Kø-kørsel, ventetid og forstyrrelser i trafikken koster meget for samfundet. En undersøgelse fra Dansk Industri fra 2017 viser, at forsinkelser i trafikken koster danskerne op mod 20 milliarder årligt.
Derfor er det også en klar prioritering, at oprydningsarbejdet efter en trafikulykke kommer i gang, så snart der er mulighed for det.
Af den grund er det oplagt at lægge opgaven med oprydning efter trafikuheld hos de kommunale redningsberedskaber, fortæller Jarl Vagn Hansen, der er formand for Danske Beredskaber.
”Beredskabet er først på skadestedet, og vi kan derfor overtage oprydningen, så snart den oprindelige beredskabsmæssige opgave er løst. Hvis vi får lov til at overtage oprydningen af skadestederne, vil det gøre, at vi kan få gang i vejene hurtigst muligt, til glæde for borgerne.”
Beredskaber har ikke hjemmel til oprydning
I dag er det dog ikke muligt for de kommunale redningsberedskaber at hjælpe til med oprydningen efter trafikuheld, da dette falder udenfor beredskabets opgaveråderum, der primært har hjemmel i beredskabslovens § 12.
Her beskrives det, at det kommunale redningsberedskab har en rolle i den såkaldte akutfase, som typisk er det tidsrum, hvor skaden fortsat udvikler sig, eller hvor der er risiko for, at en ny akutfase kan opstå.
Så snart situationen ikke længere befinder sig i akutfasen, vil redningsberedskabets rolle være overstået, da der ikke er hjemmel til at gøre mere. Dermed overdrages ansvaret for skadestedet til en anden relevant myndighed, der måske først skal have tilkaldt assistance til oprydningen. Dermed kan oprydningsprocessen hurtigt trække i langdrag.
”Selvom vi er på stedet, må vi ikke hjælpe med oprydningen – også selvom det ville spare en masse tid for borgerne, der sidder og venter på at kunne komme videre,” fortæller Jarl Vagn Hansen, inden han uddyber:
”Hvis vi gør det uden foregående aftale, kan vi ende med at stå med at skulle betale omkostningerne ved indsatsen, da skadevolders forsikringsselskab vil pege på den manglende hjemmel,” forklarer Jarl Vagn Hansen.
Hvornår en situation er i akutfasen, og hvornår den bevæger sig væk fra denne fase, vurderes af den tekniske indsatsleder fra det kommunale redningsberedskab, der skønner, om der er akut fare.
Kig til vores nabolande
Danske Beredskaber opfordrer til, at man ser på muligheden for at udvide de kommunale redningsberedskabers opgaveområde, så oprydningsarbejde efter trafikuheld er omfattet af redningsberedskabets opgaveområde.
I andre lande har man stor succes med at få redningsberedskaberne til at forestå oprydningsarbejdet på statslige veje, som blandt andet er motorvejsnettet.
I Tyskland er brandvæsnet eksempelvis udstyret med særligt maskinel, der er specialiseret til brug ved blandt andet olierensning og oprydning efter trafikuheld.
Derfor er der god grund til at kigge mod vores tyske naboer.
”Hvis vi skal kunne løse den opgave, er der også brug for, at de kommunale redningsberedskaber bliver tilført noget materiel, der kan være med til at løse opgaven. Desuden er det nødvendigt, at vi opkvalificerer vores beredskabsmedarbejdere, så de i højere grad kan løse opgaven,” fortæller Jarl Vagn Hansen, inden han afslutter:
”Hvis man ser på det fra et samfundsøkonomisk perspektiv, kan jeg ikke se, hvorfor det ikke skulle kunne give god mening, at vi i de kommunale redningsberedskaber udfører den opgave til gavn for borgerne.”