En færge med masser af passagerer sejler direkte ind i en kæmpemæssig olietanker. Flere hundrede menneskeliv er i fare, mens de miljømæssige konsekvenser er fatale efter de store mængder af olie, der fosser ud i havet ud for Rømø.
Situationen er heldigvis grænsende til det urealistiske. Ikke desto mindre er det vigtigt for beredskabet og andre myndigheder at være beredte, hvis det utænkelige sker. Derfor er både Forsvaret, Beredskabsstyrelsen, det præhospitale område i Region Syddanmark, Hjemmeværnet, Tønder Kommune og de kommunale beredskaber til stede i Rømø, hvor en større havmiljøøvelse i disse dage finder sted.
For her skal de forskellige enheders kapacitet testes af til det maksimale, så man i Danmark kan være så godt sikret som overhovedet muligt, hvis en større, hændelse, man ikke har oplevet før, pludselig opstår.
En af dem, der har været med til at arrangere den store havmiljøøvelse, er beredskabsinspektør ved Brand & Redning Sønderjylland, Kenneth Achner. Han har glædet sig længe til de store prøvelser, der forhåbentlig aldrig kommer til at ske i virkeligheden:
”En af de ting vi skal blive bedre til i beredskaberne, det er det uventede. De hændelser, der aldrig sker, er de farligste, for selvom vi håber, at det aldrig vil ske, er det vigtigt, at vi ved, hvad vi skal gøre”, fortæller han.
Derfor var dele af det tyske beredskab også inviteret med til den store øvelse, så det grænseoverskridende Interreg-projekt ligeledes kunne testes af. Samtidig var der også støtte fra tyske ambulancer og redningshelikoptere.
Beredskabet på ukendt grund
Øvelsens størrelse og deltagelse af forskellige myndigheder har gjort, at der har været behov for et stort antal af figuranter, der med eller uden sminke skal agere ud fra hændelsen – noget man blandt andet har fået hjælp til af forskellige efterskoler, der har stillet deres elever til rådighed.
Med figuranter bliver øvelsen langt mere virkelighedsnær, så aktørerne får mest muligt ud af den store indsats.
Selvom øvelsen på mange parametre er forløbet efter bogen, så er det også tydeligt, at de mange myndigheder er på ukendt grund. For en ulykke til havs er langt mere kompleks, end hvis der opstår en brand i et parcelhus.
På et skib er det nemlig kaptajnen, der har den overordnede kontrol med skadestedet, mens det er beredskabet, der overtager, så snart skibet lægger til kaj. Det skaber en vanskelig opgave for indsatslederen, der har med en flydende ulykke at gøre.
”Selve overdragelsesfasen fra vand til land er meget besværlig, og vi oplevede også, at der var nogle kommunikative brister”, fortæller Kenneth Achner, der har et bud på, hvad det er, der går galt:
”Der er ganske enkelt forskel på, hvordan man kommunikerer på hav og til lands, og det skaber ikke altid de bedste forhold for den overlevering, der er så vigtig, for at vi kan mindske skaderne”, fortæller han.
Men det er man nu i højere grad opmærksom på nu, lyder det dog, hvilket kan være med til at forbedre forholdene i fremtiden.
Trods nogle udfordringer er Kenneth Achner derfor ikke i tvivl om, at øvelsen har været en succes for de forskellige myndigheder, der alle kan tage noget med fra Rømø.
”Det har været en kæmpestor logistisk opgave at sammensætte hele forløbet, men det er vi lykkedes godt med. Så alt i alt er jeg meget glad og tilfreds, fordi vi alle går herfra klogere, end hvad vi var før og med vigtige erfaringer”, afslutter Kenneth Achner.
Foruden de frivillige brandmænd, den frivillige indkvarterings- og forplejningstjeneste og de ansatte hos Brand & Redning Sønderjylland, deltog også en gruppe brandmænd fra Østjyllands Brandvæsen.
Disse blev firet ned fra helikoptere på skibet, hvor de skulle forestå en simuleret brandslukning. Det er nemlig Østjyllands Brandvæsen, der står for brandslukning til søs i det vestlige Danmark, hvorfor de ved en ægte hændelse ville blive kaldt ud.
