For langt de fleste danskere er luftsirenernes hyl en årlig tilbagevendende begivenhed på den første onsdag i maj. Sådan har det været siden 1994, hvor man stoppede med ugentlige afprøvninger af varslingssystemet og gik over til at teste det en gang om året.
Men for beboerne i den nordlige del af Vejle er det ikke mere end tre uger, siden luftsirenerne hylede sidst. Det skete den 20. april, da møbelbutikken Jysk stod i flammer og sendte tyk, sort røg ud over både veje og beboelse i området.
Branden opstod i et parti plastikhavemøbler udenfor bygningen og bredte sig på kort tid til både lageret og butikken, fortæller Bo Gøgsig fra Trekantområdets Brandvæsen, der var indsatsleder på branden. Sammen med politiets indsatsleder tog han hurtigt beslutningen om at udsende et varsel.
I 2015 hylede sirenerne fire gange på landsplan, mens det i år allerede er blevet til to gange på de fire første måneder. Begge gange har været i trekantområdet – først på Fredericia Havn i februar måned, hvor brand i et større tankanlæg udviklede sig meget dramatisk, og senest i møbelhuset Jysk i den nordlige del af Vejle.
For indsatsleder Bo Gøgsig var det første gang, han var med til at træffe beslutningen om at udsende et varsel, da røgen fra branden i møbelbutikken Jysk udviklede sig voldsomt.
”Vi blev ret hurtigt klar over, at vi var nødt til at udsende et varsel. Kort efter vores ankomst nåede branden gennem taget, og så opstod den voldsomme røgudvikling. Sigtbarheden på den nærliggende, meget trafikerede Horsensvej var helt nede på 100 meter, og røgen lagde sig over beboelsesområdet Bredballe,” siger Bo Gøgsig.
Under branden blev der aktiveret tre sirener i området. Først efter halvanden time var røgudviklingen igen så meget under kontrol, at afvarslingen kunne sendes ud, og beboerne igen måtte opholde sig udenfor.
De typiske årsager til at udsende sirenevarslinger er kraftig røgudvikling som følge af brand eller udslip af farlige stoffer. Når sirenerne lyder, skal beboere gå indenfor, lukke døre, vinduer og ventilationssystem og søge informationer hos Danmarks Radio eller TV 2.
”Det virker umiddelbart gammeldags med sådan et system, men når det er nødvendigt at advare beboere i forbindelse med enten brand eller udslip af farlige stoffer, er sirenevarslingen faktisk stadig den mest effektive måde at nå ud til folk på. Vi kan ikke regne med, at alle hører radio eller ser fjernsyn hele tiden,” siger Niels Christensen, der er formand for Danske Beredskaber.
Fra 1951 til 1993 foregik afprøvningen af varslingssystemet på ugentlig basis. De første 16 år var det hver lørdag klokken 12, mens det sidenhen blev hver onsdag klokken 12. Først i 1994 besluttede man at lade testen af sirenerne foregå én gang om året.
Det er dog ikke kun på den årlige Store Hyledag, at Beredskabsstyrelsen afprøver varslingssystemet. Faktisk sker det hver eneste nat – blot uden lyd, fortæller formand i Danske Beredskaber, Niels Christensen.
Når Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet afprøver sirenerne den første onsdag i maj, er det naturligvis for at sikre sig, at hele systemet virker. Men hylene fra sirenerne skal også minde befolkningen om varslingssystemets anvendelse og betydning.
Under branden i Jysk oplevede indsatsleder Bo Gøgsig stor forståelse fra borgere, der samtidig tog sirenevarslingen meget seriøst.
”Vi blev blandt andet ringet op af en virksomhed, som havde hørt sirenerne, og som spurgte til, hvornår de måtte gå ud igen. Det er mit klare indtryk, at langt de fleste godt vidste, at de skulle blive indenfor,” siger han.
Det er dog langt fra en selvfølge, at borgerne ved, hvad signalet betyder, understreger Niels Christensen.
”Og det er netop derfor, vi gør klogt i at teste systemet hvert år, så også nye generationer bliver opmærksomme på, hvad det betyder, når sirenerne hyler. Jeg ser ikke nogen grund til, at vi ikke skulle fortsætte med det,” siger han.
Beredskabsstyrelsen minder om, at man ikke skal ringe til 112 eller 114 – hverken under testen onsdag, eller hvis sirenen en anden dag lyder for alvor. Det kan blokere for livsvigtige opkald til alarmcentralen.