Brande i elbiler øger i Sydøstjyllands Brandvæsen kravene til udrykningens størrelse, til uddannelsen af brandfolk og til det materiel, der skal bruges for at løse opgaven.
Når Sydøstjyllands Brandvæsen sædvanligvis rykker ud for at slukke en brand i en bil, så er der tale om en simpel indsats der kræver fire mand og som er overstået på mindre end 30 minutter. Men med elbilernes indtog på vejene er omfanget af en udrykning til bilbrande ofte en kompleks opgave, og står der Ildebrand bil El/Brint når alarmen indløber, bliver der hurtigt tyndt besat på beredskabets brandstationer.
Michael Bruhn er operativ chef i Sydøstjyllands Brandvæsen, og natten til den 7. januar 2025 var han indsatsleder, da der klokken 02.51 indløb en alarm, der lød på brand i en brint eller elbil på Silkeborgvej, der her er en indfaldsvej til Horsens.
En medarbejder fra hedensted kommune skulle om natten ud og salte, og rammer ved et uheld et defekt helleanlæg, der var dækket af sne. Natten var kold, blæsende og det sneede kraftigt, og da chaufføren har ramt helleanlægget med bunden af bilen kører han ind til siden og ser, at det ryger fra et sted under bilen. Bilen er en pluginhybrid, og chaufføren forsøger at slukke anledningen til røgen med sne og ringer 112, da røgudviklingen fortsætter.
Med det samme alarmen indløber kører en 1+7 udrykning af sted fra den døgnbemandede brandstation på Endelavevej, hvilket vil sige, at udrykningen består af en tanksprøjte, en tankvogn og en redningsvogn, som indeholder Sydøstjyllands Brandvæsens E-koncept.
E-konceptet består blandt andet af en robot, der kan bugsere biler ud fra f.eks. et parkeringsanlæg eller væk fra områder hvor branden vurderes at kunne sprede sig. Der er også særlige slukningsspyd med, der kan tvinges ind i batterierne, hvis de skal køles ned for at undgå at der opstår en thermal runaway, altså en batteribrand der er ude af kontrol.
Hele pakken er med
Den første udrykning er ifølge Michael Bruhn fremme ved den rygende hybridbil på 5-6 minutter, og umiddelbart synes situationen at være under kontrol, og de første brandfolk på stedet tror til en start, at der er ild i benzin fra bilen, og så er der tale om en simpel indsats.
-Jeg kommer roligt frem og har slået de blå blink fra i indsatslederbilen, for der er umiddelbart ingen fare på færde. Holdlederen på stedet fortæller, efter at have slået bilen op i systemerne, at der er tale om en elbil, og vi kigger under bilen. Det ryger, og pludselig kommer en stikflamme ud af fra bundpladen, og så ved vi, at batteripakken brænder, siger Michael Bruhn.
Anmelderen har ved anmeldelsen til 112 allerede fortalt, at der er tale om en elbil eller hybridbil, og derfor er Sydøstjyllands Brandvæsen mødt frem med ”hele pakken”, og med et bilbatteri i brand, bliver elbilskonceptet rullet ud. Det indbefatter at klarlægge batteripakkens udformning og placering i bilen, for opstår der ild i et batteri, bliver et slukningsspyd med vand direkte indsat for at få temperaturen under 80 grader for at undgå en termisk kædereaktion.
-I tre og en halv time forsøgte vi at slukke batteribranden. Vi kunne ikke se på overfladen, hvor den termiske ekspansion foregik – her bruger vi termiske kameraer, forklarer Michael Bruhn.
Og indsatsen lykkedes, men først klokken 7.00, altså fire timer efter alarmen indløb, er bilen så nedkølet, at det er forsvarligt at transportere den væk fra tilkørselsvejen til Horsens.
Behov for uddannelse og ikke kun udstyr
Sydøstjyllands Brandvæsen filmede hele indsatsen på Silkeborgvej så man er endnu bedre forberedt til næste gang, for selvom kørsler til elbilbrande ikke er en hverdagshændelse, så er man i beredskabet meget bevidste om, at elbilernes hurtige indtog snart vil ændre det forhold.
Indsatsen den 7. januar i Horsens klarlægger for Michael Bruhn tydeligt, at omstillingen til et mere bæredygtigt samfund skal følges op af en ansvarlig omstilling af redningsberedskabet.
-Normalt bruger vi i Sydøstjyllands Brandvæsen 500-3000 liter vand på en bilbrand, og indsatsen tager typisk ti minutter for et hold på fire brandfolk. Ved bilbranden på Silkeborgvej brugte vi 10.500 liter vand, og der var bare tale om en lille batteripakke under en hybridbil, men det krævede en indsats fra ni brandfolk i tre og en halv time, konstaterer Michael Bruhn.
Det er for beredskaberne i stigende grad en udfordring, at brandfolkene skal oplæres i brug af specialmateriel som detektetingsmateriel, penetreringsspyd, sikkerhedsgodkendt værktøj til brug ved el og robotter, og så er der meget få el-skrotbiler, brandfolkene kan øve sig på.
-Vi har ikke mulighed for bare at smadre en Tesla for at øve os – så vi halter bagefter i forhold til at kunne træne de her ting. Grund og funktionsuddannelsen som brandmand skal også kunne følge med udviklingen, og typisk er vi altså bagefter, lyder det fra Michael Bruhn.
De kommunale redningsberedskaber skal nu forstå batterikemi, genkende forskellige bilmodellers mangeartede sikkerhedssystemer og mestre taktikker, der balancerer effektivitet med forøget risiko, og det kræver efteruddannelse og træning i virkelighedstro miljøer.
-Vi har instrukser for det hele, og vi har trænet scenarierne i flere år, men det er sjældent, vi har hændelser. Vores udfordring er, at vi ikke har meget erfaring i det – vi har gennemgået teorien, men det er noget andet at slukke en elbil i praksis, slutter Michael Bruhn.
Danske Beredskaber har i rapporten ’Samfundsudviklingen. Og dens betydning for de kommunale redningsberedskaber’, redegjort for, at redningsberedskabernes budgetter og kapacitetsplanlægning påvirkes markant af den grønne omstilling, og at der derfor er behov for at udbygningen af de kommunale redningsberedskaber og deres kapacitet prioriteres.


Fakta:
Brande og ulykker med batteridrevne biler
Bestanden af elbiler udgjorde ifølge Danmarks Statistik i slutningen af december måned 2025 541.000 biler, eller mere end 18 procent af den samlede bilpark, mod 344.400 for blot et år siden – og cirka 8 ud af ti nye biler på vejene er helt eller delvist drevet af el.
I 2024 var der ifølge publikationen ”Redningsberedskabet i tal 2024” 50 brande, hvor brandvæsenet blev tilkaldt, som involverede el- og hybridbiler, mod 46 brande i 2023.
Både ved håndtering af brande og ved trafikuheld kræver elbiler nye indsatsstrategier, som kan imødekomme de risici, der grundlæggende adskiller sig fra de fossildrevne køretøjer. En af de mest kritiske risikofaktorer ved elbiler er processen omkring opladning, da energitilførsel nu spredes til private hjem, parkeringskældre, færger og offentlige ladepunkter.
Dette decentraliserede infrastrukturnetværk øger den samlede eksponering for potentielle fejl eller kortslutninger, som kan udløse batteribrande. Lithiumionbatterier frigiver ekstremt meget termisk energi under en thermal runaway, en kædereaktion, der kan vare i mange timer.
Teknologisk hastighed vs. redningsberedskabets kapacitet ved el-biler
Elbilteknologien udvikler sig hastigt, hvilket betyder, at redningsberedskaberne løbende skal tilpasse værktøjer og taktikker. Traditionelle metoder til frigørelse i biler med hydrauliske redningsværktøjer kan være farlige, hvis højspændingskabler (400–800 V) er beskadiget.
Defensive brandbekæmpelsesmetoder, f.eks. ved brug af spulebomme eller strålerør til at nedkøle batterier udefra, kræver ikke kun specialudstyr, men også koordination af vandforsyning over lang tid – hvilket kan være en logistisk udfordring ved større brande.
Benyttes en offensiv tilgang med penetrerende værktøjer (slukningsspyd), vil det stille krav til indsatsmandskabets viden og færdigheder. Derudover kan der være behov for at flytte en brandskadet elbil til et karantæneområde for at undgå genantændelse.
Remote og robotteknologi
Flere redningsberedskaber introducerer i stigende grad fjernstyrede brandslukningsrobotter, som gør det muligt at tackle branden i elbilbatterier på afstand. Ved at anvende termiske kameraer til at identificere hotspots og fjernstyret udstyr til at levere slukkemidler, kan man reducere risikoen for mandskabsskader.
Sikkerhed og frigørelse
Ved trafikuheld introducerer elbiler usete farer. Beskadigede batteripakker kan udsende giftige kemikalier eller opretholde latent spænding, selv efter afbrydelse af strømmen. Kabler med 1000v højspænding løber gennem chassis og karrosseri, hvilket kræver, at redningspersonale anvender isolerende gummimåtter og isolerede værktøjer for at undgå elektrisk stød. Det forlænger redningsindsatsen og understreger behovet for hyppig genopfriskning af procedurer.
Samfundsudviklingen. Og dens betydning for de kommunale redningsberedskaber
