Det var ild i en skraldespand hos en beboer, der fik ABA-anlægget på et bornholmsk plejehjem til at reagere og alarmere både brandvæsnet og personalet.

Den hurtige reaktionstid var udslagsgivende for, at det lykkedes personalet at få beboeren ud i god behold og samtidig begrænse den materielle skade.

”Der er ingen tvivl om, at ABA-anlægget gjorde en afgørende forskel. Alarmeringen fra anlægget sikrede, at branden ikke udviklede sig, og at beboeren ikke fik skader. Vi ser gang på gang, at ABA-anlæg redder menneskeliv, netop fordi det varsler os i tide,” siger indsatsleder hos Bornholms Brandvæsen, Kim Riis.

Hurtig alarmering redder liv

I den anden ende af landet oplever beredskabet også jævnligt, hvor stor en forskel ABA-anlægget kan gøre.

Indsatsleder hos Nordjyllands Beredskab, René Nikolajsen, husker især to episoder på et plejehjem. Den ene brand var i plejehjemmets køkken, hvor en medarbejder havde glemt en pande på komfuret. Medarbejderen blev først opmærksom på branden, da ABA-anlægget startede.

Den anden brand var hos en beboer, hvor en overgang i noget elektricitet var årsag til, at sengen og sengebordet begyndte at brænde. Beboeren var ikke selv i stand til at komme ud og blev alene reddet, fordi personalet blev advaret om branden gennem ABA-anlægget.

”I begge tilfælde var det ABA-anlæggets fortjeneste, at der ikke skete større skader på mennesker eller materiel,” siger René Nikolajsen.

De nuværende regler for brandsikring på plejehjem stiller krav til, at bygningen enten har et ABA-anlæg installeret eller har en fast døgnbemandet brandvagt. Dette krav gælder uanset bygningens alder.

Samme regler bør gælde på overnatningssteder som eksempelvis hoteller og spejderhytter, fastslår Danske Beredskaber.

”Vi kan gang på gang konstatere, at særligt på overnatningssteder, hvor folk enten ikke er kendt med bygningen eller behøver hjælp til at komme derfra, spiller det en altafgørende rolle, at der automatisk og hurtigt alarmeres, hvis der opstår ild,” siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef hos Danske Beredskaber.

Mangler dynamiske regler

Debatten om brandsikkerhed på overnatningssteder blussede for alvor op tilbage i september måned, da Svinkløv Badehotel brændte ned til grunden.

Hotellet var godkendt efter bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger i ældre hoteller m.v. fra 1974, hvor man for første og hidtil eneste gang har lovgivet om brandsikring med tilbagevirkende kraft. Det skete efter branden på Hotel Hafnia i 1973, der er en af danmarkshistoriens alvorligste hotelbrande.

”Efter branden på Hafnia besluttede man at opdatere kravene til overnatningssteder til datidens standard. Desværre glemte man at gøre reglerne dynamiske, så når først en bygning er opført, skal den ikke sikkerhedsmæssigt følge med tiden,” siger Bjarne Nigaard og tilføjer:

”Det betyder, at vi på mange ældre hoteller, gamle efterskoler og kursuscentre ser et brandsikkerhedsniveau, som vi i dag ville ryste på hovedet af i et nybyggeri. Det er tankevækkende, at sikkerheden for vores børn, turister eller forretningsrejsende ikke er lige så meget værd, som den er for ældre,” siger Bjarne Nigaard.