Udenfor staten og kommunerne findes store kræfter, som under en krise kan gøre en forskel, men der er behov for struktur, penge og kompetenceafklaring, hvis de frivilliges gode intentioner skal omdannes til akutte indsatser i samarbejde med de civile beredskaber.

Der mangler et formelt bindeled mellem redningsberedskaberne og civilsamfundets organisationer og frivillige – og her kan de borgernære samfundsorganisationer klare opgaven, og hvordan det kan ske, diskuterede Civilsamfundets Forum for Samfundssikkerhed og Kriseberedskab under Danske Beredskabers Årsmøde den 3. juni i Odense, i en paneldebat med deltagelse af VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), Red Barnet, Virksomhedsberedskabet, Hovedstadens Beredskab og Danske Folkeoplysnings Samråd.

De seneste års kriser har vist, at civilsamfundet og erhvervslivet kan spille en central rolle i det borgernære kriseberedskab i forhold til både akutte og mere langstrakte kriser, men der er brug for udviklingen af et kollektivt erfarings- og behovsbaseret perspektiv, der kan styrke det fælles grundlag, retning og sprog for samarbejdet, lød det indledningsvis fra facilitator for debatten, Frederik Rosén, Seniorprojektleder i Teknologirådet, som fortalte, at et robust og sikkert samfund primært skabes nedefra, gennem ansvarsfølelse på individniveau, gensidig tillid mellem borgere og myndigheder, civilsamfundet og samarbejdet med den private sektor.

-Myndighedsindsatser bliver mere effektive, når de samarbejder og koordinerer med civilsamfundet, og vi ved at civilsamfunds organisationerne i Danmark er professionelle og velorganiserede, og at de udgør et kæmpe potentiale for at styrke beredskab og samfundssikkerhed i Danmark, lød det fra Frederik Rosén, som ser store muligheder i forhold til at styrke beredskabet og samfundssikkerheden.

-Nøgleordet er frivillighed – og vi skal skabe rammerne for frivillige indsatser, om det så er private, hushold eller lokale virksomheder – og folk er handlingsparate, fortalte Frederik Rosén.

En ny virkelighed
Når ulykken eller krisen rammer, så er det de kommunale beredskaber, der både ifølge loven men også rent praktisk står klar til at løse opgaverne, og hos Hovedstadens Beredskab efterspørger beredskabsdirektør Jakob Vedsted Andersen, at beredskabets tilgang til kriser gentænkes.

Beredskabsdirektøren er af ministeren selv udpeget til at deltage i et ekspertpanel, der frem til nytår skal medvirke til at klarlægge og forbedre det tværgående beredskabsmæssige samarbejde, og det er ifølge Jakob Vedsted Andersen vigtigt, at få etableret samspillet mellem de mange aktører, så det kører.

-Det er første skridt, vi er i gang med nu – og der skal tages mange skridt før jeg som beredskabsmand kan sige, at jeg har ro i maven. Der er en form for naivitet i forhold til denne dagsorden, sagde Jakob Vedsted Andersen og uddybede, at man i de kommunale beredskaber er meget optaget af, hvordan man kan hjælpe borgerne bedst muligt, men at opgaverne kommer med et prisskilt.

– Frivillighed er ikke gratis – det kommer til at kræve ressourcer. Vi skal kigge på, hvordan vi åbner dørene til det etablerede system. Derfor peger vi på, at vi er nødt til at tale om hvilke analyser og planlægningsressourcer, der skal til. Ellers kommer vi til at stå med en masser forventninger fra frivillige, men vi er ikke klar til at tage imod, lød det kontant fra Jakob Vedsted Andersen.

Bedre koordinering
Netop analysen af, hvad de etablerede organisationer kan tilbyde i en krise og hvilke scenarier de kan medvirke til at løse, er noget Helle Hygum Espersen, chefanalytiker og Ph.d. i civilsamfund og samskabelse ved VIVE meget gerne vil forske i, for vi står i Danmark på næsten bar bund.

-Vi ved ikke meget om det – vi har ikke meget forskning i det. Men vi ved, at omkring 40 procent af befolkningen er frivillige – borgerne er meget aktive, og de vil gerne bidrage. Vi skal lytte til, hvad borgerne er optaget af og skabe en struktur for det. Kan man få den organisatoriske power og de frivillige til at spille godt sammen, så har man fat i noget, forklarede Helle Hygum Espersen.

Helle Hygum Espersen uddybede, at den uformelle hjælp og omsorg steg meget under Corona, og det skete fordi danskerne grundlæggende er klar til at hjælpe naboen og det nære netværk, når behovet opstår – og generelt så har forenings-Danmark det rigtig godt.

Ifølge nyere forskning fra VIVE, så har vi i Danmark for første gang i 20 år set en stigning i antallet af frivillige, og generelt oplever Helle Hygum Espersen, at det danske samfund er gennemsyret af stor tillid danskerne og samfundets institutioner imellem, og det skal vi drage fordel af.

-Vi skal booste infrastruktur, hvor store organisationer kan koble sig lokalt på strukturer, der er derude, fremfor bare at køre selv, altså kombineret med virksomhederne og beredskabernes opgaver. Frivillighed er meget sektorinddelt, hvor hver aktør har sin egen infrastruktur, lød det fra Helle Hygum Espersen, som forklarede, at de frivillige organisationer både konkurrerer om frivillige og om penge.

To ud af tre vil ifølge Helle Hygum Espersen gerne være frivillige blandt de ikke frivillige, hvis de bliver spurgt, så det handler ifølge VIVE ikke kun om, hvem der byder sig til, men også om aktiv hvervning.

Frivillige vil gøre en forskel
Hos Dansk Folkeoplysnings Samråd oplever Ulrik Kampmann at der er ekstremt mange foreninger og institutioner i Danmark, og mange danskere er aktive i forskellige foreninger, og det bevirker, at civilsamfundet i sig selv er vigtig infrastruktur, men ikke alle aktører kan tage ansvaret på sig.

-Gode frivillige er en mangelvare. Og hvis man gerne vil arbejde sammen med etablerede frivillige organisationer, skal man være respektfuld. Det er ikke en brandbil man kan have på lager, som kan køre ud, når man skal bruge den. Frivillige vil gøre en forskel, og frivillighed skal holdes ved lige, fortalte Ulrik Kampmann, som tror at vi i står overfor et paradigmeskifte i forhold til måden vi mødes på.

-Vi har haft stor teknologioptimisme, men det kan ikke afløse gammeldags, fysiske relationer. Vi mødes og taler med hinanden, og det gælder også på dette område; vores evne til at aflæse en krise kan man ikke taste sig til – de fysiske fællesskaber kommer tilbage på mode, lyder forudsigelsen fra Ulrik Kampmann, som mener, at det er og bør være myndighederne, der har myndigheden og overblikket over beredskabsopgaven, og så skal de frivillige hjælpe til, hvor behovet er størst. Derfor ser han, at det danske sektoransvar er godt, men at alle sektorer skal holdes op på deres ansvar.

Jakob Vedsted Andersen ville gerne vide, hvordan man finmasket skal fordele ansvaret, for i dag oplever han, at der er folk i det danske samfund som ikke fanges af sektoransvaret.

-Dem, der har ansvaret i det daglige, har det også i en krise. Og kigger man på borgerne i kommunens varetægt, så har man her en god planlægning. Min bekymring er dem, som ikke er i kommunens varetægt; ældre mennesker med gangproblemer der klarer sig selv og bor på 5. sal i København i en opgang med en elevator. For hvem tager hånd om hr. Jensen, når strømmen går, lød spørgsmålet fra Jakob Vedsted Andersen, som oplever en stor interesse fra borgerne om at hjælpe beredskabet.

-Vi kan godt lide, når frivillige kommer med kage, men det med at fylde sandsække og andet – der skal vi finde gode måder at mobilisere ressourcerne på, og det starter med en god analyse og en god planlægning – ellers kan vi ikke få lavet de åbninger ud mod civilsamfundet, som vi gerne vil have, forklarede beredskabsdirektøren med ansvaret for beredskabet i otte af hovedstadens kommuner.

Børn har særlige behov i kriser
Med knap 50 lokalforeninger i hele landet, når Red Barnet bredt ud, og Pernille Spitz, psykolog i Red Barnet, fortalte fra scenen, at man er i kontakt med nogle af de familier, hvor man ikke åbner e-post og ikke nødvendigvis forstår budskabet om hjemmeberedskab. Hér er det vigtigste dialogen med familierne, som gerne vil snakke med en frivillig, men ikke med så mange andre, og derfor skal man udnytte den tillid og nære kontakt organisationer, som Red Barnet allerede har etableret i et nyt kriseberedskab.

-Vi skal viderebygge de samarbejdsstrukturer, vi er ved at skabe i et samarbejde mellem myndigheder, civilsamfund og erhvervsliv. I Red Barnet er vi ikke kun frivillige men også mange stærke fagpersoner, man skal trække på, så myndighederne ikke skal klare det hele selv. Vi skal have kortlagt, hvilken hjælp eksempelvis børn har fået ifm. tidligere kriser i Danmark, og vi vil gerne lave et inspirationshæfte til, hvordan man kan indrette beredskab, så det tager hensyn til børns særlige behov, lød det fra Pernille Spitz.

I maj 2025 præsenterede Red Barnet rapporten ”Børns behov i kriser – en kortlægning af det danske kriseberedskab”, for kriseberedskab vedrører i høj grad også børn, og det handler ifølge Pernille Spitz ikke kun om den fysiske påvirkning, der sker, hvis vand, mad og varme bliver knappe faktorer.

-Vi bliver påvirket alle steder – på alle medier. Børn og unge får nyheder u-filtreret ind på deres telefon fra hele verden, og det er Red Barnets anbefaling, at man producerer særlig formidling og information til børn og unge om kriseberedskab, sagde Pernille Spitz og henviste til, at man i Sverige har oprettet et særskilt børnesite om kriseberedskab, og den tilgang til børn i kriser, savner man hos Red Barnet.

-Vi skal have fokus på børn og børn i udsatte positioner – og sikre, at vi har et godt netværk om dem, når krisen rammer.

Lokale virksomheder bærer samfundet
To millioner mennesker og 200.000 virksomheder udgør kernen i det private erhvervsliv, og i samfundet er de lokale virksomheder bærende for en lang række funktioner, og Kim Holst, chef i Virksomhedsberedskabet i Falck, fortalte i Odense, at virksomhederne er klar til at hjælpe ved kriser.

-Der er en lyst til at bidrage og sørge for at de etablerede beredskaber kan lykkes med deres opgave – og få ro i samfundet. I samfundet er det bærende de lokale virksomheder, og virksomhederne lukker sig ikke sammen om sig selv – de vil have ryddet op, så medarbejderne kan komme tilbage og fortsætte produktionen, fortalte Kim Holst.

Hos Virksomhedsberedskabet arbejder man på at lave et stort katalog med ressourcer, både mandskabsmæssigt og i form af materiel som pumper, kraner, generatorer og andet udstyr, som allerede findes der ude, og som kan støtte beredskaberne og medvirke til at afbøde de afledte effekter, hvis strømmen går eller en vandhændelse truer den kritiske infrastruktur. Så ro og orden i samfundet genoprettes – og så vi undgår panik.

-Selvfølgelig har vi brug for flere ressourcer – man vi skal også se, hvad vi allerede har. Det handler ikke om antallet af hjælpere, men om at få den rigtige ressource, som virksomheder kan stille til rådighed for beredskaberne. Der er en etableret struktur (i beredskaberne. Red); lad dem arbejde, og så finder vi ud af, hvordan vi skal blande os, sagde Kim Holst, som overordnet mener at det for de frivillige organisationer handler om, hvordan man kan understøtte sektoransvaret i kommunerne.

Rapporten ”Samfundssikkerhed i Danmark fra center for militære studier konkluderede i 2022, at ”Samfundssikkerhed og et robust og sikkert samfund primært skabes nedefra, gennem ansvarsfølelse på individniveau, gensidig tillid mellem borgere og myndigheder, civilsamfundet og samarbejde med den private sektor”.

En konklusion, der med debatten arrangeret af Civilsamfundets Forum for Samfundssikkerhed og Kriseberedskab til Årsmødet i Danske Beredskaber den 3. juni blev sat en tyk streg under, men rammerne der skal sikre, at de frivilliges gode intentioner kan omdannes til akutte indsatser i samarbejde med de civile beredskaber, mangler stadig.

Der er fortsat intet entydigt svar på, hvem der tager hånd om Hr. Jensen, hvis strømmen går.

Af Jakob Tilma, Danske Beredskaber