Formand: Nytårsparoler i beredskaberne er en vigtig anerkendelse af vores brandfolk

Livestreaming på sociale medier og selfies med prominente gæster rimer måske ikke ligefrem på de flestes traditionelle billede af nytårsparoler i beredskaberne.

Og så alligevel. For beredskaberne værner fortsat meget om traditionerne omkring nytårsparolerne, selv om de flere steder har fået en mere moderne tvist.

Det fortæller Danske Beredskabers formand, Jarl Vagn Hansen, der til daglig er beredskabsdirektør i Trekantområdets Brandvæsen.

”Der er utrolig mange traditioner forbundet med de enkelte nytårsparoler rundt om i landet, og sådan skal det naturligvis være, for det er vigtigt at holde fast i, at en nytårsparole er en festlig og højtidelig begivenhed. Men det er også væsentligt at kunne navigere i traditionerne i en moderne kontekst og få tingene til at hænge sammen i den virkelighed, vi er en del af nu,” siger han.

En logistisk udfordring

Og virkeligheden for beredskaberne har ændret sig meget med årene. Der var engang, hvor hvert sogn havde sit eget brandvæsen, og hvor den årlige nytårsparole naturligt blev afholdt på sognets eneste brandstation. Men med tiden blev sogne til kommuner, og kommuner blev slået sammen til større kommuner. I dag er beredskabsenhederne så store, at det kan være en større logistisk udfordring at afholde nytårsparoler for beredskaberne.

Derfor har beredskaberne måttet træffe en beslutning om, hvorvidt de vil holde en samlet nytårsparole hvert år, eller om hver brandstation holder sin egen.

”Mange har besluttet sig for at holde en samlet nytårsparole, for med én beredskabsdirektør og måske 15 brandstationer kan det blive en meget svær øvelse at få det hele til at hænge sammen,” siger Jarl Vagn Hansen.

En samlet nytårsparole er dog heller ikke uden logistiske udfordringer. For når man vil samle så mange ansatte og udvalgte gæster på ét sted, kræver det, at stedet har en vis størrelse. Nogle beredskaber afholder derfor den samlede nytårsparole i en gymnastiksal eller en idrætshal, mens andre fastholder traditionen med at holde nytårsparolen på en brandstation.

”I Trekantområdets Brandvæsen er der et politisk ønske om at afholde nytårsparolen på en brandstation, og det ønske vil vi naturligvis gerne efterkomme. Men det er ganske få af vores brandstationer, der kan huse mellem 200 og 250 mennesker, så det giver nogle naturlige begrænsninger i valg af lokation,” siger Jarl Vagn Hansen.

Også menuen til nytårsparolerne kan være forbundet med mange traditioner. I det sønderjyske har man en tradition for, at nytårsparolen finder sted omkring frokost, og så bliver der typisk serveret enten gule ærter eller kogt flæsk.

Hos Trekantområdets Brandvæsen har man valgt at afholde nytårsparolen om formiddagen og byder derfor de inviterede på en brunch.

”Det er forskelligt fra sted til sted, om man inviterer til stående taffel, eller om nytårsparolen foregår siddende, og det har selvfølgelig også betydning for, hvad man spiser. Hos os har vi besluttet, at der skal være en siddeplads til alle inviterede,” siger Jarl Vagn Hansen.

Anerkendelse af brandfolk

Det er vidt forskelligt fra beredskab til beredskab, hvornår nytårsparolerne afholdes. Nogen har tradition for et hverdagsarrangement, andre for et weekendarrangement, og andre igen har tradition for, at nytårsparolen afholdes nytårsaftensdag.

Fælles for alle beredskaberne er dog, at nytårsparolerne afvikles lige omkring årsskiftet og bruges til at gøre status. Både over det år, der er gået, og de indsatser og resultater, der har været, samt hvad der venter i det kommende år.

Til nytårsparolerne holder beredskabsdirektøren og ofte også formanden for beredskabskommissionen tale. Efter talerne bliver der typisk uddelt hæders- og anciennitetstegn til en række brandfolk.

”Hos os er det typisk et medlem af beredskabskommissionen, der uddeler hæders- og anciennitetstegn. Vi inviterer også gerne pressen til vores nytårsparole og håber altid, at vi får lidt omtale af arrangementet, fordi det på den måde også giver brandfolkene en anerkendelse fra samfundet for det antal indsatser, de har været på, og det antal år, de har været i tjenesten,” siger Jarl Vagn Hansen.

Flere beredskaber benytter ligeledes nytårsparolerne som et vindue til at præsentere nye tiltag. Det kunne være en ny brandbil eller andet nyt materiel, som man løfter sløret for – eller som i år, hvor Trekantområdets Brandvæsen havde indvielse af beredskabets første officielle fane.

Traditioner og fornyelse

For brandfolkene har nytårsparolerne stor betydning. Mange steder bliver paradeuniformerne støvet af, og har man hæderstegn eller medaljer, bliver disse anlagt. I andre beredskaber har man valgt en lidt mere afslappet dresscode med en softshelljakke eller en pullover med logo.

”Nytårsparolerne har en stor værdi, fordi de er et samlingspunkt for de enkelte beredskaber. Det er her, vi gør status, og det er her, vi har mulighed for at give et officielt skulderklap og en tak for indsatsen til vores brandfolk. Det er der i den grad behov for, at vi værner om og bevarer.”

Men selv om uniformerne, den traditionsbundne menu og uddeling af medaljer og hæderstegn klart indikerer en højtidelig begivenhed, er der også et ønske om at følge med tiden og sætte nytårsparolerne ind i en moderne kontekst.

De senere år har flere beredskaber eksperimenteret med at livestreame hele eller dele af nytårsparolerne på sociale medier. Og det er et tiltag, som Jarl Vagn Hansen hilser særdeles velkommen.

”Om det er et seerhit eller ej, ved jeg ikke, men jeg synes, det er rigtig godt, at vi på den måde følger med tiden. Det er jo også med til at give et indblik i, hvad der foregår til sådan en nytårsparole, og det kan være med til at skabe en fornyet interesse om beredskabet.”