau tilpasses virkeligheden, og derfor er det glædeligt, at de reviderede brandtekniske uddannelse træder i kraft den 3. november 2025, for at tilgodese en stigende efterspørgsel fra KL og de kommunale redningsberedskaber efter viden og kompetencer for medarbejderne i den spidse ende – og så venter vi i beredskaberne i spænding på nyt omkring tilblivelsen af en reel erhvervsrettet brandmandsuddannelse i Danmark.
Af Lars Robetjé, næstformand i Danske Beredskaber og beredskabsdirektør i Roskilde Brandvæsen.
Kommentaren har også været bragt i ResilienceTech