Formand: Nytårsparoler i beredskaberne er en vigtig anerkendelse af vores brandfolk

22. januar 2020

Livestreaming på sociale medier og selfies med prominente gæster rimer måske ikke ligefrem på de flestes traditionelle billede af nytårsparoler i beredskaberne.

Og så alligevel. For beredskaberne værner fortsat meget om traditionerne omkring nytårsparolerne, selv om de flere steder har fået en mere moderne tvist.

Det fortæller Danske Beredskabers formand, Jarl Vagn Hansen, der til daglig er beredskabsdirektør i Trekantområdets Brandvæsen.

”Der er utrolig mange traditioner forbundet med de enkelte nytårsparoler rundt om i landet, og sådan skal det naturligvis være, for det er vigtigt at holde fast i, at en nytårsparole er en festlig og højtidelig begivenhed. Men det er også væsentligt at kunne navigere i traditionerne i en moderne kontekst og få tingene til at hænge sammen i den virkelighed, vi er en del af nu,” siger han.

En logistisk udfordring

Og virkeligheden for beredskaberne har ændret sig meget med årene. Der var engang, hvor hvert sogn havde sit eget brandvæsen, og hvor den årlige nytårsparole naturligt blev afholdt på sognets eneste brandstation. Men med tiden blev sogne til kommuner, og kommuner blev slået sammen til større kommuner. I dag er beredskabsenhederne så store, at det kan være en større logistisk udfordring at afholde nytårsparoler for beredskaberne.

Derfor har beredskaberne måttet træffe en beslutning om, hvorvidt de vil holde en samlet nytårsparole hvert år, eller om hver brandstation holder sin egen.

”Mange har besluttet sig for at holde en samlet nytårsparole, for med én beredskabsdirektør og måske 15 brandstationer kan det blive en meget svær øvelse at få det hele til at hænge sammen,” siger Jarl Vagn Hansen.

En samlet nytårsparole er dog heller ikke uden logistiske udfordringer. For når man vil samle så mange ansatte og udvalgte gæster på ét sted, kræver det, at stedet har en vis størrelse. Nogle beredskaber afholder derfor den samlede nytårsparole i en gymnastiksal eller en idrætshal, mens andre fastholder traditionen med at holde nytårsparolen på en brandstation.

”I Trekantområdets Brandvæsen er der et politisk ønske om at afholde nytårsparolen på en brandstation, og det ønske vil vi naturligvis gerne efterkomme. Men det er ganske få af vores brandstationer, der kan huse mellem 200 og 250 mennesker, så det giver nogle naturlige begrænsninger i valg af lokation,” siger Jarl Vagn Hansen.

Også menuen til nytårsparolerne kan være forbundet med mange traditioner. I det sønderjyske har man en tradition for, at nytårsparolen finder sted omkring frokost, og så bliver der typisk serveret enten gule ærter eller kogt flæsk.

Hos Trekantområdets Brandvæsen har man valgt at afholde nytårsparolen om formiddagen og byder derfor de inviterede på en brunch.

”Det er forskelligt fra sted til sted, om man inviterer til stående taffel, eller om nytårsparolen foregår siddende, og det har selvfølgelig også betydning for, hvad man spiser. Hos os har vi besluttet, at der skal være en siddeplads til alle inviterede,” siger Jarl Vagn Hansen.

Anerkendelse af brandfolk

Det er vidt forskelligt fra beredskab til beredskab, hvornår nytårsparolerne afholdes. Nogen har tradition for et hverdagsarrangement, andre for et weekendarrangement, og andre igen har tradition for, at nytårsparolen afholdes nytårsaftensdag.

Fælles for alle beredskaberne er dog, at nytårsparolerne afvikles lige omkring årsskiftet og bruges til at gøre status. Både over det år, der er gået, og de indsatser og resultater, der har været, samt hvad der venter i det kommende år.

Til nytårsparolerne holder beredskabsdirektøren og ofte også formanden for beredskabskommissionen tale. Efter talerne bliver der typisk uddelt hæders- og anciennitetstegn til en række brandfolk.

”Hos os er det typisk et medlem af beredskabskommissionen, der uddeler hæders- og anciennitetstegn. Vi inviterer også gerne pressen til vores nytårsparole og håber altid, at vi får lidt omtale af arrangementet, fordi det på den måde også giver brandfolkene en anerkendelse fra samfundet for det antal indsatser, de har været på, og det antal år, de har været i tjenesten,” siger Jarl Vagn Hansen.

Flere beredskaber benytter ligeledes nytårsparolerne som et vindue til at præsentere nye tiltag. Det kunne være en ny brandbil eller andet nyt materiel, som man løfter sløret for – eller som i år, hvor Trekantområdets Brandvæsen havde indvielse af beredskabets første officielle fane.

Traditioner og fornyelse

For brandfolkene har nytårsparolerne stor betydning. Mange steder bliver paradeuniformerne støvet af, og har man hæderstegn eller medaljer, bliver disse anlagt. I andre beredskaber har man valgt en lidt mere afslappet dresscode med en softshelljakke eller en pullover med logo.

”Nytårsparolerne har en stor værdi, fordi de er et samlingspunkt for de enkelte beredskaber. Det er her, vi gør status, og det er her, vi har mulighed for at give et officielt skulderklap og en tak for indsatsen til vores brandfolk. Det er der i den grad behov for, at vi værner om og bevarer.”

Men selv om uniformerne, den traditionsbundne menu og uddeling af medaljer og hæderstegn klart indikerer en højtidelig begivenhed, er der også et ønske om at følge med tiden og sætte nytårsparolerne ind i en moderne kontekst.

De senere år har flere beredskaber eksperimenteret med at livestreame hele eller dele af nytårsparolerne på sociale medier. Og det er et tiltag, som Jarl Vagn Hansen hilser særdeles velkommen.

”Om det er et seerhit eller ej, ved jeg ikke, men jeg synes, det er rigtig godt, at vi på den måde følger med tiden. Det er jo også med til at give et indblik i, hvad der foregår til sådan en nytårsparole, og det kan være med til at skabe en fornyet interesse om beredskabet.”

Relaterede nyheder

Danmark skal have et Totalberedskab, og på Beredskabskonferencen fortalte beredskabsministeren om behovet for et formaliseret samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og civilsamfund, så aftalerne er på plads før, under og efter en krise. Totalberedskabet er mere og andet end redningsberedskabet, og på Beredskabskonferencen i Odense den 16. september var de fleste af aktørerne samlet fra staten, […]

I næsten fire døgn stod 45.000 husstande og over 2.000 virksomheder uden strøm og fjernvarme i den tyske hovedstad. Hvordan holder et storbyberedskab samfundet kørende, når forsyningen pludselig svigter? Den 3. januar 2026 blev Berlin ramt af et omfattende strømsvigt. En påsat brand på en kabelbro ved Teltowkanalen beskadigede højspændingsledninger og efterlod omkring 45.000 husstande […]

Et norsk boligkvarter blev på få timer forvandlet til et stort katastrofeområde. Indsatsleder Inge Harald Wergeland delte sine erfaringer med danske beredskabsfolk. Ilden spredte sig hurtigere, end beredskabet kunne nå at reagere. På Beredskabskonferencen i Odense fortalte afdelingschef Inge Harald Wergeland fra Drammensregionens Brannvesen om indsatsen ved branden i boligkvarteret Stenseth i Krokstadelva for få […]

Sådan arbejder Aarhus Kommune, Østjyllands Brandvæsen og Virksomhedsberedskabet sammen, når en krise rammer. Når strømmen går, begynder kapløbet med tiden. På Beredskabskonferencen i Odense gav repræsentanter fra Aarhus Kommune, Østjyllands Brandvæsen og foreningen Virksomhedsberedskabet et indblik i maskinrummet bag beredskabet – og ikke mindst hvordan samarbejdet sættes i gang, når en hændelse rammer. For i […]

Bornholm er frontløber med etablering af totalberedskab, som styrker samfundets robusthed med tryghedscentre og frivillige kræfter. Hvad gør et samfund, når strømmen går, vand- og varmeforsyningen sætter ud, og nettet svigter? Det er nogle af spørgsmålene bag arbejdet med det, der kaldes totalberedskab. Men hvad betyder det egentlig, når et helt samfund skal være beredt? […]

41 omkom under diskoteksbrand i Schweiz. Nu spørger danske beredskabsfolk: Er vi godt nok rustet til at forhindre en lignende tragedie herhjemme? Det skulle have været en festlig start på det nye år. I stedet blev natten på diskotek Le Constellation i Schweiz til en katastrofe, da pyroteknik antændte brandbart loftsmateriale. Branden for godt ni […]

Danske Beredskaber afholdt den 15. september generalforsamling, og formand Jarl Vagn Hansen gjorde det i sin beretning det klart, at de politiske målsætninger om et totalberedskab skal følges op af både økonomi og støtte til udviklingen af det danske redningsberedskab. Effektivisering og samarbejde kan ikke i sig selv finansiere den kapacitetsforøgelse, som det nye risiko- […]

Hvilke kompetencer kræver morgendagens beredskab? Brand- og redningsberedskabet står over for nye og mere komplekse udfordringer. Klimaforandringer, kritisk infrastruktur, teknologisk udvikling, større krav til forebyggelse og analyse samt øgede forventninger til samarbejde på tværs af sektorer stiller nye krav til fremtidens medarbejdere. På nationalt plan pågår der et omfattende arbejde med at se på fremtidens […]

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen deltager på Beredskabskonferencen den 16. september. Den 16. og 17. september åbner Danske Beredskaber portene til Danmarks største beredskabsmesse i Odense Congress Center til to dage fyldt med faglige oplæg og udstillinger med beredskabet i fokus, og ministeren for samfundsikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen har takket ja til […]

På Beredskabskonferencen diskuterer Red Barnet, Røde Kors, Danske Flygtningehjælp, Demokrativærnet, KL og Danske Beredskaber civilsamfundsorganisationernes rolle i Totalberedskabet. Den 17. september under Beredskabskonferencen tager et panel bestående af  Red Barnet, Røde Kors, Danske Flygtningehjælp, Demokrativærnet, KL og Danske Beredskaber med Frederik Rosén, Docent, Forskningsleder for Samfundssikkerhed, Københavns Professionshøjskole som moderator bestik af civilsamfundsagendaen i totalberedskabet. […]

Sorøs Borgmester Jakob Spliid var den 25. august i lære som brandmand på Brandskolen RESC ved Korsør for at blive klogere på redningsberedskabets udfordringer. Den 12. august erklærede beredskabsministeren Lisbeth Bech-Nielsen, at Danmark skal have et Totalberedskab, der skal skabe ”national sammenhængskraft og samfundsresiliens” – men hvad det indebærer, mangler Jakob Spliid, borgmester i Sorø […]

Workshoppen BeredskabSmart klæder unge på til at handle, når krisen rammer, og 93 procent af deltagerne føler sig bedre rustet efter forløbet. Danske Beredskaber ser undervisningsforløbet som et naturligt næste skridt i at gøre danske unge kriseparate efter SAMSIK den 26. august har lanceret hjemmesiden ”Tal om kriser”.  SAMSIK har den 26. august sammen med […]

Brandkadetinstruktører og brandkadetter fra Brand og Redning Køge – Ungdomsbrandvæsen afholdt på Folkemødet Møn workshops med BeredskabSmart koncept. Hvad gør man, hvis strømmen pludselig går? Hvad skal der egentlig være i en prepperkasse? Og kan unge få en nødradio til at virke, hvis mobilen og internettet ikke længere kan bruges? Det var nogle af de […]

Manu Sareen tager deltagerne på Brand- og Redningskonferencen med ind i en verden, hvor ADHD, autisme og neurodiversitet ikke kun handler om udfordringer. Årets Brand- og Redningskonference sætter spot på mental sundhed, trivsel og sikkerhed i den danske brand- og redningstjeneste. Glæd dig til en dag med ny viden, konkrete værktøjer og inspirerende oplæg fra […]

Hvert år i uge 40 sætter hundredvis af skoler landet over fokus på brandforebyggelse med kampagnen ”Lær børn om brand”.   Børn skal lære om ild og brandsikkerhed, så de forstår, hvorfor ild kan være farligt, og så de kan reagere rigtigt, hvis der opstår brand. Lærere og brandfolk er enige om, at børn, der lærer […]

Beredskabskonferencen er nordens største beredskabsmesse med masser af faglige relevante oplæg fra danske eksperter og aktører. Tilmeldingsfristen er den 19. august Nu er der ikke længe til Beredskabskonferencen 16. og 17. september, hvor Danske Beredskaber åbner dørene til Danmarks største beredskabsmesse, hvor du får to dage fyldt med faglige oplæg og udstillinger med beredskabet i […]

Weekenden banker på, og med de høje temperaturer kommer desværre også en høj brandfare, og derfor sender Danske Beredskaber en særlig hilsen til alle på vej på weekend. -Det skønne vejr kalder på hygge i haven – eller slutspurt i marken med årets høst. Uanset hvad planerne er for weekenden, så håber jeg vi kan […]

Beredskabsminister Lisbeth Bech-Nielsen erklærer i et svar til Folketinget, at Danmark skal have et Totalberedskab. Danske Beredskaber bakker op om udmeldingen og efterspørger en mere tydelig rolle- og ansvarsfordeling mellem aktørerne. I et ministersvar 12. august erklærer beredskabsministeren Lisbeth Bech-Nielsen, at Danmark skal have et Totalberedskab, der skal skabe ”national sammenhængskraft og samfundsresiliens.” Udmeldingen kommer […]

Beredskabet står midt i en tid med stor udvikling og forandring. Det afspejler sig naturligvis også i årets Beredskabskonference, hvor vi sætter fokus på nogle af de vigtigste temaer og udfordringer, der præger sektoren netop nu. Det faglige program er bygget op omkring tre temaspor med hver sin scene: Operativ, Forebyggelse og Samfundssikkerhed På scenerne […]

Den 18. juni blev Regeringen og KL enige om den kommunale serviceramme for 2027. Aftalen giver et løft på 3,3 mia. kr. til kommunerne, men der er ikke sat beløb på, hvor mange midler der skal prioriteres til at udfolde et varslet ”totalberedskab”. Med økonomiaftalen har Regeringen og KL sat en fælles retning for at […]

Det kommunale redningsberedskab kørte i 2025 ud på indsatser 39.329 gange, en stigning i forhold til året før på 2,1 procent, men mere komplekse indsatser har betydet, at mandetimeforbruget er steget med syv procent eller cirka 14.000 mandetimer. Opgørelsen over redningsberedskabets arbejde i 2025 kan læses i rapporten ”Redningsberedskabet i tal 2025”, og det blev […]

BESS-anlæg er gode for den grønne omstilling, men der er ifølge Danske Beredskaber tale om enorme risikoobjekter, som redningsberedskabet skal geares bedre til at kunne håndtere. På Bornholm har selskabet EWII i 2025 tændt for kontakten til et af Danmark største batterianlæg, der vil kunne holde de cirka 40.000 bornholmere med strøm i halvanden time. […]

Daglig rengøring af motorrum og mekaniske dele er den bedste forsikring mod høstbrande, men opstår der brand, så skal man ikke tøve med at ringe 1-1-2, for ilden kan hurtigt sprede sig efter uger med varmt og tørt vejr. Efter flere uger med varmt og tørt vejr har brandfolk fra en række af landets 242 […]

Det varme vejr har givet sommerstemning over hele Danmark, og hos Danske Beredskaber opfordrer man nu til at bruge åben ild med omtanke. Det er mega-lækkert vejr, så hvis du overvejer at tænde et bål, at få en pølse på kulgrillen eller du lige vil af med noget ukrudt ved at benytte ukrudtsbrænderen, så opfordrer […]

Få nyhedsbrev i indbakken

Tilmeld dig Danske Beredskabers nyhedsbrev
Foto: Danske Beredskaber