Der er behov for flere penge til de kommunale beredskaber. Sådan lyder udmeldingen fra Kommunernes Landsforening, der efterlyser 170 millioner kroner som et engangsbeløb til beredskabet og efterfølgende 100 millioner kroner årligt.
Pengene skal afsættes til de ekstraudgifter, som kommunerne har til terrorsikring og klimahændelser. Det skriver Altinget.
”Vi ser opgaver, der glider over i vores beredskab og dermed over i kommunerne, når vi lige pludselig pålægges at skulle lave terrorsikring ved diverse begivenheder,” siger formand for Kommunernes Landsforenings Miljø- og Teknikudvalg og borgmester i Kolding Kommune, Jørn Pedersen (V), til Altinget.
Udmeldingen fra Kommunernes Landsforening vækker glæde hos Danske Beredskabers formand, Jarl Vagn Hansen.
”Vi er i den grad udfordret af voldsomt vejr og det stigende behov for at gøre beredskabet terrorparat. Derfor er det rart at vide, at også Kommunernes Landsforening ser det som en nødvendighed, at vi får opgraderet beredskabet – præcis som vi selv har peget på gennem lang tid.”
Mangler materiel og uddannelse
I begyndelsen af 2017 blev Danmark ramt af stormen Urd og den efterfølgende stormflod, som skyllede ind over landet. De kommunale beredskabers indsats under stormen og stormfloden løb op i 10 millioner kroner.
Det er penge, som beredskaberne i dag skal finde inden for det eksisterende budget. Og det er tæt på umuligt i den nuværende situation, hvor risikobilledet har ændret sig drastisk på bare få år, mener Jarl Vagn Hansen.
”Vi har netop været vidne til storm – ja, nærmest orkan – i Nordtyskland, hvor der omkom seks mennesker. Togene kørte ikke, og der var masser af vand, der skulle pumpes. Det er en omsiggribende ressourceopgave for det nordtyske beredskab, og det kunne lige så godt have været den sydlige del af Danmark, der var blevet ramt. Hvis det var sket, havde vi virkelig været under pres.”
Det er især penge til nyt og bedre materiel, uddannelse og løbende øvelser til at vedligeholde brandmændenes kompetencer, der mangler penge til. En ekstra bevilling vil med andre ord gøre en stor forskel for de kommunale beredskabers robusthed.
”Klimahændelserne bliver kun flere og voldsommere med årene. Det stiller krav til, at vi har det rigtige materiel, og at brandfolkene er korrekt uddannede og løbende får øvelse i at håndtere så store og langvarige hændelser. Men som det ser ud nu, har vi hverken mulighed for at investere i materiel eller uddannelse, og det kan få konsekvenser for den indsats, vi kan levere,” siger han.
Forsvarsforlig på trapperne
I forlængelse af økonomiaftalen i 2015 blev de kommunale beredskaber pålagt at spare 175 millioner kroner årligt. Kommunernes Landsforenings forslag om at tilføre beredskaberne 170 millioner kroner som et engangsbeløb og 100 millioner kroner årligt falder derfor på et tørt sted.
”Men det er stadig for tidligt at sige, om det er nok. I første omgang glæder jeg mig dog bare over, at vores ejere og dem, der politisk står i spidsen for beredskaberne, anerkender den faglige diskussion, vi har rejst om nødvendigheden af et mere robust beredskab,” siger Jarl Vagn Hansen.
Regeringen forventes at præsentere sit udspil til forsvarets økonomi på onsdag. Og her håber Jarl Vagn Hansen, at Kommunernes Landsforenings klare udmelding kan gøre en forskel.
”Forhåbentlig kan det her indspark fra Kommunernes Landsforening indgå i forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig. Og kan vi ikke få det hele i denne omgang, så er der i hvert fald lagt en trædesten til økonomiforhandlingerne til foråret mellem Kommunernes Landsforening og staten.”