Frivillige i brandværn fungerer som deltidsbrandmænd. Forskellen er blot, at man ikke får løn for den arbejdsindsats, man yder. Frivillige i brandværn skal stå til rådighed og møde ved alarm inden for fem minutter, hvis de befinder sig udenfor brandstationen.
22-årige Emil Stenkjær Hansen er en af dem, der arbejder som frivillig i Broager Frivillige Brandværn, som er den del af Sønderborg Brand & Redning. Han har altid haft bandmandsverdenen tæt inde på livet.
”Min far var frivillig brandmand, og jeg har fra barnsben altid været fascineret af de store køretøjer og har gennem fortællinger hørt min fars eventyr i brandvæsnet. Jeg blev motiveret af glæden ved frivilligt at hjælpe andre mennesker,” siger han.
Stor tradition for frivillige i brandværn
Sønderjylland har stor tradition for at have frivillige brandmænd. Mange af deres mindre brandstationer er nemlig udelukkende drevet af frivillige i brandværn. Det betyder, at de frivillige skal forlade deres hovederhverv, når det brænder, og der er brug for deres hjælp.
”Det er lysten til at hjælpe andre mennesker, der gjorde, at jeg blev frivillig i brandværn. Derudover bruger jeg det også som min hobby. Jeg interesser mig for brandvæsnet, og det at dele erfaringer med mine kolleger giver mig gåpåmod og lyst til at gøre en forskel,” fortæller han.
Brandmandsfunktioner:
Frivillig brandmand:
Har gennemført brandmandsuddannelsen og bliver tilkaldt efter behov
Frivillig i brandværn:
Har gennemført brandmandsuddannelsen og fungerer som deltidsbrandmand uden løn
Deltidsbrandmand:
Har et andet job ved siden af livet som brandmand
Fultidsbrandmand:
Har et fuldtidsjob som brandmand. Fuldtidsbrandmanden er på brandstationen og rykker ud ved alarm
Værnepligtig:
Efter endt uddannelse kan den værnepligtige kalde sig redningsspecialist. Værnepligtiguddannelsen giver adgang til at søge ansættelse i eksempelvis kommunale brandvæsener eller Beredskabsstyrelsen
Også 41-årige Michael Holm-Jacobsen kender motivationen til at hjælpe andre mennesker. Han har været frivillig brandmand i Rødding Brandværn i otte år. For ham er det vigtigt at hjælpe andre mennesker og have en hverdag, der ikke kan forudses. Det er nogle af de ting, der gør det særligt spændende at være brandmand.
”Et er, hvad alarmmeldingen siger, noget andet er, hvad man kommer ud til. Der er selvfølgelig den hage, at man skal forlade sit lønnede job for at rykke ud til andre opgaver med frivillig arbejdskraft. Men det glemmer man hurtigt, når pligten kalder, og det kan handle om liv eller død. Det er lysten til at hjælpe andre, der betyder mest,” siger han.
Opgaver i brandværnet
Som frivillig i brandværn skal man kunne rykke ud omkring 20 til 40 gange om året. Opgaverne dækker primært brande, forurening og frigørelse af fastklemte ved trafikulykker. Men der findes også mange andre situationer, hvor de frivillige kommer ud og gør en forskel.
”Jeg kan huske engang, hvor jeg blev kaldt ud til en siloulykke, hvor en livløs mand sad fastklemt med sit ene ben. Jeg ankom som første mand, hvor han lige var kommet ud af siloen med hjælp fra sine kollegaer. Han var livløs, og jeg påbegyndte hjerte-lungeredning sammen med en medhjælper, indtil ambulancen kom og tog over. Manden overlevede, og det var en stor lettelse at få at vide bagefter – det giver en vis stolthed at kunne være med til at redde en andens liv,” fortæller han.
Når de frivillige i brandværn ikke er ude at slukke brande eller på arbejde, bruger de også deres kompetencer inden for deres hovederhverv til at løse opgaver i brændværnet. Emil Stenkjær Hansen bruger eksempelvis sin baggrund som softwareudvikler til at effektivisere og løse nogle af de udfordringer, brandværnet kan stå overfor.
“Jeg har brugt meget fritid på at lave forbedringer på de forskellige køretøjer. Jeg har blandt andet lavet et sprinklersystem på vores tankvogn til forurening af kørebaner. Før skulle vi gå med en håndsprøjte, og nu kører vi bare henover med tankbilen, hvor vi sprøjter noget olieopløsende væske på vejbanen, hvorefter vi sprøjter med almindelig vand. Det er et system, som jeg har lavet styreprogrammet til, og nogle af de andre frivillige brandmænd har lavet det mekaniske med slanger og dyser under tankvognen,” siger han.
Fællesskab for inkarnerede og tilflyttere
Der er omkring 1300 frivillige i brandværn i Sønderjylland, som alle yder en stor indsats, når alarmen går. Det er ikke kun værdien i at redde andre mennesker, der motiverer brandmændene – fællesskabet har også en høj prioritet, både for de garvede brandmænd, men også for tilflyttere, der ikke kender nogen i nærområdet, fortæller Michael Holm-Jacobsen.
”Jeg er kommet i en alder, hvor jeg ikke spiller fodbold længere, men gerne vil have et kammeratskab og et sammenhold. Det får jeg her, og jeg tror på, at sammenholdet er endnu bedre som frivillig i brandværn. Her skal man have en vis disciplin og seriøsitet, hvor man kan stole 100 procent på hinanden. Jobbet i det frivillige brandværn er også en oplagt mulighed for nye tilflyttere at starte et unikt fællesskab.”
