Robuste lokalsamfund og lokalt forankrede beredskaber var livlinen, da Stormen Éowyn i januar 2025 mørklagde 820.000 irske hjem. 

CLICK HERE FOR ENGLISH VERSION

Ekstreme vejrhændelser bliver hyppigere og voldsommere, og truslen fra hændelser som cyberangreb og sabotage er øget som følge af den forværrede sikkerhedspolitiske situation i Europa. Det nye trusselsbillede førte til, at Beredskabsstyrelsen den 15. juni 2024 anbefalede, at borgerne i Danmark skal kunne klare sig selv i tre døgn i tilfælde af en krise.

Men hvad nu, hvis krisen trækker ud, så strøm, vand og varme forsvinder i to uger midt om vinteren?

Det scenarie blev i januar 2025 virkelighed i Irland, da stormen Éowyn væltede træer ned over telefon- og elledninger og fik den grønne ø, til at gå i sort.

Dermot Brannigan, Chief Fire Officer i Monaghan County fik i dagene op til den 24. januar briefinger fra NDFEM (The National Directorate for Fire and Emergency Management) om, at en storm var på vej.

Den slags varsler er man umiddelbart vant til på Europas vestlige vejr-flanke, hvor vinteren 2023-2024 havde budt på ikke mindre end 12 navngivne storme. Så man var beredt, og for at være på forkant med de situationer, der kan opstå når uvejret raser, trykprøver man i Irland rutinemæssigt landets kommunikationsberedskab.

Det sker to gange årligt forud for vinter- og stormsæsonenerne fra NECG (National Emergency Coordination Group), der har base i det nationale krisekommunikationscenter, NECC (National Emergency Coordination Centre), den irske version af NOST-funktionen (Den nationale operative stab).

Ødelæggende storm på vej

Den 21. januar gik myndighederne på en bred række medier og informerede om, at en storm med skadelige følger var på vej, da det stod klart for den irske vejrtjeneste Met Éireann, Irish National Meteorological Service, at vindstød af orkanstyrke ville ramme Irland, og ramme hårdt.

NECG indkaldte til sit første møde omkring stormen Éowyn den 22. januar for at tage hånd om de udfordringer, en orkan kan afstedkomme. Mere end 500 personer deltog i det virtuelle møde, der havde deltagelse af alle ministerier og departementer, lokale myndigheder og relevante organisationer med ansvar for vand, elektricitet, transport og bredbåndstjenester.

Her blev der givet en national briefing om de mulige konsekvenser og omfanget af Storm Éowyn – og de risici for liv, ejendom og infrastruktur, som de hårde vinde, høj vandstand og regn ville kunne resultere i.

Det blev på mødet slået fast at Éowyn formodentlig ville blive en både skadelig og destruktiv storm, den kraftigste nogensinde til at ramme Irland, med store følger for hele landet. Derfor var regeringens fokus at forberede alle lokalsamfund på stormen, og en pressemeddelelse udgik samme dag omkring de forventede konsekvenser.

Der blev på samme tid også nedsat to undergrupper til NECC, hvor den ene samlede alle relevante parter i forbindelse med håndtering af anslag mod infrastrukturen, og én anden havde fokus på transport og uddannelsesinstitutioner, da der var fare for, at landet ville blive lukket ned.

Den 23. januar indkaldte NECG til det andet møde, her med alle ministerier og styrelser samlet i kommandocentret hos National Emergency Coordination Centre (NECC), alt imens mere end 600 aktører deltog online. Målet var igen at sikre, at alle nødvendige foranstaltninger var på plads, og der blev efterfølgende afholdt pressemøde fra regeringens krise-kommunikations-lokale, hvilket er en fast forankret institution beliggende umiddelbart ved siden af det nationale krisekoordinationscenter.

Herfra var meldingen til befolkningen klar: Den forestående orkan ville blive både skadelig, destruktiv og livsfarlig – så al unødig færdsel udenfor blev frarådet. Og da der var stor risiko for, at elnettet ville kollapse, blev befolkningen rådgivet til at lade mobiltelefonerne helt op, i tilfælde af strømsvigt.

Århundredets orkan

Truslen fra stormen Éowyn var akut, og i County Monaghan, ved grænsen til Nordirland, samlede Fire Chief Dermot Brannigan den 23. januar den lokale krisestab (Crises Management Team) på Monaghan Fire Station for at sætte det lokale hold og lave en stærk lokal kriseplan. Og den blev der brug for.

Natten til den 24. januar ramte århundredets storm Irland med orkan-vindstød målt til 184,2 kilometer i timen, eller omregnet til dansk målestok mere end 51 sekundmeter. På fire vejrstationer ved nordlige og vestlige kyster blev der målt vindstød af en styrke, man aldrig tidligere havde oplevet i Irland.

Da morgenen gryede, var landskabet ændret. Overalt lå væltede træer og objekter orkanen havde kastet rundt. Specielt elnettet var hårdt ramt, ikke mindst fordi næsten al strømføring i Irland foregår via luftledninger. Det er sidenhen blevet opgjort, at 820.000 hjem blev efterladt uden strøm – og to uger efter stormen toppede var mere end 5.000 hjem stadig uden strøm, og der skulle gå 18 dage før det samlede Irland igen var på elnettet.

Den nationale krisestab blev samlet klokken 9 om formiddagen den 24. januar, mens stormen stadig rasede, for at skabe et overblik over skaderne og for at regruppere og prioritere hvordan ressourcerne kunne bruges bedst. For det stod klart, at det ville kræve en enorm indsats at genetablere elnettet, vandforsyningen og kommunikationskanaler til husholdninger, virksomheder og de mere end 100.000 irske landbrug, hvoraf mange nu henlå i mørke.

På det nationale krisemøde var en lille kerne samlet i det nationale krisemødelokale i NECC, mens de aktører, der stadig havde mulighed for det, fordi der lokalt fortsat var både strøm, telefon og internetforbindelse, deltog virtuelt. Her blev planen lagt for at få hele infrastrukturen op at køre igen så hurtigt som muligt, alt imens den nationale situation løbende blev opdateret og kommunikeret

Omfanget af katastrofen stod hurtigt klart for de nationale myndigheder, der var samlet i Dublin, der ikke blev hårdt ramt af stormen, og nu begyndte et omfattende arbejde ude i landzonerne, hvor man mange steder var efterladt uden strøm, vand og kontakt med omverdenen.

Det var situationen i County Monaghan, hvor 20.000 hjem havde fået stikket trukket på ubestemt tid.

Naboskabet forsvandt

På Monaghan Fire Station skulle der prioriteret hårdt mellem de mange opgaver, der ventede brandfolkene, da det igen var blevet lyst og sikkert at færdes udenfor, for stormen havde efterladt alt i kaos.

-I redningsberedskabet oplevede vi de største påvirkninger fra nedfaldne el- og telefonledninger, og vi prioriterede at fjerne løse genstande og at få gjort vejene farbare og sikre at færdes på, forklarer Dermot Brannigan, hvis folk blandt andet knoklede med at fjerne væltede træer ved brug af motorsave.

Det viste sig hurtigt at manglen på strøm skabte flere problemer end blot manglende strøm i husholdningerne, for både kloaksystemet og rensningsanlæggene blev sat ud af funktion, og i fjorten dage var toiletbesøgene i mange hjem skiftet ud med en hurtig tur ud i vinterkulden.

Vandet forsvandt også hurtigt fra vandhanerne, og det stod hurtigt klart for Dermot Brannigan og den lokale krisestab, at der skulle gøres noget ekstraordinært, og derfor begyndte man lokalt at køre nødtankvogne ud for at komme folk til hjælp med uddeling af vand.

Lokalbefolkningen var slet ikke klar til at håndtere den situation, de nu stod i uden strøm, uden vand og uden varme på ubestemt tid, og det store pres på husholdningerne bevirkede ifølge Dermot Brannigan, at enhver var sig selv nærmest i den første tid af krisen, der fulgte af blackoutet i County Monaghan.

-Samarbejde med naboer var sekundært i den indledende fase – det handlede om at passe på sig selv og at få styr på det basale til at opretholde livsførelsen, forklarer Dermot Brannnigan.

Det fik også betydning for den lokale redningsindsats, at alle familier var ramt, for mange deltidsbrandfolk havde familier, de skulle tage sig af, før de kunne komme andre af kommunens borgere til hjælp – for alle var i større eller mindre grad påvirket af orkanen.

-Nogle redningsfolk fik mulighed for at passe på sine egne familier frem for at gå ud og forsøge at hjælpe, hvor tagene var fløjet af husene. Når man så på skaderne – så tænkte vi, at det måtte besluttes lokalt, om man skulle gå ud i den voldsomme storm – også som redningsarbejder.

Et samfund uden strøm

Strømmen blev først genetableret i hele Irland den 11. februar, 18 dage efter stormen toppede, og det betød i Monaghan County, at redningsindsatsen efter et par dage mest af alt handlede om at holde et lokalsamfund kørende uden helt basale fornødenheder som strøm, vand og kommunikation med omverdenen, for efter det første døgn var det slut med både mobilnetværk og internet.

Du har ingen kommunikation og ingen strøm – hvad gør du?

Svaret kom ifølge Dermot Brannigan fra lokalbefolkningen selv.

-Folk er fantastiske – folk organiserede sig selv, og vi var der til at støtte dem. Indenfor 1 til 2 dage var vi tilbage på sporet, og vi tilpassede vores respons for at underbygge de lokale beboere, fortæller Dermot Brannigan.

18 lokale samlingssteder blev etableret i County Monaghan i dagene efter stormen, og landet over var 380 community hubs aktiveret,  da sportsklubber og kommunale bygninger blev lokale mødepunkter, hvor folk kunne hente vand, få et bad, få opladet telefonen og få et varmt måltid mad – og nødstrømsgeneratorer sørgede for, at mødestederne blev et lyspunkt i mørket.

-Dem længst ude på landet klarede nærmest det hele selv med sine lokale hubs, men vi hjalp med at transportere vand og andet til centrene. Vi gav også gode råd, men ellers var det netværk på foreningsniveau, der tog fat i deres medlemmer – og det understøttede brandvæsenet med generatorer, vand og andet.

På grund af nedbruddet på både telefon og mobilnettet var en del borgere langt ud på landet dog længe uvidende om, at der var oprettet lokale centre, hvor man kunne få hjælp og støtte, og det viste sig, at FM-radioer blev den vigtigste kommunikationskanal, når alt andet svigtede, og her leverede lokale radiostationer oplysning til borgerne om de lokale forhold og oplysninger fra myndighederne.

Også redningsberedskabets radioer var hårdt ramt af kommunikationsnedbruddet, og det gjorde det nødvendigt at finde nye veje for kommunikationen internt i redningsberedskabet.

-Vi arbejder på, hvordan vi næste gang skal kommunikere i en sådan krise. Ikke alle pagers virkede – så hvordan tilkalder man redningsfolk, når systemerne er nede? Det var et problem, forklarer Dermot Brannigan.

Men igen viste svaret på udfordringen at komme fra lokalsamfundet selv, hvor naboer kontaktede hinanden, og hvor det var muligt, gik lokale ud og kommunikerede lokalt via sociale platforme – også nationale medier var meget aktive på radio og tv, men det gav store problemer, at både fastnettelefoner og mobil-tjenester mange steder ikke var funktionsdygtige.

-Man satte et callcenter op – men ingen kunne ringe. Så de fysiske hubs var vigtige – og det bliver en fast del af setuppet i fremtiden. Så man ved, at der vil være Hubs åbne, når ikke man kan komme i kontakt med myndighederne og med hinanden.

Evalueringen af forløbet efter stormen Éowyn har vist, at der var ikke reservestrøm på mobilsenderne, hvilket efter få timer betød, at store dele af befolkningen var efterladt uden kommunikationsmuligheder, og mange havde kun en brugbar radio i bilen. Nu kigger man i Irland på at styrke den kritiske infrastruktur som mobilnettet i dag udgør, så det ikke sker igen.

Ældre klarede sig selv
De lokale Community Hubs var ifølge Dermot Brannigan en ankerplads for at få lokalsamfundet til at fungere i den dybe krise, Éowyn medførte, men en vigtig lære for eftertiden er i Irland, at de lokale krisecentre skal være klar til brug før krisen optræder, og så er det vigtigt, at alle er informeret om, hvor man kan gå hen, hvis og når alt andet svigter.

-Man skal tidligt tage kontakt og skrive rundt for at få registreret, hvor der er mennesker, der har brug for hjælp, hvis der opstår et problem – og så skal politikerne kommunikere mere klart og tydeligt; der er brug for stærk kommunikation. Lokalt skal der også koordineres bedre på tværs af alle kapaciteter i kommunerne, lyder anbefalingerne fra Dermot Brannigan efter den længste indsats i sin karriere.

Prioriteterne på Monaghan Fire Station var efter Éowyns hærgen at håndtere veje, strømforsyningen, bredbånd, vejbelysning og beskadigede bygninger, og dernæst handlede det om at få sat nødstrømsanlæg op på strategisk vigtige steder, hvor der ikke i forvejen fandtes et backup-system.

Som en del af forberedelserne før den kommende stormsæson har man i County Monaghan indkøbt nye nødstrømsgeneratorer, så man lokalt er klar næste gang infrastrukturen sættes på prøve, og så vil man mindste risikoen for, at væltede træer igen får hele samfundet til at gå i sort.

-Vi har sat gang I en County Tree Strategy, for vi har mange, som ikke elsker træer, som mener, vi bare skulle fjerne alle træer for at fjerne muligheden for at de ødelægger veje og ledninger.

Den 6. februar var 5.000 hjem stadig uden strøm i Irland – 400 af dem hos Dermot Brannigan i County Monaghan ude på landet, og selvom mere end 10 dage uden strøm lyder som en umulig situation i et moderne samfund, så var virkeligheden ofte en anden.

-Vi fandt ud af, at mange var klar til at vente på strøm frem for at rømme deres hjem. Mange ville hellere blive i eget hjem uden strøm end at gå på hotel på samfundets regning. Specielt ældre mennesker ude på landet som bor selv – de kan også klare sig selv.

Under den lange krise mødtes den lokale krisestyringsgruppe i County Monaghan mindst én gang om dagen, og det var der behov for, for som dagene gik, fik flere og flere problemer med at få tingene til at hænge sammen, og det blev meget tydeligt for Dermot Brannigan og hans kolleger i bystyret, hvor sårbarhederne er, når man befinder sig i en langvarig krise.

Men samtidig blev der også vist stor handlekraft, og udfordringen med at redningsberedskabet ikke kunne kommunikere internt blev mange steder løst ved at oprette faste mødesteder, hvor man på faste tidspunkter skulle møde ind, så der kunne blive gjort status på de igangværende indsatser.

Virksomhedsberedskabet virkede
Med frysere og køleskabe sat ud af spillet og et tømt proviantrum var der efter få dage stor efterspørgsel efter mad og andre af dagligdagens fornødenheder fra lokalbefolkningen, og hos forhandlerne af dagligvarer gjorde man, ifølge Dermot Brannigan, det bedste man kunne for at imødekomme de trængte borgere.

-Butiksejerne gjorde deres faciliteter tilgængelige og gik over til kontanter, da digital betaling ikke virkede – de var en del af det lokale respons. De store virksomheder havde i høj grad planer klar fra tiden med covid-19, så folk kunne mange steder arbejde hjemmefra, hvis der vel at mærke var strøm til rådighed, forklarer Dermot Brannigan.

Fra nationalt hold fik lokalsamfund som County Monaghan hjælp til at fjerne nedfaldne træer med motorsave og assistance med at skabe overblik ved brug af droner – og centralt fra Dublin blev der også sendt vandtankvogne ud til lokalsamfund, hvor det lange blackout betød, at vandforsyningen var væk.

Forberedelse på katastrofer skal styrkes
I uge 42 publicerede den irske regering rapporten ”Review of Storm Éowyn”, hvor det klart fremgår, hvor stor en opgave hele det irske samfund – og i særdeleshed redningsberedskaberne – stod overfor, da 820.000 hjem var uden strøm, og 5.000 af dem i 14 dage.

Prisen for oprydningen efter stormen bliver i rapporten opgjort til 301 millioner euro, og 1,1 millioner Euro har den ifølge County Monaghans helt lokale beregning kostet, hvor Dermot Brannigan var ansvarlig for indsatsen. Endnu mere, hvis man tæller genetableringen af infrastrukturen med.

-Vi var fanget, uden at kunne se, hvad der kom mod os, fortalte Dermot Brannigan i september måned til en delegation bestående af 25 repræsentanter for Danske Beredskaber, der var i Dublin for at lære om redningsberedskabets arbejde hos kollegerne i Fire Ireland.

Og svaret på, hvordan et moderne samfund klarer sig gennem to uger uden strøm og vand, mener man nu i Irland, at man har svar på, til næste gang en stor katastrofe lukker landet. Og det handler i store træk om at forberede hele samfundet på, hvad man bør og kan gøre, i tilfælde af at hverdagen bryder sammen.

-Stormen Éowyn testede vores modstandskraft, og et stort samarbejde sikrede, at kritiske funktioner hurtigt kunne reetableres. Vi fik udstillet de sårbarheder, der i en krise er i forhold til kommunikation og infrastruktur – og vi har nu forpligtet os til kontinuerligt at forbedre sårbarhederne og vores beredskab.

Anbefalinger lyder derfor nu fra både nationalt plan og fra Dermot Brannigan:

At man for at sikre sig bedst muligt før næste katastrofe rammer, løbende opdaterer sine kriseplaner og tilpasser dem til den aktuelle virkelighed og det aktuelle trusselsbillede.

At man udvider mandskabet og opjusterer træningen af de frivillige kræfter i beredskabet.

At man for at robustgøre kommunikationen under en krise kommunikerer til borgerne via SMS, over FM-radioen og på analoge tavler på offentlige steder, hvor folk færdes.

At der i redningsberedskabet indføres et nødsystem med satellit-telefoner, så kommunikationen kan fungere, selv hvis telefonsystemerne er sat ud af kraft.

At udpege og udruste lokale civile samlingssteder, hvor nødstedte kan få den nødvendige hjælp.

At investere i robuste infrastrukturløsninger og nødgeneratorer – og at få de luftbårne ledninger gravet ned i jorden.

Og sidst men ikke mindst at udvikle en beredskabsplan og en protokol, der skal følges, hvis en krise rammer.

CLICK FOR ENGLISH VERSION

National Emergency Coordination Group (NECG)
NECG aktiveres i nødsituationer med national indvirkning. Den offentlige sikkerhed og støtte til frontlinjeindsatsen er de vigtigste mål i de tidlige stadier af en NECG-indsats. Aktivering af opgavespecifikke undergrupper under NECG gør det muligt at tilpasse og fokusere indsatsen hurtigt. Undergrupperne nedenfor, der blev udpeget til indsatsen i forbindelse med stormen Éowyn, afspejler de vigtigste udfordringer, der opstår under næsten alle nødsituationer på nationalt plan:

– Koordinering af humanitær bistand

– Offentlig transport og uddannelse

– Kritisk infrastruktur

– Kommunikationsinfrastruktur

– Nødkommunikation.

Disse grupper aktiveres for alle NECG-indsatser i nødsituationer med alvorligt vejr.
Hvis en undergruppe ikke er nødvendig, kan den nedlægges efter aftale på NECG’s hovedmøde.

Af Jakob Tilma, Danske Beredskaber jti@danskeberedskaber.dk 

Artiklen er skrevet med baggrund i den irske regerings evaluering af håndteringen af stormen Éowyn og et oplæg for en delegation fra Danske Beredskaber i september omkring håndteringen af følgerne af stormen af Dermot Brannigan, Chief Fire Officer i Monaghan County.