Hos Danske Beredskaber konstaterer formand Jarl Vagn Hansen, at der ikke i denne omgang er blevet plads til en opgradering af det kommunale beredskab, imens han imødeser at en faglig analyse skal danne grundlaget for udbygningen af fremtidens beredskab.
-Det er godt, at der nu også politisk er kommet fokus på beredskab i Danmark – for det er nødvendigt at styrke det borgernære beredskab, hvis vi skal kunne følge med i forhold til fremtidens opgaver, som fortsat ikke kan håndteres fuldt ud, på trods af de små skridt i den rigtige retning med denne aftale.
Sådan lyder den første reaktion fra Jarl Vagn Hansen, formand i Danske Beredskaber, efter SMV-regeringen med beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) som ankermand, og flankeret af aftalepartnere fra Danske Folkeparti, Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, Konservative og Radikale Venstre den 15. januar præsenterede en længe ventet beredskabsaftale.
Der skal ifølge aftalen iværksættes en “analyse af samspillet mellem det statslige og de kommunale redningsberedskaber for at understøtte fremtidige behov i lyset af de ændrede udfordringer”, men hvornår resultatet af analysen skal realiseres ude i de kommunerne, hvor mandskab og udstyr kan komme nødlidte til gavn, meldes der intet om i beredskabsaftalen.
Kommunal opjustering er nødvendig
Danskerne er ifølge Danske Beredskaber beredskabsmæssigt ikke bedre sikret i dag end de var den 29. august, hvor regeringen oprettede et nyt Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab, for selvom der siden en høring om beredskabet den 15. maj på Christiansborg har været fuldt politisk fokus på netop at få beredskabet gearet til de mange store udfordringer, der venter forude, så er man ude på landets 240 brandstationer ikke bedre stillet i dag, end før aftalen.
-Klimahændelser, hybride trusler, energiomstilling og kompleksitet i byggeriet udgør fortsat store udfordringer for det borgernære beredskab nu og i fremtiden, og vi i det kommunale primærberedskab er fortsat den suverænt største aktør og den største borgernære hjælp, og vi er altså ikke blevet styrket afgørende i aftalen. Men vi håber, at den analyse, partierne bag aftalen nu har besluttet skal iværksættes, vil bekræfte, at det er nødvendigt med en kraftig opjustering af det kommunale beredskab, siger Jarl Vagn Hansen.
Der findes ifølge Danske Beredskaber enkelte lyspunkter i beredskabsaftalen, som vil kunne medvirke til den nødvendige udvikling af redningsberedskabet de kommende år, og med indgåelsen af den kortsigtede beredskabsaftale står det klart, at der nu er stor politisk opmærksomhed på området.
-Vi vil nu holde fast i politikerne og arbejde videre for at styrke det borgernære beredskab, og vi ser frem til at blive inddraget, når aftalen skal implementeres tæt på danskerne. For det er de mange dedikerede ansatte og frivillige ude på brandstationerne, der også fremover vil komme danskerne til hjælp, når det brænder eller ulykker og klimahændelser rammer, siger Jarl Vagn Hansen.
Og ifølge Statsministeren er der stor risiko for, at vi vil opleve flere utilsigtede hændelser i fremtiden.
Danmark er ikke længere i fredstid
Den 14. januar fortalte Mette Frederiksen på et pressemøde i forbindelse med at NATO-landende omkring Østersøen præsenterede en erklæring om modsvar på hybridangreb i Østersøen, at Danmark ikke længere er i fredstid, og at der er et akut behov for at styrke forsvaret af Danmark.
– Vi har allerede oprustet meget. Vi kommer til at opruste mere. Og det bliver rigtig, rigtig dyrt, lød det fra Mette Frederiksen på konferencen i Helsinki med deltagelse af Danmark, Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen, Sverige og Tyskland.
Med den dystre udmelding følger Mette Frederiksen op på sin nytårstale, hvor statsministeren bedyrede, at et Europa uden vilje og evne til at forsvare sig selv. Hvad er det egentlig værd?
Men når regeringen taler om at beskytte Danmark, handler det alene om det militære forsvar af Danmark, og altså ikke den borgernære beskyttelse af danskerne, der med det samme får det at føle, hvis hybride hændelser slukker for strømmen eller hindrer at rent drikkevand når frem til vandhanen.
-Oprustningen af Danmark og sikringen af danskerne gælder tilsyneladende ikke for det civile beredskab – og det vækker stor bekymring i de kommunale beredskaber, for det er de kommunale beredskaber, der træder til, når danskerne har akut behov for hjælp, siger Jarl Vagn Hansen.
Det stigende trusselsbillede som statsministeren og beredskabsministeren er enige om vil give stadig flere hybride anslag i fremtiden kommer til at ramme danskerne hårdt, men det lokale beredskab bliver ikke styrket i forbindelse med beredskabsaftalen, og det mener Jarl Vagn Hansen er et problem.
-Selvfølgelig skal kommunerne have tilført flere midler, for det er ude i kommunerne danskerne kommer til at opleve konsekvensen af de hybride anslag, og det er de kommunale beredskaber, der med sit store lokalkendskab og erfaringer fra skarpe hændelser kan træde til, når det virkelig gælder, siger Jarl Vagn Hansen.
Ifølge Beredskabsaftalen skal der samlet set tilføres beredskabsområdet 608 mio. kroner i 2025 og 2026, men tidligst fra 2027 vil beredskabet kunne få gavn af tilførslen af værnepligtige.
Danske Beredskaber har beregnet, at det vil koste 1,3 milliarder kroner at få det kommunale beredskab på omgangshøjde med de trusler og opgaver, brandfolkene akut står overfor.
Beredskabsaftalen får ikke tilført nye midler fra Ministeriet for samfundssikkerhed og beredskab, så alle pengene til aftalen skal håndteres indenfor Forsvarsministeriets samlede rammer.
Fire lyspunkter i beredskabsforliget:
Faglig analyse
En faglig analyse kan medvirke til at det samlede beredskab kan blive dimensioneret til fremtiden.
Ekstra materiel til Beredskabsstyrelsen
Det er vigtigt, at en opgradering af ekstra materiel til Beredskabsstyrelsen planlægges i et tæt samarbejde med de kommunale beredskaber, så udstyret passer ind i den samlede dimensionering.
Flere øvelser
Der er et stort behov for flere og større øvelser på tværs af beredskaberne og de ansvarlige sektorer, og det er her en nødvendighed, at midlerne til at gennemføre øvelser følger med.
Uddannelse
Et komplekst risikobillede nødvendiggør et kompetenceløft i hele beredskabet, og Danske Beredskaber ser positivt på, at der skal ses på et kompetenceløft i form af en erhvervsuddannelse.
Læs mere om tilblivelsen af og baggrunden for beredskabsforliget