Man er i redningsberedskabet ikke godt nok rustet til mange af de opgaver, beredskabet står overfor, og udviklingen går lige nu stærkere end beredskaber kan følge med til, lød det i Jarl Vagn Hansens beretning under Danske Beredskabers generalforsamling den 2. juni i Odense.
Det har været et helt vildt år, og det bliver endnu vildere. Sådan lød det fra Jarl Vagn Hansen, formand i Danske Beredskaber, da han mandag den 2. juni i Odense Congress Center afgav sin beretning for beretningsåret 2024-2025. Og det har været et travlt år for foreningen bestående af de 29 kommunale beredskaber i Danmark, for udviklingen går uhyre stærkt på foreningens virkeområde.
Jarl Vagn Hansen adresserede i sin tale, at han og kollegerne de seneste 10 års tid, har set udviklingen i samfundet, hvor der tegnes konturer til fremtidens krav, og dermed udfordringer for redningsberedskabet. Krav som allerede er her nu.
-Den grønne omstilling er godt. Men er vi alle godt rustede og uddannede til håndtering af brande og ulykker med batteridrevne biler? Er vi alle godt rustede og uddannede til håndtering af brande i BESS anlæg? Er vi alle godt rustede og uddannede til brande i lithum-ion batterier? Er vi alle godt rustede og uddannede til brande i solcelleanlæg? Er vi alle godt rustede og uddannede til brande i PtX anlæg? Er vi alle godt rustede og uddannede til brande i større brandfarlige oplag?
-Byggeriet tager nye former og højder, og bygges i bæredygtige materialer. Er vi alle godt rustede og uddannende til håndtering af brande i højhuse? Er vi alle godt rustede og uddannede til håndtering af brande i store og dybde bygninger? Er vi alle godt rustede og uddannende til brugen af nye alternative og grønne byggematerialer? Er vi alle godt rustede og uddannede til brugen af aktive brandsikringsmuligheder?
-Jeg kan godt svare, det er vi ikke, lød det fra Jarl Vagn Hansen.
Beredskabsaftalen
Beredskabsaftalen kom ikke som præsenteret af regeringen i 2024, men i år, i januar 2025. Og det var en ”En fin lille aftale” – som flere af de involverede Folketingspolitikere udtrykte efterfølgende.
Aftalen bestod af fem indsatsområder:
1) akutpakke
2) klimamateriel og øget operativ kapacitet
3) flere øvelser og uddannelser
4) styrket borgernær kommunikation og rådgivning
5) strategisk indsats for at styrke cybersikkerhed og modstandsdygtige enheder.
Men ifølge Jarl Vagn Hansen giver Beredskabsaftalen ikke nogen nævneværdig effekt helt tæt på danskerne, hvor de kommunale beredskaber har ansvaret.
-Under hvert indsatsområde igangsættes en række konkrete initiativer. Som vi alle ved, så giver ingen af disse initiativer konkrete effekter i forhold til det kommunale redningsberedskab. I Forsvaret tales der om at styrke kampkraften – nu. Jeg kunne godt have ønsket mig konkrete initiativer til at styrke kampkraften i hele redningsberedskabet, lød det fra Jarl Vagn Hansen.
Men der er – set med kommunale briller – lyspunkter i aftalen. En faglig analyse – som kan medvirke til at det samlede beredskab bliver dimensioneret til fremtiden. Et initiativ som skal sikre beslutningsgrundlaget for en kommende erhvervsrettet uddannelse som brandmand til vores fuldtidsansatte brandfolk.
Men også at Beredskabsstyrelsen får tilført ekstra materiel- og personelressourcer, som også set lidt udefra, virker ganske fornuftigt, men når det gælder opgraderingen af øvelsessporet på beredskabets område, lader aftalen ifølge Danske Beredskaber meget tilbage at ønske.
-Desværre bliver initiativet med flere og større øvelser svært at gennemføre i praksis, da den kommunale komponent, som står med det operative føringsansvar, slet og ret ikke har flere ressourcer til at gennemføre øvelser eller uddannelse, – altså med mindre det tages fra andre velfærdsområder i kommunerne.
Udviklingen går stærkt
Ifølge Jarl Vagn Hansen går udviklingen i samfundet lige nu meget stærkt – men ikke på alle områder.
-Desværre ikke så stærkt, når vi ser på, hvordan vi ruster vores kollegaer bedst muligt, til at honorerer samfundets forventninger til os. Der er opstået et kompetencegab, som jeg ikke bryder mig om. Vores indsats har nemlig betydning for vores evne til at redde liv, men også vores egne til at beskytte vores eget liv under indsats, lød det fra formanden som efterlyste, at fagprofessionen beredskab var blevet berørt i en national beredskabsaftale, hvilket desværre endnu ikke er tilfældet.
-Jeg ønsker et tidssvarende og professionelt beredskab, som kan løse disse risici, så borgerne & virksomhederne får det beredskab de altid har forventet. Nemlig et kompetent og effektivt beredskab, tæt på, lød det fra Jarl Vagn Hansen.
Mange led i samfundet er i stigende grad opmærksomme og nysgerrige i forhold til de kommunale beredskabers arbejde, og det faktum tilskrev Jarl Vagn Hansen blandt andet en stor fokus på kommunikationen med fokus på fagligheden fra Danske Beredskaber, og den megen opmærksomhed skal nu bruges klogt, så de ønskede politiske resultater kan blive nået.
-Vi glædes over, når andre væsentlige aktører melder deres syn på beredskabet. Det er altid godt med debat, særligt når det rammer fagligheden, fortalte Jarl Vagn Hansen som mener foreningen har et stort arbejde foran sig i det kommende år, der kan tegne til at blive endnu vildere end det foregående, med et risikobillede som er det mest dystre siden anden verdenskrig.
-Vi kommer til at deltage i debatten fremover -og vi kommer forhåbentlig til at se et reelt styrket beredskab i den spidse ende, sluttede Jarl Vagn Hansen sin beretning.
Bestyrelsens sammensætning i Danske Beredskaber efter generalforsamlingen den 2. juni klokken 10.00 i Odense Congress Center:
Formand Jarl Vagn Hansen
Næstformand Lars Robétjé
Sekretær Claus Bo Nielsen
Kasserer Diana Sørensen
Bestyrelsesmedlem Jakob Vedsted Andersen
Bestyrelsessuppleant Kim Wemmelund
Klik her for at læse den fulde beretning fra generalforsamlingen i Danske Beredskaber den 2. juni
