Frivillige udlånes på tværs – til glæde og gavn

18. januar 2019

Når blæsten kommer, og vandet stiger, sætter det de kommunale beredskaber under pres. Et emne, Danske Beredskaber tidligere har sat fokus på.

For selvom de kommunale beredskaber altid står parat til at gøre en forskel, så er de stadig flere klimahændelser noget, der kræver mange ressourcer – både materiel og mandskabsmæssigt.

Ressourcer, der kan være svære at finde i det lokale beredskab, da det til tider er de samme beredskaber, der rammes af de større klimahændelser, og de frivillige ressourcer derfor hurtigt udtømmes.

Derfor er der flere beredskaber, der hjælper til, når der er et ekstraordinært behov i et nærliggende beredskab. Et af disse er Hovedstadens Beredskab, der har været særdeles aktive med deres frivilligenhed i forbindelse med oversvømmelserne i Jyllinge Nordmark.

Noget man gør med velbehag, fortæller Brian Eriksson, der er operationschef i Hovedstadens Beredskab, og som var på vagt, da det seneste varsel om oversvømmelser kom.

”Vi kunne se, at vi i det konkrete tilfælde ikke ville blive ramt, og derfor vi lå inde med en del ressourcer, som kunne bruges fornuftigt et andet sted. Derfor tog vi kontakt til områder, der ville blive påvirket og tilbød en udstrakt hånd”, fortæller han.

Forhåbningen er, at man på tværs af kommunegrænser vil hjælpe til, når situationer spidser til:

”Hvis vi kan hjælpe, så gør vi gerne det. På samme måde håber jeg, at andre beredskaber vil træde til, hvis vi en dag står i samme situation”, lyder det fra Brian Eriksson.

Frivillige får fornyet motivation

Frivillige på arbejde i Jyllinge Nordmark Foto: Daniel Skovgaard Larsen

Det er dog ikke kun borgerne, der får gavn af det tætte samarbejde mellem de kommunale beredskaber. Også de frivillige får nye erfaringer, plejer venskaber i tjenesten og får flere kompetencer, når de kommer til opgaver, som de normalvis ikke bliver kaldt ud til.

Derfor er det, ifølge Niels Holmberg, der er frivillig leder i Hovedstadens Beredskabs frivilligenhed, også en god idé, at man kan udveksle ressourcer på tværs af kommunegrænser:

”I bund og grund er det jo bare en god idé at hjælpe der, hvor behovet er. Så for vores skyld, bevæger vi os gerne uden for kommunegrænserne – om det er naturbrande i Sverige, sandsække i Sønderjylland eller watertubes i Jyllinge Nordmark er i princippet ligegyldigt for os”, fortæller han.

Ifølge Niels Holmberg, giver de ekstra indsatser også et helt særligt motivationsskub til de mange frivillige, som er uvurderligt for det samlede beredskab.

”De frivillige får en helt særlig drivkraft, fordi de kommer ud og laver noget reelt arbejde. De frivillige er en flok ildsjæle, der gerne vil gøre en forskel – og det behøver ikke nødvendigvis være noget med ildebrand at gøre”, fortæller han, mens han tænker tilbage på den netop overståede indsats som assistance hos Østsjællands Beredskab.

”Da vi var i Jyllinge Nordmark, var de virkelig glade, fordi de følte, at de kunne være med til at gøre noget for andre mennesker”, fortæller han.

At gøre noget for andre mennesker betyder nemlig særdeles meget for de frivillige, der som oftest også må vrage personlige og familiære interesser for at kunne give en hånd med i samfundets tjeneste. Derfor er det også en forløsning, når hjælpen så også gør en forskel, lyder det fra Niels Holmberg.

”I Jyllinge blev vi mødt af så mange venlige borgere, der takkede og inviterede på kaffe, og det giver bare en helt særlig lyst til at fortsætte, selvom det er vådt og koldt”.

Udlægning af watertubes i Jyllinge Nordmark. Foto: Daniel Skovgaard Larsen

Kærkommen hjælp

Og hjælpen er der brug for, fortæller beredskabsdirektør i Østsjællands Beredskab, Lars Robétjé.

For ifølge ham er de stadig flere store hændelser med til at lægge et stort pres på beredskabet – både det betalte, men især også det frivillige beredskab.

“De flere begivenheder gør, at det på sigt kan slide på engagementet fra de frivillige, som jo både har arbejdsgivere og familier, de er ansvarlige for. Beredskabsfolk er helt specielle mennesker, som vi ofte må sende hjem, før de egentlig har lyst, for de vil så gerne hjælpe til, men når de har været på arbejde i 48 timer, har de altså brug for at få ladet batterierne op igen”, fortæller Lars Robétjé, som gerne ser, at man fra politisk forhold begynder at forholde sig til beredskabet som helhed.

”Det er vigtigt, at politikerne sætter det lange lys på og tænker på dagen i morgen. Som det ser ud nu, har vi ikke et beredskab til de udfordringer, som fremtiden byder på”, lyder det fra Lars Robétjé, der foruden at være beredskabsdirektør hos Østsjællands Beredskab også er næstformand i Danske Beredskaber.

Topfoto: Daniel Skovgaard Larsen

Relaterede nyheder

Netværk Forebyggelse havde ved efterårsmødet i Billund fokus på lovgivningen og fagligheden. Der er stor vilje til at alle gerne vil dygtiggøre sig og ambitioner om at skabe en fælles tilgang til opgaverne når Netværk Forebyggelse under Danske Beredskaber samler kapaciteter fra hele landet for at udveksle erfaringer omkring brandforebyggelse. Og for tovholderen for efterårsmødet […]

Når du ringer 112 for at få hjælp til brand eller redning, så er det altså næsten altid brandfolk fra en af det kommunale beredskabs 29 enheder landet over, der tænder de blå blink og kommer til undsætning. Det gør vi mere end 40.000 gange om året. På landsplan håndterer de kommunale redningsberedskaber samlet i […]

Brandmanden fra Højer Frivillige Brandværn, der døde under indsats den 7. september, blev æret, og otte helte fra brandstationen i Nykøbing Falster blev tildelt Redningsberedskabsprisen af beredskabsministeren, da det civile beredskab den 4. oktober mindedes sine faldne i Holmens Kirke. Den 4. oktober blev den årlige mindehøjtidelighed for faldne brand- og redningsfolk afholdt i Holmens […]

Få nyhedsbrev i indbakken