Overvej om ukrudtsbrænderen er risikoen værd

9. august 2025

Hos Danske Beredskaber oplever man stadig oftere at brande startet af ukrudtsbrændere ender med at brænde huset ned, og specielt august måned er travl for brandvæsenet, når havefolket tænder op i flammekasteren for at få has på de grønne spirer. 

August måned er én af de travleste måneder på året for havefolket når ukrudtet langs fortove, stier og facader skal holdes nede, og det smitter også af på brandvæsenet, hvor brande forårsaget af ukrudtsbrændere de senere år er vokset kraftigt i antal, og derfor opfordrer Danske Beredskaber nu haveejerne til at overveje om den lette løsning er risikoen værd.

-Brande relateret til ukrudtsbrændere skyldes ofte en uheldig cocktail af åben ild, letantændelige blade og at ukrudtsbrænderen benyttes for tæt på hegn og bygninger. Typisk er det ikke selve brænderen, der er problemet – det er brugerens uopmærksomhed, fastslår Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber.

Brande forårsaget af ukrudtsbrændere var sidste år årsag til over 400 udrykninger, og tendensen fortsætter i 2025, hvor bygevejret har givet ukrudtet rigtig gode muligheder for at vokse og sprede sig, og at hakkejernet og de kemiske ukrudtsmidler er blevet skiftet ud med en gasbrænder, oplever man tydeligt på brandstationerne rundt i hele landet, når gasflammen svitser meget mere end ukrudtet.

Bare lad være
Hos TrekantBrand har de første dage af august allerede budt på flere udrykninger til brande startet af ukrudtsbrændere, og her oplever indsatsleder Ronni Petersen, at omgangen med ukrudtsbrændere er blevet alt for uansvarlig, for mere end 25 gange har man i 2025 fra TrekantBrands brandstationer allerede rykket ud med sprøjten, når flammekasteren har været årsagen til brand i natur og bygninger.

-Der kommer flere og flere hændelser, hvor ukrudtsbrændere er involveret, og det er sket i takt med at instrumentet er blevet billigere, at det er mere anvendeligt – og så er folk blevet dovne; de gider ikke ligge på knæene og luge ukrudt, lyder det fra Ronni Petersen.

Ronni Petersen har specielt de sidste 10-12 år set en stigende tendens, og problemet er for alvor blusset op de sidste tre år. Typisk udvikler brandene startet af ukrudtsbrændere sig fra en hæk, et hegn eller en carport der er kommet for tæt på flammerne, og får flammerne fat, så skal der handles hurtigt.

– Der hvor det går rigtigt galt, det er når folk tror, at de kan klare branden selv, og så alarmerer os for sent. Så når ilden breder sig, så ring 1-1-2 med det samme, for det er svært at vurdere, hvordan en brand vil brede sig, forklarer indsatslederen og uddyber, at går der ild i lodrette konstruktioner som en carport eller et rækværk, så kan ilden sprede sig i løbet af få sekunder, imens det på vandrette flader ofte drejer sig om minutter før ilden tager magten. Og opfordringen fra indsatslederen er klar:

-Bare lad være med at bruge den ukrudtsbrænder – det er den bedste forebyggelse.

Hos Danske Beredskaber mener Bjarne Nigaard også, at man bør overveje, om ukrudtsbrænderen er risikoen værd, for det er ikke fordrende for naboskabet, hvis skuret eller den fælles hæk går op i røg.

-Af de 402 udrykninger i 2024 startet af ukrudtsbrændere udviklede knap 250 sig til reelle bygningsbrande, inden brandvæsenet nåede frem. Det er en dyr pris at betale for at fjerne ukrudt. En ukrudtsbrænder er en flammekaster i miniformat, og den kan gøre rigtig meget skade, hvis man er uheldig eller uopmærksom, slutter Bjarne Nigaard, sekretariatschef ved Danske Beredskaber.

Fakta
Sidste år rykkede brandvæsenet ud til 402 brande forårsaget af ukrudtsbrændere, hvilket er det højeste antal i fem år. I maj måned toppede antallet med over tre brande om dagen i gennemsnit, stærkt efterfulgt af august, med over to udrykninger dagligt – og tendensen fortsætter i 2025.

 

Danske Beredskaber opfordrer alle brugere af ukrudtsbrændere til at følge disse gode råd:

Hold god afstand til bygninger, hække og andet, der kan brænde

Tjek, at du ikke efterlader gløder, der kan blusse op

Hav altid vand i nærheden

Ring 1-1-2 ved brand, som du ikke selv kan slukke – og ring før ilden breder sig.

Tjek tørkesituationen

Vejret spiller også ind på risikoen for brand, så undgå helt brug af åben ild i blæsevejr, og når det er tørt.

Inden du tænder op for ukrudtsbrænderen, så tjek brandfareindekset på Brandfare.dk for, om der er forhøjet brandfare eller udstedt afbrændingsforbud.

Se kortet med Brandfareindekset

Find dit lokale redningsberedskab (brandvæsen)

Læs mere om brandsikkerhed hos Danske Beredskaber

 

Manglende forsigtighed med ukrudtsbrænderen kan føre til besøg af politiet
Efter bestemmelsen i beredskabslovens § 71 er det strafbart ikke at udvise tilbørlig forsigtighed med ild, lys, tændstikker, aske, brandfarlige stoffer, og hvad der i øvrigt kan fremkalde eller befordre brand, og bruger du ukrudtsbrænderen uansvarligt og er skyld i en brand, så kan du af politiet blive sigtet med følgende bødetakster.

  • Bøde på 1.500 kr. i tilfælde, hvor der kun er forvoldt mindre skader
  • Bøde på 3.000 kr. ved større skader

Bødepåstanden kan forhøjes, når der er forvoldt større skader, og fastsættes under hensyn til skadernes omfang.

En sigtelse for overtrædelse af beredskabsloven betyder, at politiet har mistanke om, at en person har overtrådt reglerne i loven, der handler om forebyggelse og håndtering af brande og ulykker. Dette kan f.eks. være manglende forsigtighed med ild, lys, eller brandfarlige stoffer. Sigtelsen er det første skridt i en straffesag, og sagen kan enten ende med påtaleopgivelse eller rejsning af tiltale.

Læs mere: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2009/660

Relaterede nyheder

Redningsberedskabet i Zaporizjzja har den 11. december fået overdraget knap ét ton danske brandslanger til brug tæt på fronten, hvor enhver udrykning sker under stor risiko. Den 11. december modtog redningsberedskabet i Zaporizjzja en sending nødhjælp til arbejdet med at redde folk ud af bombede bygninger fra den velgørende organisation “YASHCHENKO” med støtte fra den […]

Kenneth Pedersen gjorde i Danske Beredskabers Netværk Ledelse den 10. december status på beredskabsaftalen og indgik i dialog omkring vejen frem for det civile beredskab. Danske Beredskabers Netværk Ledelse var den 10. december samlet på Odense Congress Center (OCC), hvor Kenneth Pedersen, direktør i Beredskabsstyrelsen gav status på Implementering af Aftale om beredskabsområdet 2025-206 samtidig […]

Et vandet juletræ holder juleglansen og mindsker brandfaren i julestuen markant. Det viser en ny brandtest af juletræer foretaget af Danske Beredskaber og DBI. Adventskranse, juletræer og levende lys kan være en brandfarlig december-cocktail, for statistikken viser, at brandvæsenet set over de seneste fem år i december måned er kørt ud for at slukke dobbelt […]

Røgalarmer kan redde liv. Tjek derfor dine røgalarmer på nordisk røgalarmdag den 1. december, så de er klar til julemåneden. Hvert år rykker brandvæsenet ud til ca. 2.750 brande i private hjem og i langt de fleste tilfælde er der ikke en fungerende røgalarm i hjemmet. Derfor opfordrer Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen til, at vi […]

Rapporten ”Beredt til fremtidens byggeri”, som Teknologisk Institut har udarbejdet for Beredskabsstyrelsen, kortlægger de 10 vigtigste udviklinger i opførslen og brugen af nutidens og fremtidens bygningsmasse i Danmark, som har betydning for redningsberedskabet. De stigende klimaforandringer driver en nødvendig grøn omstilling i Danmark, hvor nye teknologier og bæredygtige løsninger, som træbyggerier og solenergi, bliver en […]

I 2024 gav brandsynere fra de kommunale beredskaber 13.853 påbud i forbindelse med brandsyn på den del af de 47.000 danske brandsynsobjekter, der var udtaget til syn.  Vi har i Danmark næsten 47.000 brandsynsobjekter fordelt rundt i landet. Dette er steder eller bygninger hvor der gås brandsyn. Disse brandsynsobjekter bliver synet regelmæssigt, men med forskelligt […]

Ukraines redningsberedskab kæmper dagligt for at redde liv under ekstreme forhold – nu skal et samarbejde med Danske Beredskaber og Dansk Støtte til Ukraine give nogle af dem et afbræk fra krigen. Roman Prymush, Deputy Head of the State Emergency Service of Ukraine mødtes den 20. november med Danske Beredkaber og Dansk Støtte til Ukraine […]

Julen nærmer sig, og det er typisk i december måned, at brandvæsenet oplever flest boligbrande. I gennemsnit er der 25% flere boligbrande i december sammenlignet med en normal måned. Vær derfor ekstra opmærksom, når der hygges med levende lys og tilberedning af julemad. Mange brande i hjemmet starter ved brug af levende lys eller uforsigtighed […]

Robuste lokalsamfund og lokalt forankrede beredskaber var livlinen, da Stormen Éowyn i januar 2025 mørklagde 820.000 irske hjem.  CLICK HERE FOR ENGLISH VERSION Ekstreme vejrhændelser bliver hyppigere og voldsommere, og truslen fra hændelser som cyberangreb og sabotage er øget som følge af den forværrede sikkerhedspolitiske situation i Europa. Det nye trusselsbillede førte til, at Beredskabsstyrelsen […]

Samfundsudviklingen sker hurtigere end nogensinde før, og koblingen mellem den hastige teknologiske udvikling, innovative og uafprøvede løsninger og grøn omstilling med fokus på mere bæredygtigt byggeri, som har et stærkt politisk fokus, resulterer i en ny hverdag for de kommunale redningsberedskaber. I de 29 kommunale beredskaber oplever vi en øget forventning blandt aktørerne til redningsberedskabets […]

Joachim Torp Hoffmann-Petersen fik et indblik i de kommunale beredskabers kamp for at følge trop med samfundsudviklingen, da han den 10. november besøgte Beredskab Fyn. Joachim Torp Hoffmann-Petersen, Det Konservative Folkepartis Forsvarsordfører og næstformand for Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg, var den 10. november på besøg hos Beredskab Fyn. Under rundvisningen på brandstationen gav beredskabsdirektør Søren […]

Der blev både trykket hænder, udvekslet erfaringer og delt gode grin, da Kenneth Pedersen, direktør i Beredskabsstyrelsen, besøgte Jarl Vagn Hansen, formand for Danske Beredskaber, på brandstationen i Kolding onsdag den 5. november. De to frontfigurer med en fælles opgave, men med forskellige perspektiver, mødtes for at drøfte det fortsatte samarbejde mellem det statslige og […]

Den danske samfundsudvikling bevæger sig med en hastighed, der for få år siden var utænkelig. Den grønne omstilling, digitalisering og nye byggemetoder skaber et samfund, hvor energi, teknologisk udvikling, transport og infrastruktur kobles sammen på tværs af sektorer. Det er en udvikling, der gavner samfundet som helhed – men som samtidig udfordrer et af vores […]

Kurset Leder i beredskabet udvikler handlekraftige brandmænd til gavn for både beredskabet og hovedarbejdsgiveren. I Helsingør Kommunes Beredskab har beredskabschef Jesper Ingeman-Petersen i 2025 indtil nu haft tre ud af sine cirka 70 deltidsbrandfolk tilmeldt kurset Leder i beredskabet, og han selv har også været med på sidelinjen i pilotprojektet, der i slutningen af september […]

Regeringen har sammen med Det Konservative Folkeparti indgået en finanslovsaftale, hvor der blandt andet afsættes 500 mio. kroner årligt i årene 2026-2029 til at styrke samfundssikkerheden og beredskabet. Den 23. oktober har Regeringen og Det Konservative Folkeparti præsenteret en aftale om Finansloven for 2026, og her vil der ifølge aftaleteksten blive afsat penge, “så der […]

En dansk beredskabsuge efter svensk forbillede er målet i Danmark. Det var udmeldingen fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, da han deltog i Brandforebyggelsesugen på Kokkedal Skole i uge 40. Hos Danske Beredskaber medvirker man ifølge sekretariatschef Bjarne Nigaard gerne til at øge samfundets robusthed med udgangspunkt i erfaringerne fra Brandforebyggelsesugen, hvor […]

Netværk Forebyggelses efterårsmøde 2025 gav svar på hvordan den brandtekniske uddannelse kommer til at fungere, og så blev det tydeligt, at både den grønne omstilling og nye arrangementsregler også fremover kræver en stærk forebyggende indsats. Danske Beredskabers Netværk Forebyggelse var den 7. og 8. oktober samlet i Middelfart, hvor Beredskabsstyrelsen gav deltagerne en opdatering på […]

Sidste år rykkede brandvæsenet ud til 235 skorstensbrande, hvilket er det laveste antal i fem år. Den faldende tendens skyldes formentligt flere faktorer, herunder at husejerne er blevet bedre til at fyre korrekt. Det går den rigtige vej i antallet af skorstensbrande. I 2024 rykkede brandvæsenet ud til 235 skorstensbrande. Det er næsten 40 procent […]

Afgangstidskravet er blevet afskaffet via en ændring i bekendtgørelsen. Det bebuder Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i en pressemeddelelse den 15. oktober.  Trygheden tæt på danskerne ydes af den lokale brandstation, der som første instans kan rykke ud med en sprøjte med fire mand – og det er ifølge ofte det første køretøj, der kører […]

Danmark og danskerne har i de sidste uger af september oplevet, hvordan hybridangreb på dansk infrastruktur har lammet danske lufthavne og ført til, at Den Nationale Operative Stab har været kaldt sammen for at finde svar på de forhold, der lægger pres på Danmark. Danske Beredskaber har den 26. september medvirket i en workshop med […]

Nordiske Studiedage foregik i 2025 i Oslo, og herunder kan du læse Sune Andersen (Østjyllands Beredskab) og Lars Robetjes (Roskilde Brandvæsen) udbytte fra turen. Turen begyndte med et besøg på den nyopførte hovedbrandstation i Oslo – et imponerende byggeri beliggende helt ned til molen. Stationen fremstod både moderne og gennemtænkt i sin indretning, tydeligt designet […]

Redningsberedskabsprisen 2025 blev den 3. oktober tildelt fem brandfolk – en indsatsleder fra Beredskab Fyn og fire deltidsfolk fra Falck Danmark i Glamsberg bestående af en holdleder og tre brandmænd. Sidst på eftermiddagen den 26. november 2024 styrtede flere personer mere end 20 meter ned i en betonsilo, da konstruktionen kollapsede under støbningen af et […]

Den 1. oktober var Kokkedal Skole omdannet til en læringsplads for ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen. som besøgte skolen for at sætte fokus på den landsdækkende brandforebyggelsesuge, der hvert år finder sted i uge 40. For ministeren er det vigtigt, at børnene ved hvad de skal gøre, hvis brande opstår. -Det er […]

De kommunale beredskaber skal kunne følge med i udrulningen af grønne energiløsninger, der lige nu løber rigtigt stærkt runde i landet, og derfor har Netværk Operativ den 30. september og 1. oktober fokus på netop de udfordringer, den grønne omstilling giver i beredskabet. Det er vigtigt, at brandfolk kan håndtere alt fra solceller på tagene, […]

Få nyhedsbrev i indbakken

Tilmeld dig Danske Beredskabers nyhedsbrev
0U2A0104