Den 2. september var Danske Beredskabers formand Jarl Vagn Hansen for første gang på besøg hos Beredskabsstyrelsens nye direktør, Kenneth Pedersen.
Mødet fandt sted på Kenneth Pedersens kontor på Datavej i Birkerød, og Jarl Vagn Hansen glæder sig over, at der nu kan blive etableret et fast ståsted og en fælles retning for udviklingen af redningsberedskabet i Danmark.
-Der er ikke modsætninger, men et fælles mål om at etablere et fast ståsted og en fælles retning for udviklingen af redningsberedskabet i Danmark. Vi fik en god drøftelse af, hvor redningsberedskabet befinder sig, og det er vigtigt med et godt samarbejde med styrelsen, og derfor er det dejligt, at vi kunne få kalenderen til at gå op og få stukket hovederne sammen, lød det fra Jarl Vagn Hansen efter mødet.
Danske Beredskaber er en sammenslutning af alle de kommunale beredskabsenheder i landet som har til formål at udvikle og forbedre beredskabet i Danmark. Som en samlet stemme for de kommunale og fælleskommunale beredskaber er det foreningens opgave at sikre oplysning, formidling og forståelse for de beredskabsfaglige opgaver og udfordringer, vi står overfor – både nu og i fremtiden.