Den 18. juni blev Regeringen og KL enige om den kommunale serviceramme for 2027. Aftalen giver et løft på 3,3 mia. kr. til kommunerne, men der er ikke sat beløb på, hvor mange midler der skal prioriteres til at udfolde et varslet ”totalberedskab”.
Med økonomiaftalen har Regeringen og KL sat en fælles retning for at styrke den nære velfærd, så borgerne møder en offentlig sektor, som leverer tryghed, kvalitet og sammenhæng i velfærden, lyder det af Kommunernes økonomiaftale for 2027, der blev præsenteret den 18. juni i København.
Totalberedskab har fået sit eget punkt i økonomiaftalen for 2027, men det fremgår ikke af aftaleteksten, hvordan de kommunale beredskaber, der i 2025 varetog trygheden tæt på danskerne med 39.329 udrykninger, skal tænkes ind i et kommende Totalberedskab.
I aftaleteksten står der følgende omkring Totalberedskabet:
Regeringen ønsker, at Danmark får et totalberedskab, herunder en styrket indsats mod cyberangreb og sabotage og bedre beskyttelse og overvågning af kritisk infrastruktur og el- og vandforsyning. Arbejdet med totalberedskabet skal ske i tæt samarbejde på tværs af myndigheder, kommuner, borgere, virksomheder og civilsamfundsorganisationer. Regeringen og KL er enige om at drøfte udfoldelsen af et totalberedskab.
Med aftalen mellem Regeringen og KL bliver kommunernes serviceramme løftet med 3,3 mia. kr., hvoraf 3,0 mia. kr. kan prioriteres bredt på velfærdsområderne, mens 300 mio. kr. er målrettet forlængelse af minimumsnormeringer frem til skolestart.
Et robust og styrket beredskab
Regeringen og KL’s arbejde med Totalberedskabet følger op på økonomiaftalen for 2026, hvor fokus var på at kommunerne i 2026 skal planlægge for ”opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af større ulykker og katastrofer”, herunder at udarbejde en plan for kommunens beredskab.
Regeringen og KL var her enige om at arbejde tæt sammen om at skabe gode rammer omkring beredskabsområdet, herunder med henblik på at indtænke sårbare grupper i beredskabsplanlægningen, og at give kommunerne mulighed for at få relevant rådgivning og vejledning omkring dette arbejde.
Regeringen og en række af Folketingets partier indgik derudover i januar 2025 en aftale om beredskabsområdet og igangsatte i den forbindelse en analyse af samspillet mellem det kommunale og statslige beredskab, en analyse, der dog aldrig blev fulgt til dørs.
I stedet nedsatte daværende minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen en ekspertgruppe omkring udviklingen af redningsberedskabet, der i foråret 2026 præsenterede rapporten ”Taktskifte for Danmarks redningsberedskab”.
En politisk drøftelse af rapporten lader ved indgangen til august måned stadig vente på sig.
I lyset af det aktuelle trusselsbillede blev regeringen og KL i 2025 også enige om, at det er afgørende at sikre et fort sat fokus på civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum, hvor kommunerne har ansvaret for administration af beskyttelsesrumsområdet.
Styrelsen for Samfundssikkerhed sendte den 5. december 2025 et brev til alle landets kommuner og beredskaber med anmodning om, at de skulle igangsætte fysiske eftersyn af alle deres betondækningsgrave. Resultaterne af eftersynet skulle registreres af de enkelte kommuner og redningsberedskaber i en digital indberetningsløsning,
Et flertal af landets kommuner og redningsberedskaber havde ifølge Styrelsen for Samfundssikkerhed gennemført deres eftersyn af betondækningsgrave før fristen udløb den 15. marts 2026, og der er i begyndelsen af august 2026 endnu ikke meldt noget ud omkring en varslet ”nærmere analyse af indberetningerne”.
Det er endnu ikke politisk besluttet, hvad der skal ske i forhold til beskyttelsesrummenes fremtid i en dansk beredskabskontekst.
KLIK her for at læse meget mere om beredskabspolitik på undersiden BEREDSKABSAFTALEN
Læs hele aftaleteksterne om kommunernes økonomi for 2027 og 2026 via de to links herunder:
Aftale om kommunernes økonomi 2027
Aftale om kommunernes økonomi 2026
Af Jakob Tilma, jti@danskeberedskaber.dk
