Hvis vi skal sikre borgernes tryghed i fremtiden, så er en opgradering af primærberedskabet ikke ”nice to have” – det er ”need to have”.

Af Bjarne Nigaard, sekretariatschef, Danske Beredskaber (Artiklen har i forkortet form været bragt som debatindlæg i Jyllands-Posten 5. januar)

Den 9. januar skal partierne bag forsvarsforliget igen mødes for at finde en løsning på sikringen af det civile Danmark hos Torsten Schack Pedersen, minister for samfundssikkerhed og beredskab. Det skal de fordi en ventet beredskabsaftale, der er en udmøntning af dele af forsvarsforliget, ikke kom i mål før jul.

Da den næste hændelse i form af voldsomt vejr, større ulykke eller hybridt angreb næppe afventer sin ankomst efter hvornår der er politisk enighed på området (måske endda tvært imod), så håber vi hos Danske Beredskaber, at der snart bliver fundet en politisk løsning, der forhåbentlig kan vise vejen frem mod et mere robust og sikkert Danmark, og skabe fremtidig tryghed og sikkerhed tæt på alle borgere.

For at kunne sikre netop det formål, og dermed sikre den enkelte borger i hele landet, er det afgørende, at beredskabsaftalen kommer til at tage hensyn til hele redningsberedskabets reelle faglige behov. Som vi har set det med forsvarsforliget.

Redningsberedskabet passer på danskerne
Der har længe været, og er fortsat, ret bred politisk enighed om, at Forsvaret skal styrkes, af hensyn til en ny sikkerhedspolitisk virkelighed, hvor udviklingen stiller nye krav. Det har man også fået en række eksperter til at belyse, så investeringer i Forsvaret sker på et fagligt grundlag, og forsvarsforliget hviler på disse vurderinger.

Forsvaret skal passe på Danmark. Men det er redningsberedskabet, der skal passe på danskerne. Og også den virkelighed og de trusler, redningsberedskabet står overfor, er i kraftig udvikling. Allerede af den grund, er det en nødvendighed at opgradere hele redningsberedskabet. Ikke kun det statslige beredskab.

Ministeren har imidlertid i forbindelse med optakten til en ny beredskabsaftale flere gange i medierne stået fast på, at der ikke vil blive tilført flere midler til det kommunale primærberedskab i en kommende beredskabsaftale. Modsat fremgår det af den seneste aftale mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2025, at der er enighed om, at det samlede redningsberedskab skal styrkes.

Vigtigste aktør

Den absolut væsentligste aktør i redningsberedskabet i Danmark, er det kommunale primære redningsberedskab. 40.000 gange om året rykker vi ud, hurtigt og med dedikerede og uddannede brandfolk, for at gøre en ofte afgørende forskel – for at redde liv og værdier. Det kan være i forbindelse med brand, større ulykker, oversvømmelser, sammenstyrtninger, trafikuheld. Vi er tæt på borgerne, med kort responstid, og oftest hurtigste myndighed på et skadested. Jf. beredskabsloven er det det kommunale primærberedskabs ansvar at håndtere alle disse beredskabsopgaver, inkl. terror og krig.

Det er også det kommunale primærberedskab, der går op mod 30.000 årlige lovpligtige brandsyn. Vi sikrer, at børnenes skoler og daginstitutioner, at plejehjemmene og sygehusene har ordentlig brandsikkerhed.

Engang imellem, cirka 300 gange i de 40.000 hændelser om året, så beslutter en af de 29 kommunale primærberedskaber at indsætte assistance fra de unge værnepligtige, der er under uddannelse i statens redningsberedskab, Beredskabsstyrelsen. Men endnu flere gange så får det lokale brandvæsen hurtig og effektiv hjælp af færdiguddannede brandfolk fra sine nabostationer eller naboberedskaber, og sørger dermed for, at trygheden altid er tæt på hos borgerne i Danmark.

Med al respekt for Beredskabsstyrelsens assistanceberedskab, som selvsagt også skal behørigt opdateres, så får Danmark ikke en bedre krisestyring, en bedre civilbeskyttelse og en større tryghed for den enkelte borger, ved alene at investere ressourcer i flere værnepligtige til løbende ni måneders uddannelse, og mere centralt oplagret standardmateriel til det statslige beredskab.

Hjælp tæt på borgerne
Det er altid og i alle beredskabshændelser det kommunale primærberedskab, der står med opgaverne, indsatsledelsen og ansvaret, og som skal kunne håndtere fremtidens beredskabsopgaver – hurtigt, effektivt og tæt på borgerne. At kunne kalde på lidt flere unge værnepligtige under uddannelse, der kan være fremme efter nogle timer, med lidt mere standardmateriel end nu, kommer ikke til at gøre en forskel for danskernes sikkerhed og tryghed i hverken hverdagen eller den ultimative hændelse.

Det er tvært imod nødvendigt, at vi holder livsvigtig hjælp tæt på borgerne, og at vi ser fremad mod de krav, der venter. For nye typer af komplekse opgaver venter beredskabet, og de skal håndteres på en helt ny og anderledes måde, end de eksisterende opgaver.

Det handler fx om Power-to-X-anlæg, solceller, brint og ammoniak på kryds og tværs af Danmark, elbiler med tilhørende ny ladeinfrastruktur – alt sammen nye og større risici, som ved ulykker vil betyde en væsentlig anderledes risiko for brandfolk og lokalbefolkning, end vi kender i dag, og som kræver viden om ny indsatstaktik, kræver opdateret materiel til anderledes opgaveløsning, og kræver uddannelse og analysekapacitet, for at beredskabet løbende kan følge med den grønne omstilling. Der er om få år elbiler på alle lokale kommuneveje, og i alle lokale parkeringskældre. Det vil ikke være muligt ved en ulykke at vente i timevis på noget centraliseret udstyr til en indsats, der gælder liv eller død.

Vi ved også, at klimaet forandrer sig til det mere ekstreme i disse år, med større og vildere hændelser. Oversvømmelser kommer oftere, og de bliver voldsommere, end vi har været vant til før. Tørkeperioder skaber pres på beredskabet i længere tid og med mange naturbrande. I det hele taget skal beredskabet kunne håndtere klimahændelser for fremtiden, og det er derfor også på dette område vigtigt med opdateret viden, ny indsatstaktik, bedre og mere fremtidssikret materiel, som kan benyttes hurtigt og lokalt, når det uventede skybrud, eller den store naturbrand med hurtig ildspredning i knastør natur, rammer.

Endelig er Verden og situationen omkring os mere anspændt, end for bare få år siden. Vi risikerer, at vores højt digitaliserede samfund måske bliver kortsluttet. Risici for hybride angreb og svigt af vigtige forsyningskæder (el, vand, varme, mad) for borgerne er i dag en reel trussel, som vi for længst har pakket alle former for beredskabsplanlægning væk for. Evnen til at forudse en sådan trussels indvirken på vores samfund, blev sparet væk umiddelbart efter den kolde krig. Fornuftigt dengang, da truslen svandt – men lige så nødvendigt nu at retablere, fordi truslen er genopstået i moderne form.

Beredskabet skal op i gear
Hvis beredskabet skal være klar til den nye fremtid, der allerede er på trapperne, og delvist på vej ind i entréen, så skal vores materiel, vores uddannelse, og vores evne til hurtigt og tæt på borgerne at kunne forudse og analysere hændelser og scenarier, følge med de nye opgaver op i gear. Ellers kommer vi til at svigte, selvom det er det absolut sidste vi vil.

Danske Beredskaber håber stadig, at man fra politisk hold vil sikre sig, at der investeres i hele redningsberedskabet ud fra en faglig analyse af fremtidens krav til beredskabet.

I den henseende er det afgørende, at politikerne husker det kommunale primærberedskab i en kommende beredskabsaftale.

Hvis ikke en aftale favner hele redningsberedskabet, så kan vi ikke fremover passe på hele Danmark.

Klik her for at læse flere artikler med relation til et ventet beredskabsforlig