På workshoppen BeredskabSmart lærer unge hvad en krise er, og gennem praktiske gruppeøvelser bliver de klædt på til at handle, når krisen rammer.
”Vi har valgt medicin, lommelygte, varmt tøj, tæpper, batterier, dåsemad, vand, nødradio, multiværktøj og kontanter.”
”Hvorfor dåsemad?”, spørger Ronny Højgaard Larsen fra Unge i Beredskabet gruppen af unge, der står samlet rundt om bordtennisbordet og taler om, hvad de har valgt, der skal være i deres egne prepper-kasser, hvis de skal klare sig uden strøm, vand og varme i 72 timer.
”Fordi det kan holde i længst tid, og så behøver det ikke at stå i køleskabet”.
De unges valg og fravalg bliver diskuteret, og øvelsen fungerer som en midtvejsevaluering på kursusforløbet for ungdomsskoleeleverne fra Vordingborg, der har valgt at bruge eftermiddagen og lidt af aftenen på at blive klædt på til at håndtere kriser.
Workshoppen tager udgangspunkt i de anbefalinger, der fremgår af folderen ’Forberedt på kriser’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed. Det betyder, at eleverne arbejder med konkrete råd til borgerne: fx hjemmets nødberedskab, forsyningssvigt og ekstreme vejrhændelser.
Hvad er en krise
Ronny Højgaard Larsen fra Unge i Beredskabet skal i 2026 som en del af projektet BeredskabSmart undervise unge landet over i beredskab og krisehåndtering, og Ungdomsskolen i Vordingborg er det første hold, der prøver kræfter med formatet.
-BeredskabSmart er en workshop, der er målrettet unge. Det er en workshop, hvor vi sætter fokus på og går på opdagelse i: hvad er en krise, hvordan opleves en krise – og endnu mere relevant; hvordan kan man håndtere og agere i en krise, siger Ronny Larsen alt imens de cirka 20 unge i Vordingborg i mindre grupper er i gang med at udvikle deres egne kriseplaner.
Men hvad er en krise overhovedet for en størrelse? Forskellige situationer opleves nemlig vidt forskelligt alt efter hvem og hvordan den rammer. Udgangspunktet er, ifølge Jesper Atkinson Pedersen, underviser i BeredskabSmart og Brandinspektør hos Lolland-Falster Brandvæsen, at ingen af deltagerne på forhånd ved, hvad en krise er. Det skal de selv reflektere sig frem til.
-Vi har ikke noget rigtigt eller forkert svar – og hele tiden bygger vi ovenpå. De unge skal snakke om, hvordan en krise kan påvirke dem, og hvad der sker, når krisen rammer. Har vi en plan, så kan vi mindske nogle af frustrationerne – for vi har jo en plan, siger Jesper Atkinson Pedersen.
BeredskabSmart sætter ikke fokus på den enkeltes perspektiv, men handler mere om, hvordan man kan stå sammen og derved hjælpe sig selv og andre igennem kriser.
-Her på workshoppen arbejder vi med emner som: hvad er en krise, hvad gør kriser ved os og vores samfund – og hvordan kan man navigere i og håndtere kriser, når det er man slår sig sammen lokalt og er et hold i stedet for en enkeltperson. Vi giver de unge helt konkrete handlekompetencer, vi giver dem helt konkret viden: vi klæder dem på til at kunne agere kompetent i kriser, siger Ronny Larsen.
De unge træner i BeredskabSmart konkrete færdigheder – fx hvad man gør ved naturhændelser og brudte forsyningskæder som strømsvigt, vandmangel, ekstrem varme eller oversvømmelse, men også hybridkrig og misinformation via SoMe er en del af programmet – og de unge oplever efter forløbet, at de kan bidrage aktivt, hvis de havner i en krise.
I slutningen af juni måned har cirka 300 unge deltaget i 14 workshops rundt i landet, og 92 procent af dem oplever, at de efter forløbet ved, hvad de selv kan gøre i en krisesituation imens 94 procent har fået en oplevelse af, at vi kan hjælpe hinanden i en krise. Efter skoleferien fortsætter undervisningen, og når projektet BeredskabSmart slutter, så skal der efter planen være gennemført 63 workshops landet over med deltagelse af 2.000 unge.
Målet på den lange bane er ifølge Maria Wiktoria Karolini, projektchef i Unge i Beredskabet, at medvirke til at udvikle unge med styrket mental trivsel, så flere unge føler sig trygge, robuste og bedre i stand til at håndtere usikkerhed og bekymringer, der følger i kølvandet på kriser.
-BeredskabSmart er en workshop, hvor vi kommer ud og underviser unge i at håndtere kriser, så de på en god og sikker måde lærer at håndtere kriserne, men også får nogle handlekompetencer til at være i kriserne – og det er rigtig godt. Ikke kun for de unge, men også for hele lokalsamfundet, forklarer Maria Wiktoria Karolini.
Hvem gør hvad
Det er koldt, det sner – og pludselig går strømmen i en opgang med seks lejligheder – hvem hjælper du først – og hvad er egentlig din plan? Når du har styr på dig selv, hjælper du så den gamle dame med rollatoren, den unge mand i tyverne – eller er det børnefamilien med en fire måneder gammel baby, der har størst behov for hjælp de første minutter, timer eller dage?
Efter at have fundet den lokale fm-frekvens der skal lyttes til på nødradioen, hvis alt andet kommunikation svigter, og efter at have valgt, hvad de selv ser som de allervigtigste emner at have i deres egne prepperkasser, skal de unge sidst på workshoppen bruge deres nyerhvervede viden til at hjælpe andre. Fra de første ti minutter, over de næste timer og måske i op til de 72 timer, som myndighederne anbefaler, at vi danskere skal kunne klare os selv.
”Vi skal have styr på varmeressourcer til babyen. Og mad til babyen. Efter den første time, så skal vi skaffe det, de mangler; det kan være mad, toiletpapir…. Bleer, for satan! Og varme til forældrene, så de ikke fryser natten over. ”
For flere af grupperne er valget faldet på ’Ungt par med baby på 4 måneder’, og konkret vil én gruppe som noget af det første skaffe 25 liter vand, for det passer nogenlunde med myndighedernes anbefaling for de første 72 timer for en lille familie. Herudover lyder opgavens løsning på at bidrage med forskellig dåsemad, en nødradio, en solcelleoplader og en lommelygte, så familien kan se noget i vintermørket.
Også ekstra batterier til nødradioen har de unge tænkt på, og en gruppe har på sin plan sat navne på, hvem af dem, der skal gøre hvad. De unge er sidst på workshoppen nu klar til at handle, hvis den fiktive krise skulle blive virkelighed, og ifølge Jesper Atkinson Pedersen er det måske vigtigste beredskab for de unge, at være bevidste om, hvad vi kan blive mødt af.
-Det er relevant for de unge, for det er en situation de kan stå i, i morgen eller i overmorgen. Det er ikke så lang tid siden det er sket, at byer har været uden strøm i lang tid, og derfor er det vigtigt, at de kan handle; at de ved, at de behøver ikke at gå i panik. Og det er vigtigt, at de begynder at sortere de informationer, de får. Både fra sociale medier, men også fra DR og TV2.
-Vi lægger yderligere et lag på og siger; hvordan kan vi forberede os til de 72 timer man skal kunne klare sig selv, og så slutter vi af med at de skal prøve at lave en beredskabsplan og et actioncard ud fra en boligblok eller en opgang, hvor der bor forskellige mennesker.
Handlekraftige unge
Pernille Rasmussen fra Vordingborg Ungdomsskole har bestilt workshoppen BeredskabSmart, fordi hun mener det er vigtigt, at de unge får redskaber til at håndtere kriser, for det gælder ikke kun om at have en powerbank klar, hvis strømmen går. Det handler også om at kunne agere selvstændigt eller som gruppe, og at kunne sortere i et bombardement af informationer.
-Jeg håber, de tager med sig, at de ikke behøver være så bange. Der er rigtig mange af vores unge mennesker i dag som bliver angste og bange for alt muligt ude i verden, og det tror jeg, at det her kan være med til at sætte en stopper for, for lige præcis den gruppe af unge, siger Pernille Rasmussen efter ungdomsskoleeleverne i grupper har fremlagt sine kriseplaner.
Jesper Atkinson Pedersen har under workshoppen i Vordingborg fortalt de unge, hvordan det at have en plan, er helt essentielt i hans daglige arbejde som brandmand, og kombinationen af historier fra virkeligheden og de unges egne erfaringer og reflektioner er for ham en undervisningsform, der kan medvirke til at gøre danske unge handleparate i en krise.
-Håbet er jo helt klart, at når de går herfra, så er de begyndt at reflektere over at have en plan. Og det der kunne være skønt, det er, hvis de tager planen med hjem og begynder at snakke med deres forældre – for er vi klar til at kunne klare os selv i 72 timer, hvis det og det sker?
Fakta om BeredskabSmart:
Eleverne skal som deltagere i projektet opnå forståelse af, hvad kriser og uforudsigelige hændelser betyder, hvordan man kan handle i praksis, og samtidig får de korrigeret og kvalificeret den viden, de allerede møder via sociale medier gennem dialog og undervisning.
Cirka 2000 elever skal i løbet af 2026 prøve kræfter med BeredskabSmart. Hver workshop varer op til seks timer og faciliteres af undervisere med beredskabsfaglig og børnefaglig erfaring, heriblandt brandfolk.
Workshoppene tager udgangspunkt i de anbefalinger, der fremgår af ’Forberedt på kriser’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed. Det betyder, at eleverne arbejder med konkrete råd til borgerne: fx hjemmets nødberedskab, forsyningssvigt og ekstreme vejrhændelser
Økonomisk er Unge i Beredskabet støttet af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
BeredskabSmart kommer i 2026 gratis ud i hele landet med både undervisere og alt materiale og tilbyder workshoppen i 9.klasser og på ungdomsskoler.
BeredskabSmart er støttet af SAMSIK.
Klik her for at læse mere om BeredskabSmart
Klik her for at booke BeredskabSmart
Billeder, video og tekst i denne artikel må benyttes frit ved angivelse af kilde: Danske Beredskaber
Link til video på video på YouTube fra Vordingborg Ungdomsskole

Artikel, billeder og video af Jakob Tilma, Danske Beredskaber (jti@danskeberedskaber.dk)














