Store dele af det danske redningsberedskab bygger på frivillige kræfter og deltidsfolk, der smider alt, hvad de har i hænderne, så snart alarmen lyder. Men mange må opgive arbejdet i beredskabet i kortere eller længere perioder, fordi de bliver modregnet for deres indsats, så længe de er arbejdsløse.

Det er ikke godt nok, mener Danske Beredskaber, der nu møder forståelse hos medlem af folketinget, Bjarne Laustsen, som også er civil chef i Hjemmeværnet og tidligere præsident for Beredskabsforbundet.

”Nu skal de frivillige i det danske beredskab have fair vilkår, hvis de mister deres arbejde. Vi har set mange forslag til ændringer til, hvordan de frivilliges vilkår skulle være i forhold til modregning, når de blev arbejdsløse i deres hovederhverv, men fælles for debatten har været, at det ikke har været muligt at få flertal for én bestemt løsning,” siger han.

Stor mangel på brandfolk

For få uger siden meddelte beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, at han vil lave et serviceeftersyn af arbejdsmarkedsreglerne for frivillige i foreningslivet. Men det er ikke kun foreningslivet, der kan få gavn af sådan et serviceeftersyn. Det kan landets kommunale beredskaber også.

På landsplan mangler der lige nu 400 frivillige og deltidsbrandmænd, viser en optælling over ledige stillinger hos de kommunale beredskaber. Der er derfor hårdt brug for, at de frivillige og deltidsbrandmænd, der allerede er tilknyttet beredskabet, fortsætter, og at nye kommer til – også selv om de bliver arbejdsløse i deres hovederhverv.

”Jeg oplever imidlertid, at det mange steder er en udfordring at skaffe eksempelvis deltidsbrandmænd, og derfor gør det jo heller ikke sagen bedre, at de bliver ekstra straffede, fordi de løser en vigtig samfundsopgave i beredskabet,” siger Bjarne Laustsen.

Den økonomiske straf, som deltidsbrandmændene oplever, når de ikke har et hovederhverv, skyldes reglerne om modregning i dagpengesystemet. Den løn, de får fra beredskabet, skal modregnes, så de supplerende dagpenge stemmer overens med antallet af timer i brandmandsdragten.

Samtidig er reglerne skruet sådan sammen, at man kun er berettiget til supplerede dagpenge i 30 uger. Herefter mister man dagpengene, såfremt man fortsat vil arbejde som deltidsbrandmand i beredskabet.

”Jeg oplever et stort behov for en afklaring. Det er helt urimeligt, at vi ikke har løst den sag en gang for alle. Og jeg synes passende, det kunne ske i forbindelse med, at beskæftigelsesministeren vil se på reglerne for frivilligt arbejde,” siger Bjarne Laustsen.

Hurtig løsning er nødvendig

Manglen på brandfolk kombineret med udfordringerne med dagpengereglerne har skabt en presserende situation i det danske redningsberedskab. Derfor har Bjarne Laustsen nu sendt et forslag om at ændre reglerne til både forsvarsministeren og beskæftigelsesministeren.

”Vi kan pege på én af to løsninger. Nemmest vil det være at præcisere, at frivillige, som modtager rådighedsvederlag, også omfattes af § 11 om rådighedsvederlag. Alternativt kan der gennemføres en lovændring, således at man nævner ydelser forbundet med at være frivillig, herunder rådighedsvederlag, i den liste af øvrige ydelser, der er undtaget for fradrag,” siger han.

Han håber, at ministrene vil tage initiativ til at finde en hurtig løsning – også selv om spørgsmålet om modregning for arbejde i redningsberedskabet tidligere har været kilde til stor politisk uenighed.

”Efter at have ventet på en afklaring så længe, vil jeg appellere til alle om at lytte til, hvad repræsentanterne for tusindvis af frivillige beredskabsfolk har på hjerte. Vore frivillige er et bredt udsnit af befolkningen med vidt forskellige synspunkter, også politiske. Vi har pligt til at sikre os denne folkebevægelses indsats, uanset om de er i beskæftigelse eller ledige, og det må ikke igen strande på meningsforskelle.”